Kategori: Smukfest

Foto: Lotte Romar

EN AF OS er også på Smukfest 

En psykisk lidelse skal ikke afholde nogen fra at deltage i sommerens musikfestivaler. På Smukfest i Skanderborg har frivillige fra landskampagnen EN AF OS taget initiativ til at opstille en informationsbod. I boden er 20 frivillige - som alle kender til psykisk sygdom - i fuld gang med at udbrede et vigtigt budskab. Målet er at skabe mere åbenhed omkring psykisk sygdom, at bryde tavsheden omkring psykiske lidelser og gøre op med det tabu, psykisk sygdom stadig er.

Humøret er højt, og her i boden på toppen af Dødemandsbakken, bliver alle mødt med åbenhed og varme. De frivillige fortæller om kampagnen og at det nytter at kæmpe for åbenhed. De fortæller også om, hvordan arbejdet som frivillig og det at være en del af et fællesskab med andre, som har lignende udfordringer, giver dem styrke i hverdagen. 

Om kampagnen EN AF OS

EN AF OS-kampagnen arbejder for at imødegå stigmatisering og fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom. Den overordnede vision er at gøre livet bedre for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser ved at:

  • Øge danskernes viden om psykisk sygdom
  • Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse
  • Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig

Læs mere om kampagnen: en-af-os.dk og på Facebook/EnAfOS 

Forår
Livsstilsmesser 

Der er masser af dejlige oplevelser i vente på forårets smukke livsstilsmesser. Her finder du inspiration til dig og dit hjem, gode tilbud - og masser af hygge og atmosfære.

Læs mere
Kultur
Krimimessen 

Er du vild med krimier, så er der masser af gode oplevelser i vente. April er nemlig krimimåneden over dem alle! I marts/april afholdes Krimimessen i Horsens, Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Her kan du møde danske og udenlandske krimiforfattere, forlag og boghandlere - samt…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^