Mangler mod til at forlade manden

Hej Ingrid.
Jeg er en kvinde på 48 år. Jeg er gift på 26. år med en mand, som de første mange år af vores ægteskab, var voldelig. Sammen har vi to store børn.
Det har været mit job at passe vores børn, mens min mand har passet sit arbejde. Gennem de sidste 20 år har min mand og jeg, været venner med et andet par. Jeg har altid været jaloux på kvinden i forholdet pga. en episode der fandt sted omkring min mors død for 15 år siden. Det var dagen efter hendes død og vi havde besøg af parret. Jeg var ked af det, havde ikke rigtig lyst til selskab og gik derfor i seng. Dagen efter havde jeg en fornemmelse af at der var sket noget, og min mand indrømmede, at han havde haft en trekant med de to. Min verden brød sammen og han lovede, at han ikke ville gøre sådan noget en igen. Men 1½ år senere opstod en ny situation. Min niece begyndte at komme en del i vores hjem. Jeg kunne godt se at min mand og hun var glade ved hinanden og en dag indrømmede hun over for mig, at min mand var kommet ind til hende om natten da hun sov ved os.
Igen lovede han at det ikke ville ske igen, hvilket jeg nu ikke er sikker på at det ikke gjorde.
Sidste år ved denne tid fik jeg et forhold til en anden mand. Han er sød og jeg kan mærke at jeg får en masse selvtillid af at være sammen med ham. Så
jeg havde ikke kendt ham længe, før jeg gik hjem og sagde at jeg ville skilles. Men så brød min mand sammen, og jeg blev hos ham. I stedet for at
følge mit hjerte, blev det min samvittighed og gammel vane er styrede. Men jeg har stadig kontakt til den anden mand.
Jeg vil så gerne starte på et nyt liv, men jeg kan ikke få mig til at gå fra min mand. Jeg er meget
usikker på mig selv, har igen mistet mit selvværd. Jeg har aldrig tilgivet ham hans utroskab og kommer nok aldrig til det.
Hvorfor kan jeg ikke bare tage springet?
Hvad skal jeg gøre for at få selvværd og livsglæde?
________________________________

Kære 48-årige kvinde.

Tak for din mail.
Du spørger i dit brev, hvorfor du ikke bare kan tage springet ud af dit mangeårige ægteskab, og hvad du skal gøre for at få større selvværd og livsglæde.
Begge dine spørgsmål indeholder utrolig mange elementer, som nok ikke alle kan rummes i et brevkassesvar, men jeg skal forsøge at give dig nogle råd til, hvordan du kan starte processen, der kan lede dig derhen hvor du gerne vil. Dette gælder både mht. at gå fra din mand, og til at få mere selvværd og livsglæde.
Du skriver at din mand, som du har været gift med i 26 år, har været voldelig overfor dig og at han har været dig utro, dels ved at deltage i en trekant med jeres venner, og dels ved at opsøge din niece på hendes værelse om natten.
Som du beskriver det, har din mand mere flydende grænser for det at have affærer, end du. Jeg tænker at han, som mange (især mænd) drømmer om et sexliv der indeholder mere og andet end det mere gængse i et ægteskab. Men du oplever hans affærer som utroskab, og I har på den måde meget forskellige opfattelser af, hvad man kan tillade sig i et ægteskab. Når han vælger at følge sine egne regler, føler du, at du ikke kan stole på ham og kan ikke tilgive ham hans utroskab. Den utryghed og usikkerhed, som opstår i kølvandet på hans svigt, ødelægger dit selvværd og din livsglæde.
Men nu har du mødt en mand som er sød ved dig, hvilket giver dig glæde, ro og selvtillid. Du skriver, at du egentlig havde besluttet dig til at forlade din mand, men at du alligevel ikke kunne gennemføre det, fordi din mand brød sammen, da du fortalte ham at du ville forlade ham. Måske skal jeg indskyde, at det ikke er ualmindeligt, at mænd, selvom de både har været voldelige og har svigtet deres partner, ikke kan forestille sig at leve uden partneren. Ligesom i jeres tilfælde, har du jo sørget for at han har et hjem, en familie og et sted at høre til. Og måske føler han også, at han elsker dig på sin egen måde, og kan sikket ikke lige umiddelbart overskue, at skulle klare sig alene…
Det er her, at han (om end ubevidst) udnytter dit manglende selvværd: For selvfølgelig kan din mand klare sig selv, hvis han skal og vil. Det kræver bare en større indsats og et større ansvar af ham.
Så det, du må gøre op med dig selv er om du vil ofre dit liv for at din mand kan forblive i sin vante trygge rolle, hvor han gør hvad det passer ham, eller om du er nået dertil hvor du føler at det er din tur til at få et liv, hvor du bliver behandlet ordentlig?
Så til dit spørgsmål om hvordan du får mere selvværd, er svaret, at du skal finde mod til tage det liv, som du mener vil give dig mest glæde og lykke. Du skal finde mod til at gøre op med dig selv, om du skal blive ved med at være offer for en mand, som ikke har behandlet dig på en måde, hvor du har tilstrækkelig selvtillid, selvværd og glæde.
Hvis vi med et enkelt ord, skal beskrive hvad der skal til for at du tager springet og flytter fra din mand, og hvad der skal til for at du får mere selvværd og livsglæde, så er det ”mod”. Mod, mod og atter mod. At du har mod til at forlade det velkendte, dine pligter i forbindelse med at skulle holde din mand oppe og hensynet til alle andre end dig selv
At opbygge masser af mod vil automatisk styrke din egen selvværdsfølelse og du begynde at turde handle for at opnå, det du fortjener. Og din livsglæde vil komme tilbage af sig selv, når du skaber et liv, som er værdigt og glædesfyldt for dig.
Du kan ikke opnå det du ønsker, hvis du af lutter hensyn og medlidenhed bliver i et forhold, hvor du ikke trives.
At opgive sit eget liv, fordi han formår at få dig til at have ondt af ham, gør dig til offer for hensynsbetændelse. Så der er kun en vej til at opnå det liv du efterspørger og det er at "gå vejen" - uanset at det indimellem vil gøre ondt.
At foretage store ændringer i sit liv er ikke for tøsedrenge, det kræver enorme mængder af styrke og mod.
Idet jeg håber at du opbygger den nødvendige styrke til at gøre det der er rigtigt for dig, sender jeg dig mange varme og kærlige hilsner.