Kategori: Diætist

Kartoflens op- og nedture

Kartoflens op- og nedture  

Bør den traditionelle kostpyramide vendes "på hovedet"? Svaret er nej ifølge Ernæringsrådets nyeste rapport..

Den amerikanske ernæringsforsker Walter Willett startede i 2003 en vigtig debat om de anbefalinger, der knytter sig til den traditionelle kostpyramide.

Han stillede spørgsmål ved, om de nu også var de optimale råd i forebyggelsen af kroniske sygdomme - og leverede gennem sin såkaldte "omvendte kostpyramide" et alternativ til den traditionelle kostpyramide.

Forskellen mellem den traditionelle og den "omvendte" kostpyramide er, at den traditionelle anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød, hvorimod den "omvendte"
kostpyramide anbefaler et højt indtag af fedt i form af planteolier og et lavt indtag af kulhydrater fra kartofler, pasta, ris og lyst brød: De sidstnævnte er kulhydrater med såkaldt højt glykæmisk indeks. Ernæringsrådet har i sin aktuelle rapport vurderet den videnskabelige baggrund for den "omvendte kostpyramide".

Ernæringsrådets konklusion er, at der ikke findes videnskabeligt belæg for at vende den nuværende kostpyramide på hovedet, som Walter Willett foreslår.

Derimod finder Ernæringsrådet det vigtigt at præcisere, at det fortsat er vigtigt at nedsætte kostens indhold af mættet fedt. Det anbefales at indtage umættet vegetabilsk fedt på bekostning af mættet fedt men ikke på bekostning af stivelsesrige fødevarer som kartofler, ris, pasta og fiberrigt brød.

"Påstandene om sundhedsskadelige virkninger af kartofler, ris og pasta er ikke videnskabeligt underbygget. Der er derfor ingen ernæringsmæssig gevinst ved, at danskerne har reduceret forbruget af kartofler gennem de sidste 50 år - fra 120 kg til 57 kg per person om året. Til sammenligning er forbruget af sukker 42 kg per person om året. Set i lyset heraf mener Ernæringsrådet, at den virkelige "varme kartoffel" er det store sukkerforbrug, som bør reduceres, ikke mindst på baggrund af den aktuelle fedmeepidemi" udtaler professor, overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen, formand for Ernæringsrådet og for arbejdsgruppen. "Blandt brødprodukter anbefales især grove og fiberrige fuldkornsprodukter, så som rugbrød" fortsætter Bjørn Richelsen.

"Selv om de gamle anbefalinger om kosten ikke "ruster" så let, finder Ernæringsrådet, at der ud over sunde spisevaner bør skabes øget fokus på vigtigheden af daglig fysisk aktivitet og på vigtigheden af at opretholde en normal vægt, hvilket bør være helt fundamentale råd i forbindelse med en sund livsstil" slutter Bjørn Richelsen.


Kilde: Ernæringsrådet.dk

Silica skade huden
Diætist
Silica skade huden 

Kan kosttilskuddet Silica skade huden?

Læs mere
Fedtdepoter
Diætist
Fedtdepoter 

Det fedt, som danner depoter på lår, baller og hofter, det sidder ligesom bedre fast. Der er en naturlig forklaring på dette...

Læs mere
Sult
Diætist
Sult 

Det er ikke meningen, at man skal sulte. Det er ikke holdbart i det lange løb. Giv hellere køb på en smule af dit ambitionsniveau, for at opnå velvære – en kostomlægning fra Kostkompagniet skulle gerne være en løsningsmodel, som holder livet ud.

Læs mere
Vægttab uden motion?
Diætist
Vægttab uden motion? 

Hvad gør man når man ens vægt går op og ned som en yoyo, og når man samtidig ikke har mulighed for at motionere sig til et stabilt vægttab?

Læs mere
Vægttab
Diætist
Vægttab 

Hun har tabt 25 kg. Og vil gerne tabe endnu 7 kg. Men nu har hun ”ramt muren” og oplever ikke længere vægttab. Hun spørger diætist Lene Bank Mathiesen hvordan hun får sluppet de sidste kilo..

Læs mere
Hvorfor taber jeg mig ikke?
Diætist
Hvorfor taber jeg mig ikke? 

Hun spiser mindre og sundere, hun motionere - og alligevel taber hun sig ikke. Diætisten giver råd...

Læs mere
Kan jeg fortsætte kuren?
Diætist
Kan jeg fortsætte kuren? 

Heidi trives på en kur à la Atkins og spørger diætisten om hun kan fortsætte....

Læs mere
Kombi-sødning
Diætist
Kombi-sødning 

Det er et evigt dilemma, at enten anvender man sukker til at smagssætte syltetøj, saft, desserter o.lign. – og så er der straks for mange kalorier til en seriøs vægt-kæmper eller også anvender man sødemiddel – og så smager det bare for anderledes.

Læs mere
Diætistkonsultation
Diætist
Diætistkonsultation 

Hun har taget 8 kg. på efter sine 2 fødsler og vil gerne tabe sig gennem vejledning fra diætisten..

Læs mere
Mad i mørke
Diætist
Mad i mørke 

kostkompagniet skriver:Igennem de seneste år har landet været genstand for en bølge af undervisning i hvorledes, man beregner madens fedtenergiprocent.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger

Kategori: Diætist

Kartoflens op- og nedture

Kartoflens op- og nedture  

Bør den traditionelle kostpyramide vendes "på hovedet"? Svaret er nej ifølge Ernæringsrådets nyeste rapport..

Den amerikanske ernæringsforsker Walter Willett startede i 2003 en vigtig debat om de anbefalinger, der knytter sig til den traditionelle kostpyramide.

Han stillede spørgsmål ved, om de nu også var de optimale råd i forebyggelsen af kroniske sygdomme - og leverede gennem sin såkaldte "omvendte kostpyramide" et alternativ til den traditionelle kostpyramide.

Forskellen mellem den traditionelle og den "omvendte" kostpyramide er, at den traditionelle anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød, hvorimod den "omvendte"
kostpyramide anbefaler et højt indtag af fedt i form af planteolier og et lavt indtag af kulhydrater fra kartofler, pasta, ris og lyst brød: De sidstnævnte er kulhydrater med såkaldt højt glykæmisk indeks. Ernæringsrådet har i sin aktuelle rapport vurderet den videnskabelige baggrund for den "omvendte kostpyramide".

Ernæringsrådets konklusion er, at der ikke findes videnskabeligt belæg for at vende den nuværende kostpyramide på hovedet, som Walter Willett foreslår.

Derimod finder Ernæringsrådet det vigtigt at præcisere, at det fortsat er vigtigt at nedsætte kostens indhold af mættet fedt. Det anbefales at indtage umættet vegetabilsk fedt på bekostning af mættet fedt men ikke på bekostning af stivelsesrige fødevarer som kartofler, ris, pasta og fiberrigt brød.

"Påstandene om sundhedsskadelige virkninger af kartofler, ris og pasta er ikke videnskabeligt underbygget. Der er derfor ingen ernæringsmæssig gevinst ved, at danskerne har reduceret forbruget af kartofler gennem de sidste 50 år - fra 120 kg til 57 kg per person om året. Til sammenligning er forbruget af sukker 42 kg per person om året. Set i lyset heraf mener Ernæringsrådet, at den virkelige "varme kartoffel" er det store sukkerforbrug, som bør reduceres, ikke mindst på baggrund af den aktuelle fedmeepidemi" udtaler professor, overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen, formand for Ernæringsrådet og for arbejdsgruppen. "Blandt brødprodukter anbefales især grove og fiberrige fuldkornsprodukter, så som rugbrød" fortsætter Bjørn Richelsen.

"Selv om de gamle anbefalinger om kosten ikke "ruster" så let, finder Ernæringsrådet, at der ud over sunde spisevaner bør skabes øget fokus på vigtigheden af daglig fysisk aktivitet og på vigtigheden af at opretholde en normal vægt, hvilket bør være helt fundamentale råd i forbindelse med en sund livsstil" slutter Bjørn Richelsen.


Kilde: Ernæringsrådet.dk

Shopping
^