Hej Ingrid,

Jeg er en pige på 51 år. Jeg blev skilt fra min mand for 4 år siden, men vi har mere eller mindre holdt kontakten siden skilsmissen. For et år siden kom han i en periode sammen med en anden, men det er slut nu. Vi bor langt fra hinanden, men han arbejder i den by hvor jeg bor.

Efter en periode på næsten seks måneder hvor vi ikke har talt sammen, mest pga. den anden kvinde, ringede han pludselig til mig for en måneds tid siden. Hans bror var død. De to var meget knyttet til hinanden og han gik fuldstændig i sort. Kort fortalt endte det med at jeg ordnede alt mht. at han skulle til den begravelse i Jylland. Jeg hentede hans hunde, hans tøj og andet hjemme hos ham, og det endte med at jeg tog med til begravelsen, hvor han drak sig i hegnet.

På trods af de sørgelige omstændigheder havde vi en god tur. Han var utrolig sød og kærlig ved mig, og det endte altså med at nu sidder jeg her og er lige så vild med ham som jeg har været hele tiden. Jeg er aldrig kommet videre efter skilsmissen, selv om det var mig der ville skilles. Jeg ville skilles fra ham fordi han kan være utrolig dominerende og fordi han havde kørt mig psykisk ned. Hvis man har dummet sig, glemmer han det aldrig. Han slår dog ikke, det kunne han aldrig finde på.

Jeg har kendt ham i 10 år og han er mit livs kærlighed - ingen tvivl om det. Men er jeg også hans? Hvorfor kontaktede han mig den morgen hans bror var død? Der var så mange andre han kunne have ringet til.

Efter vi er kommet hjem igen har vi stadig kontakt, men der kan godt gå dage imellem at han ringer. Jeg ringer også til ham, men jeg ville så gerne at han kunne sige hvad det egentlig er han vil med mig. Kan du måske give mig en ide om hvorfor han er sådan og hvorfor han gør som han gør? Tror du vi har en fremtid sammen eller skal jeg kappe forbindelsen fuldstændig? Jeg ved faktisk ikke om jeg kan... Det er sikkert også derfor jeg aldrig har mødt en ny fyr - jeg har slet ikke lyst til at møde en ny mand.

Håber du vil svare mig for jeg tænker på det hele tiden.

______________________________

Tak for din mail hvor du spørger mig, om jeg tror du og din eksmand har en fremtid sammen.
Om I har en fremtid sammen afhænger først og fremmest af om I kan finde en anden måde at være sammen på. En måde hvor du ikke igen kommer til at underlægge dig hans dominerende adfærd, som du skriver var den væsentligste årsag til, at du ville skilles.

Du skriver at din eksmand er dit livs kærlighed, og at du af den grund måske ikke kommer til at indlede et forhold til en anden mand. Du er usikker på om det samme gælder for ham, hvorvidt du også er kvinden i din eksmands liv.

Du spørger også om, hvorfor det lige var dig han ringede til, da han var dybt fortvivlet over broderens død. Jeg vil gætte på, at han ringede til dig fordi han føler sig tryg ved dig og måske også føler sig sikker på, at du forstår ham og samtidig ville tilbyde ham din hjælp. Det kan betyde at han oplever at, du er den der står ham nærmest, den der giver ham kærlighed og tryghed. Han var her i en situation hvor, han havde brug for en der forstod ham. Definitionen på at være ens livs kærlighed er sikkert forskellig for jer, men ovenstående kunne være et eksempel på, at du stadig betyder meget for ham.

Du vil gerne vide hvorfor din eksmand handler som han gør. Det bedste du kan gøre er, at tage mod til at få talt med ham om jeres forhold, som to ligeværdige, voksne mennesker. I må få klarhed over, hvor I hver især står med hensyn til jeres følelser for hinanden. Det er tidsspilde at gå og gætte eller håbe på, at han tager initiativet til at få den samtale, der kan klargøre hvilket forhold I fremover kan have til hinanden. Det er naturligt at du tager initiativet, da det var dig der ønskede skilsmissen. I har brug for at finde ud af, om I skal ses som "venner" når I har lyst, om I helt skal droppe jeres forbindelse. Eller om I kunne leve i en slags parforhold, hvor de problemer der har været før, ikke kommer til at gentage sig.
Det kunne jo være, at du nu efter at have levet alene i nogle år er blevet bedre til, at kunne sætte dine grænser, hvis han forsøger at køre på dig psykisk.

Hvis I skulle opbygge et parforhold, skulle det gerne være baseret på det, der fungerede godt i forholdet. Det faktum, at I har holdt kontakten, kunne tyde på, at det er et forsøg værd, hvis det viser sig I begge har lyst til at give forholdet en ny chance. Det ville i så fald være en god ide, at blive boende hver for sig, hvis de gamle spøgelser skulle dukke op igen. Hvis det sker, er det vigtigt at du kan rejse dig og gå, hvis han kører psykisk på dig. Det er helt nødvendigt at du i fremtiden aldrig accepterer, at være offer for hans dominans.
Hvis du ikke ved egen hjælp kan opbygge et stærkere jeg, så du hurtigt kan mærke når nogen overskrider dine grænser, vil jeg anbefale dig at få noget professionel hjælp. At kunne mærke hvornår nogen overskrider dine grænser er nødvendigt, uanset hvem du lever sammen med, ellers bliver du et let offer for de mennesker, der gerne vil dominere og have magten over dig rent psykisk. Det er vigtigt at erkende, at ingen kan dominere eller nedgøre dig uden din tilladelse.

Så mit råd er: at du fatter mod og tager initiativ til at få klarhed over hvor du/I står. Og hvor du samtidig fortæller ham hvor dine grænser går og hvilke krav du stiller, uanset om din relation til din eksmand bliver som ven eller partner . Hvis stadig han ikke respekterer dig og behandler dig som før, er det eneste rigtige for dig, at se at komme videre uanset hvor hårdt, det kan føles lige nu. På lang sigt kan du ikke være tjent med at lade dig køre ned hverken psykisk eller fysisk.
Jeg ønsker dig mod og styrke til at tage fat på tingene og al mulig held og lykke til at få et godt liv, som vi alle fortjener.

Mange kærlige hilsner