CPH:DOX aflyser - men genopstår digitalt

Kategorier: Forår  -  Kulturnyheder

Foto: cphdox

CPH:DOX aflyser - men genopstår digitalt 

I lyset af den aktuelle COVID19-krise og som reaktion på statsministeren seneste pressekonference har dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX besluttet at aflyse alle arrangementer i og uden for København.

220 film og instruktører er sendt hjem, men festivalens ansatte arbejder hjemmefra med at sikre, at festivalen kan udkomme i en ny digital version med fokus på de store danske og internationale film.

Programmet, der bl.a. kommer til at bestå af store danske hovedkonkurrence-titler som 'Lever elsker savner' af Sine Skibsholt og 'Songs of Repression' af Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga vil blive præsenteret på en ny online biografplatform, hvor publikum - helt som i biografen - kan få adgang til filmene.

En online festival: for publikum & branchen

Sideløbende arbejdes der på, at festivalens seks konkurrencer fortsat vil blive bedømt online af de nedsatte juryer og anmeldt af danske og internationale filmkritikere - ikke i biografen, men igen på skærmen.

CPH:DOX er kendt for ikke blot at vise film men også at samle mennesker til samtaler og debatter om tidens store spørgsmål. I år skal vi tale sammen derhjemme med udgangspunkt i filmene.

Indtil videre er følgende titler bekræftet:

  • Lever elsker savner
  • Songs of Repression
  • I Love you I Miss You I Hope I See You Before I Die
  • Being Eriko
  • Tove i stykker
  • Show Dancer
  • A New Beginning
  • Reunited - En Splittet Familie
  • Kampen om Grønland
  • A Colombian Family
  • Prelle- Lytter til mig selv
  • Tilfældets Gaver - En Film om Jørgen Leth
  • Love Child
  • The Kingmaker
  • Citizen K
  • Aznavour By Charles
  • Meet the Censors
  • Robolove

Følg med på <link https: www.cphdox.dk>cphdox.dk



Forår
Livsstilsmesser 

Der er masser af dejlige oplevelser i vente på forårets smukke livsstilsmesser. Her finder du inspiration til dig og dit hjem, gode tilbud - og masser af hygge og atmosfære.

Læs mere
Kultur
Krimimessen 

Er du vild med krimier, så er der masser af gode oplevelser i vente. April er nemlig krimimåneden over dem alle! I marts/april afholdes Krimimessen i Horsens, Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Her kan du møde danske og udenlandske krimiforfattere, forlag og boghandlere - samt…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^