Horoskop for Skytten i marts 2024

Skytten er født i perioden:
23. november til 21. december

Horoskopet er udarbejdet af:
Astrolog Adrian Duncan, AstroWOW

Perioden i begyndelsen af marts kan være præget af kontroverser, der virker forstyrrende i din hverdag, og ikke mindst på arbejdet.

Nye bekendtskaber præsenterer nogle kontroversielle og vilde ideer, som går imod dine egne holdninger, tanker og principper. Stemningen er intens, der bliver sagt meget og der er mange diskussioner, men ingen kommer med saglige argumenter for deres holdninger. Det hele spidser til omkring nymånen den 10. marts, og kan resultere i at der sker nogle kontroversielle forandringer.

Overordnet er marts, især efter nymånen, en måned, hvor der er stort fokus på hjemmet og familielivet. Der kan være udfordringer, der er svære at håndtere, og ting du må forholde dig til, fordi det, på længere sigt, kan have konsekvenser for familien. Det er i det hele taget en god tid til at få noget fra hånden, og i arbejdssammenhæng arbejde hjemmefra, hvis det er muligt.

I øjeblikket er din tegnhersker Jupiter i Tyrens tegn, hvilket for Skytten vil betyde et større fokus på at opnå stabil vækst arbejdsmæssigt. Samtidig vil innovation og forandring bidrage til en øget følelse af frihed til at bevæge sig ind på spændende nye arbejdsområder.

Analyse af dit horoskop

Mød astrologen og bestil dybtgående astrologisk analyse af dit horoskop AstroWOW

De er også født i Skyttens tegn:

Walt Disney, Churchill, Tove Ditlevsen, Frank Sinatra, Scarlett Johannson, John F. Kennedy Jr., Tina Turner, Bruce Lee, Jimi Hendrix, Ed Harris, Ben Stiller, Bette Midler,  Woody Allen, Britney Spears, Gianni Versace, Daryl Hannah, Jeff Bridges, Tyra Banks, Kim Basinger, Sinead O'Connor, Donny Osmond, Jamie Foxx, Don Johnson, Liv Ullman, Brad Pitt, Katie Holmes, Keith Richards, Steven Spielberg, Christina Aguilera, Jake Gyllenhaal, Jane Fonda, Kiefer Sutherland og Samuel L. Jackson.

 


 

Horoskop for Skytten i februar 2024

For Skytten vil tiden frem til slutningen af maj være præget af arbejde og en langsom og omhyggelig tilpasning af de forandringer, der finder sted. Det er samtidig en periode, hvor der skal gøres en indsats omkring balancen mellem job og privatliv, så du, selvom du har fokus på jobbet, stadig værner og passer dit privatliv.

I midten af februar venter en periode, hvor du optages af tanker og begivenheder forbundet med dine interesser for menneskets mentale udvikling. Det kan blive begyndelsen på en epokegørende tid, hvor du udvikler interesse for, hvordan indtryk fra miljøet omkring mennesker, helt ubevidst kan påvirke menneskesindet.

Hvis du arbejder med kommunikation, så er dit fokus formentligt på de mange udfordringer, der følger med ny teknologi og kunstig intelligens. Her kan være andre, der bevæger sig i dit interessefelt, og sammen vil I kunne bane vejen for måder at takle tidens udfordringer på. Det hele handler om samarbejde, fællesskab og uddannelsesmæssige tiltag.

Overordnet er februar dog også en tid, hvor du ikke rigtigt føler, at du har brug for andres input. Du kan have tendens til at holde fast på din egen dagsorden, som du af erfaring ved fungerer. Men det er en tid med store forandringer, og i begyndelsen af sommeren vil du være tvunget til at forholde dig til tidens trends og tendenser, hvilket du vil føle dig mere motiveret for, da folk omkring dig kan støtte dig i at skabe en ny dagsorden.

 


 

Horoskop for Skytten i januar 2024

Efter flere måneder i retrograd retning, bevæger Jupiter sig i januar direkte i sin bane. 
Det kan komme til udtryk ved at Skytten føler en eller anden form for passivitet i hverdagen, som dog også kan vise sig at blive et vendepunkt. Den indsats, du tidligere har gjort for at styrke i dit arbejdsliv og forberede dig på de forandringer af arbejdsgange, der finder sted i foråret, former sig positivt - hvilket ikke kun kommer dig, men også dit hjem og din familie, til gode. 

Tidligt i januar kan tiden være præget nogle forvirrende omstændigheder, der påvirker forholdet til din partner eller familien. Men dit fokus vil hurtigt flyttes til økonomiske spørgsmål, og en stor indsats, der skal bidrage til en styrket privatøkonomi.
Måneden er gunstigt, når det kommer til at gøre indsats omkring jobbet såvel som i hjemmet. Det handler om at skabe vækst og fremgang, og med økonomien for øje, vil det temmelig sikkert bidrage til øget stabilitet de kommende måneder.

Overordnet er årets første måned en positiv tid, hvor der gode venner og hjælpsomme kollegaer er omkring dig, og bidrager til en rar og positiv stemning. Samtidig er det også en oplagt tid, når det kommer til at udvide din bekendtskabskreds, ligesom der i parforholdet også hersker harmoni og ikke mindst tilfredsstillelse, når det kommer til diverse projekter.

I januar kan du også få sat gang i projekter, der blev sat i bero i begyndelsen af december – og dét kan i høj grad give dig lykkefølelse.

 


 

Horoskop for Skytten i december 2023

I begyndelsen af december måned rejser både Mars og Solen gennem Skytten. Dette kan være en indikation af, at der venter en travl tid for dig, som muligvis handler om korte eller længerevarende rejse i Danmark eller udlandet. Men travlheden kan også skyldes, at der er udsigt til begivenheder, som kræver at du er ’på’, udadvendt og engageret fx i arrangementer i forbindelse med julen.

Måneden er generelt munter, men hen mod midten af december, har tingene formentligt en tendens til at udvikle sig i retningen af intriger mellem folk i din nære omgangskreds. Det kan udvikle en noget kaotisk stemning, fordi de involverede parter opfører sig grænseoverskridende.

Denne tendens til uro vil desværre fortsætte i dagene mellem jul og nytår, og sandsynligvis også have noget at gøre med nogle ting i parforholdet eller i forhold til børn og deres anliggender. Tingenes negative udvikling, ærgrer og irriterer dig, og det bliver ikke bedre af, at folk omkring dig har tendens til at få for meget alkohol indenbords.

Tilgengæld er måneden, generelt set, en rar og positiv måned, når det kommer til dine relationer med mennesker i forbindelse med arbejdet. Dine bestræbelser på at skabe en solid arbejdsmæssigt grundlag begynder at bære frugt, og ved udgangen af december vil der være et vendepunkt, der kan have en gavnlig effekt på privatøkonomien.

Du må dog nok indstille dig på, at tiden også kan være præget af, at tingene udvikler sig med en vis forsinkelse, hvilke formentligt hænger sammen med juleforberedelser og -ferie. Til gengæld vil du, i anden halvdel af januar, vende stærkt tilbage og genoptage dit engagement i opgaverne.

 


 

Horoskop for Skytten i november 2023

November måned begynder med en eller anden form for pres, hvilket kan skyldes, at du selv har et ønske om at ændre nogle ting. Øverst på din liste står et øget ønske om at skabe mere balance i hverdagen, fx i forholdet mellem arbejde og privatliv.

Måske har du i øjeblikket et behov for at fordybe dig åndeligt i emner som karma og skæbne. Udfordringen er at finde en måde, det kan lade sig gøre på uden at det påvirker dit arbejde.

November bringer også nogle betydelige udfordringer i forhold til lokalmiljøet og/eller familien. Det kan være en svær situation, men også et vendepunkt, hvor alle involverede er indstillede på at tackle problemer, der har været årsag til en dårlig stemning.

Omkring den 10. november kan en i din nære omgangskreds stå i en situation, de selv har svært ved at håndtere. Her kan din evne til at sætte tingene i perspektiv, være en støtte.

Når Merkur, Mars og Solen i slutningen af måneden står i Skytten, vil der igen være ting, du skal forholde dig til i privatlivet. Med hænderne fulde og en dedikeret indsats, kan mange ting løses, men desværre også være kilde til stress.

 


 

Horoskop for Skytten i oktober 2023

I de kommende måneder bevæger din tegnhersker, Jupiter, sig i retrograd bevægelse, hvilket betyder, at din opmærksomhed er rettet mod at få et overblik over og håndtere nogle problemer fra fortiden.

Det har formentligt forbindelse til, hvordan du nu organiserer livet i hverdagen, og de fremskridt du gerne ser ske jobmæssigt. Du er på vej mod en ny tid og vil i begyndelsen opleve begyndelse på en periode med udvikling og innovation.

I begyndelsen af oktober, må du imidlertid koncentrere dig om noget uro på jobbet mellem dig og dine kollegaer. Det kan handle om at uoverensstemmelser omkring, hvad der er af værdi og værd at prioritere. Det er svært, fordi det drejer sig om kollegaer, du er afhængig af, men du vil opleve, at et nyt værdisæt snart vil blive udstukket af ledelsen. Det kan blive en tid, hvor der er fokus på etik, bakket op af en ledelse, som du kommer godt ud af det med.

Omkring den 12. oktober vil dit fokus være rettet på, at der skal gøres en indsats for at takle en situation, der påvirker familie eller lokalsamfund. Her fungerer løsninger bygget på en fælles indsats.

I den sidste uge af oktober vil du blive mere optaget af private og personlige forehold, hvilket indebærer at der bliver skabt en bedre balance mellem arbejde og dit privatliv. Det store fokus er på familien nu, og på at opbygge et stærkt grundlag for personlig vækst.

 


 

Horoskop for Skytten i september 2023

I begyndelsen af september kan du mærke en vis frustration i dit arbejdsliv, måske fordi du føler, der ikke rigtigt sker nogen fremskridt. Du føler dig formentligt meget motiveret til at gøre en indsats for at få projekter på jobbet og/eller hjemme, i hus, men lige nu får du mest ud af først at opsummere og skabe overblik over, nøjagtigt hvilke projekter, du har klaret og færdiggjort, og hvilke opgaver, du skal fokusere på fremover.

Du har sikkert været igennem en tid, hvor du har følt, at du måtte kæmpe for dine idéer og principper. Du kan have været konfronteret med nogen, der har haft en diametralt modsat tilgang til tingene, hvilket kan have indebåret, at du har måtte foretage en eller anden form for investering for at bevare din rolle og status. Men helt generelt bør du i øjeblikket nok være opmærksom på, hvordan du bruger dine penge, og undgå at bruge dine økonomiske ressourcer på ting, der i bund og grund er unødvendige. Det betyder ikke, at du skal droppe dine ambitioner og indsats omkring fx en sund livsstil, men måske finde andre måder, at gøre tingene på.

I denne, men også i kommende måneder, kan du således have brug for tid til at tænke ting igennem, og overveje og genoverveje, hvad der er værdifuldt for dig. Det kan være en lidt tung proces og en udfordring at finde ud af, hvordan du kan få skabt balance i økonomien uden at skulle gå alt for meget på kompromis med dine behov og ønsker.

Trods de lidt kedelige økonomiske overvejelser, så byder september også op succesoplevelser, hvilket kan være resultatet af et vellykket samarbejde med produktive mennesker. Møder du, i den forbindelse, i første omgang udfordringer, der synes uoverkommelige, så lad være med at give op. I sidste ende venter nemlig et strålende resultat og belønningen.

 


Horoskop for Skytten i august 2023

Der er udsigt til en produktiv periode på jobbet i begyndelsen af august, og hvis du er en del af et kreativt team, vil du arbejde godt sammen med folk, der har øje for detaljer. Du og de fleste af dine kollegaer er på bølgelængde, og der er udsigt til øget effektivitet og dynamisk udvikling.

I løbet af de kommende måneder vil du arbejde tæt sammen med kollegaer omkring et længerevarende, komplekst projekt, som løbende kræver din opmærksomhed. Det, I er i gang med nu, lever op til tidens standarder og resultatet vil bestå dets prøve. Lige nu kan du være optaget af at gennemgå og justere første fase af projektet, og efter en pause midt i måneden, er det tid til at pudse opgaven af. I foråret 2024 år vil du og dine kollegaer have præsteret noget, der revolutionere og bringe ekspansion og velstand.

I august vil der også være tid til at håndtere nogle personalemæssige udfordringer, der kan være udløst af ekspansion, rejser eller af en interessekonflikt. Det kan dreje sig om et tilbagevendende dilemma forbundet med en kollega, der har nogle helt andre idéer om, hvordan tingene skal gøres. Du må formentligt se i øjnene, at selvom du ikke har et stort behov for andres anerkendelse, så er det et yderst vigtigt parameter hos andre.

 


 

Horoskop for Skytten i juli 2023

Med Skyttens tegnhersker, Jupiter, i Tyren, har du fokus på og er motiveret til at skabe gode betingelser for stabilitet. Det handler især om arbejdsrytmer og hverdagen i hjemmet, hvilket i den grad ser ud til at lykkes de kommende måneder. Det gælder både inden for økonomisk velstand, men også din faglige udvikling, ligesom der er udsigt til en dejlig tid hjemme.

Juli får således en positiv start, hvor du kan vente held og fremgang, både når det kommer til økonomi og materielle goder samt mulighed for rejser.

Følelsesmæssigt er din kontakt til din partner stærk og i perfekt balance i juli.

Der kan også opstå nogle ekstremt spændende, og måske endda nervepirrende, situationer, hvilket kan betyde, at du får mulighed for at skabe kontakt til eller genfinde forbindelsen til gamle venner.

Omkring den 10. juli venter en særlig positiv periode for dig i forhold til din partner eller potentielle partner, især hvis der er rejser, der kommer i spil.

Der er også udvikling i din karriere, måske fordi, der er kommet styr på eller sket fornyelse i ledelsen og/eller organisationen. Dette vil blive begyndelsen til en gunstig tid, som rækker langt ind i august.

Hen mod slutningen af måneden kan du være involveret i flere krævende projekter især på hjemmebane, og her er det især en gunstig til for opgaver omkring tilbygning eller andre opgaver, der forbedre hjem og have.

 


 

Horoskop for Skytten i juni 2023

Lige nu er fokus for Skytten, at engagere sig på jobbet med henblik på at få overblik over arbejdsopgaverne, samt få de meste ud af de ressourcer, der er til rådighed.

Allerede i begyndelsen af måneden vil der blive implementeret nye arbejdsgange, hvilket nogle kollegaer kan finde forstyrrende, mens andre ser frem til at få gang i et nyt og mere tidssvarende og inspirerende arbejdsmiljø. Denne proces og overgang vil strække sig over et års tid.

Med sommeren er der masser af opløftende oplevelser at se frem til. Rejser og udflugter vil være rene fornøjelser, og formentligt godt krydret med romantiske stunder.

Måske trænger du til lidt særlig forkælelse og luksus på ferien, især hvis det drejer sig om rejser til fjerne og eksotiske destinationer. Her vil du formentligt føle dig splittet, for der er flere ting at tage højde for inden du kaster dig ud i planlægningen af rejsen. Der skal tages højde for eventuelle forpligtelser i forbindelse med arbejdet, og så er det måske også vigtigt, at du gør dig nogle økonomiske overvejelser.

I familien kan der, her i juni, være nogle problematiske forhold, der er svære at takle og ændre på. Men du har i øjeblikket overskud og kapacitet til at hjælpe og støtte, så der kommer ro på situationen.

Endelig er juni velegnet til investeringer og en indsats omkring hjemmet. Det kan fx dreje sig om optimering af mulighederne for at arbejde hjemme, og indretning af et hjemmekontor.

 


 

Horoskop for Skytten i maj 2023

Gennem et år har din tegnhersker Jupiter været i Vædderens tegn, hvilket har øget din selvtillid og dit overskud. I tiden omkring den 16. maj, hvor Jupiter bevæger sig ud af Vædderen og ind i Tyrens tegn, får du imidlertid et større fokus på at skabe nogle mere stabile økonomiske rammer og gode arbejdsmæssige forhold.

Det er dog ikke noget, der kan ske fra den ene dag til den anden. Da Jupiter træder ind i Tyren går den ind i en Mars-Pluto-konstellation, som, inden for astrologien, er et temmelig sikkert tegn på, at der venter nogle ideologiske udfordringer. For Skytten handler det formentligt om forhold, som rent arbejdsmæssigt påvirker og ændre hverdagen. Situationen kan skyldes, at nogle ekstremt dominerende figurer, gennemtvinger forandringer og nye ideologiske mål.

Måske er det i virkeligheden omsonst at kæmpe imod, for det handler formentlig om forandringer, som ingen kan kontrollere. Det kan for eksempel dreje sig om, at brugen af den nye revolutionerende AI (kunstig intelligens) kræver ændringer af arbejdsgange og arbejdsmetoder.

Derfor bør du væbne dig med tålmodighed og acceptere, at forandring er undervejs. Gør dig umage for at være imødekommende overfor nye tiltag, forsøg at vække din egen nysgerrighed omkring de nye muligheder, og accepter at vi alle må indstille os på, at der vil ske store forandringer de kommende år.

Uundgåelige forandringer kan kun holdes stangen kortvarigt, og vil utvivlsomt ændre alt på verdensplan nu og i al fremtid. Og disse forandringer vil formentligt ikke kun præge arbejdsmarkedet, men også i privatlivet. Husk, at det vigtigste redskab, der findes, når det kommer til forandring, er dialog.

 


 

Horoskop for Skytten i april 2023

April er den sidste måned, hvor Skyttens tegnhersker, Jupiter, er i den dynamiske Vædder. Med denne placering af planeterne, er det en tid med stor vægt på fri, kreativ udfoldelse, og der er således mulighed for et særligt fokus på selvudfoldelse, eventyr, romantik og hyggeligt samvær med børn.

Konstellationen af Jupiter og Vædderen i forhold til Skytten, vil faktisk først indfinde sig igen om 12 år, så nyd mulighederne mens du har dem. Når du når hen i maj måned, vil du opleve, at april måneds kreative tendenser, vil ændre sig til en praktiskorienteret kreativitet i jobsammenhæng.

Du oplever formentlig, at der i øjeblikket, på flere måder, sker forandringer i dit liv. Disse er forbundet med etableringen af et fastere fundament, hvilket især bidrager til entusiasme og engagement i hjemmelivet og en større ansvarsfølelse. I den forbindelse er tiden også ideel til fx at gå i gang med ombygning, eller fordybe dig i investering og finansiering.

I april er der også fokus på et andet vigtigt område, nemlig kommunikation i arbejdsmæssige sammenhænge såvel i familien og din nære omgangskreds. Her kan der være ting du har lyst til at undersøge nærmere og have engagere dig i.

Du vil have nemt ved, på forhånd, at spotte eventuelle problemer og udfordringer, hvilket samtidig vil få dig til at se, at du, i den forbindelse, har nogle særlige forcer.

 


 

Horoskop for Skytten i marts 2023

En tæt konjunktion mellem Venus og Jupiter i begyndelsen af marts, kan betyde, at der denne måned venter en begivenhed, som bringer særlig glæde og begejstring i dit liv. Det kan være forbundet med børn, romantik - eller måske en kreativ satsning i samarbejde med et menneske i din omgangskreds. Især i begyndelsen af måneden er tiden til kærlighed og dating, og i den forbindelse vil alle initiativer lykkes.

Fuldmånen den 8. markerer en vigtig forandring, der specifikt påvirker hjem, familieliv, og perifert dit arbejde. Dette er begyndelsen på en toårig fase i dit liv, som sætter fremhæver omstændigheder i hjemmet, der kræver større organisering eller ansvar. Der er en familiesituation, der kræver accept og nødvendiggør empati eller omsorg.

Tiden omkring nymånen den 21. marts, byder på flere glædelige begivenheder, for det er her, der venter en periode, som er særlig gunstig, når det drejer sig om børn, romantiske forhold og kreativitet.

Når måneden lakker mod ende, er der udsigt til forandringer, som kan have indflydelse på din personlige udvikling og kommunikation. Det bliver begyndelsen på en længere fase, som også giver dig en dybere og mere grundliggende indsigt i sammenhængen mellem viden og sind, og det vil påvirke måden du tilegner dig ny viden på, og måden du kommunikere på de kommende år.

 


 

Månedshoroskop for: Februar 2023
 

Fra begyndelsen af februar og frem til midten af maj, er Jupiter i Vædderen, og det betyder, at du har tre måneder, hvor du vil have succes med at færdiggøre diverse initiativer og projekter, du har sat i værk.

I denne periode kommer dit unikke jeg til udtryk, og du kan forvente, at kunne levere og præstere dit bedste. Det er en tid, der kan byde på spænding og eventyr, blandt andet i forholdet til børn, men også i romantiske forhold. Især hen mod slutningen af måneden venter en festlig og skøn periode.

I begyndelsen af måneden vil du også have et særligt fokus på parløb. Arbejdsmæssigt kan det betyde, at der er udsigt til spændende samarbejde omend det forstyrres lidt af, at der implanteres nogle nye radikale ideer.

På hjemmefronten kan der være nogle udfordringer i forbindelse med at familien er ved at miste tilliden til et familiemedlem. Det skaber uro i familieforholdene, men det ser ud til, at særligt et familiemedlem er fast besluttet på at gøre, hvad det kræver, for at få tingene til at fungere.

Omkring den 20. februar bringer en nymåne nogle forandringer, der vil påvirke tingene positivt både på hjemmefronten generelt og i eget liv. Det er begyndelsen på en meget optimistisk periode, hvor dine forhold fungerer rigtig godt, og samtidig en glimrende tid for kommunikation, uddannelse og netværk. Hvis du har gang i et kreativt projekt, så vil du opleve succes.

 


 

Månedshoroskop for: Januar 2023

I begyndelsen af januar er Jupiter tilbage i Vædderen, hvilket for Skytter betyder fornyet dynamik, der kan fremme dine idéer og initiativer. Denne tendens fortsætter frem til midten af maj, men det er her i januar, at tiden er optimal, når det gælder om at lancere nye projekter. Din selvtillid er i top, og hvis du ser dig tilbage, så vil du kunne konstatere, at mange af de familieproblemer, der har været, nu er løst.

For skytten byder tiden i begyndelsen af måneden også på gode muligheder for at komme i kontakt med mennesker, der har spændende idéer, og som rigtig gerne vil have dig med i projekter. Tiden kan også byde på optimisme og glæde i selskab med fx medstuderende, søskende og/eller andre, du er i kontakt med til daglig.

Er du single, så er tiden også optimal til dating, adspredelse og romantik, og der vil formentlig vente mange spændende begivenheder, du kan involvere dig i. Du vil have succes med at samle folk, og måske venter der også en særlig lejlighed til at spille matchmaker …

Nymånen, den 21., sætter fokus på alt, hvad der er godt og fungerer for dig. Brug enhver lejlighed til at komme ud og deltage i arrangementer. Tiden er også rigtig god, hvis du har lyst til at dyrke interesser, fællesskab og netværk. Du vil opdage, at denne periode kan blive et vendepunkt for parhold og/eller anliggender omkring børn, ligesom der kan være udsigt til lokale rejser forbundet med læringsprojekter.

 


 

Månedshoroskop for: December 2022

I begyndelsen af december er Månen i konjunktion med Neptun og Jupiter, hvilket sætter fokus på hjemmefronten og kræver din fulde opmærksomhed. Derfor vil diverse kreative idéer og tiltag blive sat i bero frem til jul.

Lige nu er der nemlig gang i rigtigt mange ting. Det kan handle om dit eget personlige, i venners eller voksne børns kærlighedsliv. Andre kan føle sig afhængige af, hvad du tænker, men heller ikke du er i stand til at skabe klarhed.

Når det kommer til problemer i kærlighedslivet, så handler det ofte om at folk kommer på afveje på grund af urealistiske forventninger. De kan være med til at skabe kløft mellem mennesker, selvom deres højeste ønske er at være sammen. Det kan også dreje sig om at der hersker en dyb afhængighed mellem parterne, eller at de glemmer at sætte pris på, hvad de har, og så kan hverdagens trivialiteter blive en udfordring.

Den 21. december vender Jupiter tilbage til Vædderens tegn, hvilket betyder, at du genvinder din dynamik og balance, og igen vil være i stand til at fokusere på personlig uafhængighed, og frigøre dig selv fra familieforhold.

Selvom du er i topform i juledagene, glad og gavmild - selvom du i virkeligheden nok burde være økonomisk påpasselig.

 


 

Månedshoroskop for: November 2022

I begyndelsen af november bevæger Jupiter, der har stor indflydelse på Skytten, ind i Fiskenes tegn, hvor den vil stå frem til den 20. december. I denne mellemliggende periode kan der meget vel være en sag i forbindelse med familien eller samfundet, som kræver din opmærksomhed. Det kan dreje sig om et problem, der vækker din bekymring og dybe medfølelse.

Denne medfølelse kendetegner og præger perioden generelt, og gør dig meget bevidst om andre menneskers sorger og trængsler. Med din særlige empati og din forståelse for menneskets mentale tilstand, kan det være givende samtidigt at undersøge og få indsigt i menneskets ubevidste ressourcer.

Dette kan også have en positiv indflydelse på eventuelle udfordringer som du eller din partner møder i jobsammenhænge. Der kan også være udsigt til nogle overraskende forandringer, som ingen har indflydelse på, men som meget vel kan være en berigende kilde på et spirituelt plan.

Anden halvdel af november er en langt mere energisk, udadvendt og konstruktiv periode for dig, og den årlige nymåne, der finder sted i Skytten den 23. november, markerer et tidspunkt, hvor du vil være blandt andre, der har mange opløftende og positive visioner for fremtiden.

Og så er der ikke mindst udsigt til en periode, hvor du i særlig grad vil have din partners opmærksomhed. Vedkommende vil have ro og overskud til at give dig kærlighed og opmuntring, og nyde tiden sammen med dig.

 



Månedshoroskop for: Oktober 2022

Som Skytte er du helt generelt meget sensitiv over for Jupiters bevægelse. Det tager 12 år for planeten at kredse om Solen, og undervejs besøger den hvert stjernetegn i 12 måneder.

I øjeblikket er Jupiter i Vædderen, så det er en ekstremt dynamisk periode for dig. Din selvtillid er god, og du kan have en stærk trang til at få indflydelse på tingene omkring dig.

Lig nu bevæger Jupiter sig retrograd, og i slutningen af oktober står den i Fiskene. Denne konstellation kan betyde, at dit fokus endnu engang er rettet mod en familiesituation, som kræver kærlig opmærksomhed.

Når Jupiter igen vender tilbage til Vædderen, vil der være plads til et større fokus på dig selv og dine præstationer og personlige succes.

I oktober vil du overordnet have et særligt fokus på sociale begivenheder, der kan bidrage til dit ønsker om øget indflydelse. Men der vil samtidig også være et fokus på børn og romantiske forhold.

Du vil møde og tilbringe tid sammen med nogle spændende og imødekommende mennesker, der deler den glæde og begejstring, der præger måneden. Og det er virkelig en yderst positiv periode, hvor der er meget at fejre, ikke bare i dit eget liv, men også hos venner.

Når Jupiter flytter tilbage til Fiskene i den sidste uge af oktober, sker der en pludselig forandring, som kan være begyndelse af en periode, hvor du føler dig mere indadvendt. Det er, som om du pludselig bliver opmærksom på nogle dybere og mere følelsesmæssige ting, du ikke tidligere har beskæftiget dig så meget med. Det kan blive en spændende psykologisk oplysende periode, hvor du forstår udfordringernes natur og formål, hvilket vil bidrage til åndelig indsigt.

 



Månedshoroskop for: September 2022

I begyndelsen af september befinder du dig i en dynamisk periode, og det er et oplagt tidspunkt for eventyr og kreative aktiviteter. Der skal være fokus på at nyde livet og på selvudfoldelse og tilegnelsen af ny viden, især i samvær med venner og partner.

Nogle sociale og kreative projekter vil være mere langtrukne end forventet, og præget af en grad af uvished og forvirring. Overordnet er september dog en måned, der egner sig til ekspansion og hvor Skytten vil opleve succes i socialt samvær.

Fuldmånen den 10. september sætter fokus på en række forandringer og nye tiltag på arbejdspladsen såvel som i hjemmet, og det kræver at alle involverede er indstillede på at tilpasse sig.

Det er en tid, hvor det ikke skorter på muligheder. Det gælder især innovative og tekniske projekter og fremskridt, som ikke skal bremses af, at nogen af de involveredes tøven giver anledning til forvirring.

Overordnet kan forhold, både privat og i arbejdssammenhænge, være præget af en usikkerhed, der bunder i, at du ikke ved, om du kan stole på, at folk holder hvad de lover. I slutningen af september venter en periode med positive forandringer i nogle af de sociale sammenhænge, du er en del af. Nye grupper dannes, og med dem følger nye bekendtskaber. De optimistiske tendenser afspejles ligeledes i hjemmelivet, parforholdet, i samværet med børn, og sociale sammenkomster.
 


 

Månedshoroskop for: August 2022

I begyndelsen af måneden vil du føle dig glad og optimistisk. Det er en tid, hvor der kan være udsigt til dejlige eventyr, måske rejser eller romantik. Du er fuld af selvtillid og føler dig eftertragtet, og du nyder din fremgang og succes.
Der kan dog være nogle forstyrrende elementer i din hverdag på arbejdspladsen. Det hænger muligvis sammen med nogle problemer, som har stået på længe, og som bunder i forandringer.

Disse udfordringer bliver forstærket, fordi der er en person på arbejdspladsen, som med provokerende og illoyal adfærd, modarbejder et gruppesamarbejde.

Situationen forværres yderligere, men omkring den 12. august, kan med fællesindsats, få styr på problemet ved at genindføre regler og retningslinjer.

Selvom der arbejdsmæssigt hersker en dårlig stemning, så kan det for dig være et rigtig godt tidspunkt at tage fat og få succes med nogle studier, eller planlægge og drage afsted på rejse.
Tendenserne for den første del af måneden ændres efter 20. august, hvor der vil være større fokus på personlige og professionelle relationer. Nogen dukker op med gode idéer og forslag, som kan bruges kreativt.

På jobbet kan der være udsigt til, at der indføres en ny ledelsesstil, der har fokus på detaljer og organisering. Det kan ganske vist resultere i diskussioner, men her vil du være i stand til at bevare en vis distance og dermed slippe for at blive alt for påvirket af brokkerierne.

 


 

Månedshoroskop for: Juli 2022

I begyndelsen af juli hersker der en rar stemning blandt dig og dine nærmeste, og det er en skøn tid for venskaber og parforhold. Du favner enhver lejlighed til socialt samvær, for der er så meget, du kan lære af andre mennesker. Overordnet venter der en dejlig sommer med masser af optimisme og lyst til at udforske og opleve, tage på eventyr og have det sjov.

Det er en god idé, at du gør dig umage for at tilpasse dig din partners ønsker og behov. Måske er vedkommende mere forsigtig og ængstelig end du, fx når det kommer til økonomien. Især i midten af måneden kan der være et særligt fokus på penge og forbrug, hvilket formentlig resulterer i at der må skæres ned på nogle ting, og måske også fjernes noget, der udgør en økonomisk belastning.

Der kan være en ret uforudsigelig periode i vente, som kan være præget af pludselige og uventede forandringer, der kan påvirke dit arbejdsmiljø. Det kan dreje sig om, at en kollegas adfærd skaber uro, hvilket kan nødvendiggøre forandringer.

Hen mod slutningen af måneden bevæger Jupiter sig i retrograd bevægelse, hvilket kan betyde, at nogle særlige begivenheder betyder, at du må revurdere dine planer omkring nogle kreative mål. Hvis du evner at håndtere situationen, så kan du ende med at få stor succes, så hold dig ikke tilbage!
 



Månedshoroskop for: Juni 2022

I øjeblikket er Jupiter i den dynamiske Vædder, og det kan vække følelser som fx ønske om større uafhængighed, mere eventyr, og en stærk trang til at nyde og fejre livet.

I begyndelsen af juni står Mars også ved Jupiter, og det betyder, at der er udsigt til en periode med fart på. Du kan meget vel finde dig selv ræsende rundt efter nye stimulerende oplevelser, og måske også finde begejstring i en eller anden form for konkurrence.

Hvad angår parforhold og romantik, så har du masser af energi, passion og overskud. Det er faktisk en særlig gunstig måned for parforhold, og for single Skytten, kan en forbindelse, der opstod i maj udvikle sig til noget, der kunne blive et længerevarende forhold. Ganske vist kan fuldmånen, den 14. juni, resultere i lidt af et reality check, men det er overordnet en periode for frugtbare forhold.

De gunstige tendenser vil have indflydelse på dit kærlighedsliv, men også på dine forhold til venner og børn. Især hen mod slutningen af måneden, hvor der er udsigt til ferie, vil du have stor lyst til at komme ud og få nogle nye, spændende oplevelser.

 



Månedshoroskop for: Maj 2022

I begyndelsen af maj venter en lykkelig begivenhed derhjemme, og samtidig en overraskende forandring på arbejdet. Du fornemmer, at du tager hul på en ny fase i dit liv. Jupiter bevæger sig ud af Fiskene og ind i Vædderen, og det betyder, at du, i de kommende måneder, vil føle dig mere udadvendt. Denne dynamiske konstellation af planeterne fandt sidste gang sted i 2010-2011.

Nu har du mulighed for at udvikle og bruge dine kreative evner, og iværksætte initiativer, der fremmer og styrker din præstationer. Du vil føle dig mere selvsikker, og også villig til at tage chancer for at få andres opmærksomhed. Lysten og modet til at satse forstærkes i slutningen af måneden, fordi du kan se, at det svarer sig at tage nogle chancer.

Her i maj har et særligt fokus på dine forhold til andre mennesker, også selvom forholdene er af off-on karakter. Der kan være udsigt til at der arbejdsmæssigt, dukker nye kollegaer eller partnere op i horisonten, især i dagene omkring den 20. maj.

Disse nye forbindelser kan du imidlertid være tvunget til at sætte i bero i en periode, men de vil siden blive en vigtig del af din omgangskreds.

For den enlige Skytte er det et rigtig godt tidspunkt at tage initiativ til at møde mennesker. Husk, at hvor intet vover, intet vinder.


 

Månedshoroskop for: April 2022

April kan meget vel vise sig at blive en helt særlig, fantastisk måned for dig, fordi Jupiter vil være i konjunktion med Neptun, og det er en yderst sjælden begivenhed, der kun sker en gang hver tretten år. Sært nok opstod denne konjunktion blandt andet tilbage i slutningen af Krimkrigen i 1856 i det område, der i dag er Ukraine. Det var en voldsom periode og en ødelæggende krig, alligevel hører skolebørnene nok mest om den barmhjertige Florence Nightingales, der gjorde en stor indsats for at hjælpe sårede soldater.

At bekymre sig og drage omsorg for andre, er netop det, det handler om for dig i konjunktionen mellem Jupiter-Neptun. Måske især på hjemmefronten er der brug for dit engagement, men du vil helt generelt opleve at have en måned præget af empati og lysten til aktivt at engagere sig i at hjælpe og støtte andre mennesker. Måske kan du mærke, hvordan du gennem disse følelser er universelt forbundet og i ét med resten af menneskeheden.

Også Venus og Mars bevæger sig ind i Fiskene i april, og da Venus, Jupiter og Neptun forenes hen mod slutningen af måneden, vil du med stor sandsynlighed have en af de mest intense, følelsesmæssige oplevelser i dit liv, hvilket du kan føje til din grundsten og bygge videre på.

April er også en særlig dejlig måned, når det kommer til arbejdet, både ude og hjemme. Du og dine kollegaer har nogle idéer til nye, innovative projekter, formentlig med det formål at hjælpe andre. I denne tid blomstrer partnerskaber, og venlighed og medfølelse dominerer dagsordenen.


 

Månedshoroskop for Skytten: Marts 2022

I begyndelsen af marts vil Nymånens konjunktion med Jupiter, give dig mulighed for at dyrke din og familiens største drømme. Med engagement og nogle små, kreative sats, kan det blive en tid, hvor held og lykke tilsmiler familien.

Hvis du arbejdsmæssigt har mulighed for at arbejde hjemmefra, så vil du her arbejde koncentreret og målrettet med online kommunikation, hvilket giver dig stor tilfredsstillelse.

I marts er der udsigt til en gunstig tid for dig og dine relationer. Måneden begynder ganske vist med en form for krise, men den kan løses med beslutsomhed. Fra midten af måneden er folk omkring dig langt mere imødekommende og samarbejdsvillige. Måske har du en særlig vision om, at en fælles indsats vil bidrage til alles lykke, og det kan derfor være lidt af en udfordring for dig, hvis andre ikke er med på dine idéer.

I marts kan du opleve udvikling og forandring, når det kommer til uddannelse, kommunikation og dit professionelle netværk. Trods dine gode kommunikative evner denne måned, så kan der, i den sidste del af måneden, opstå forstyrrelse, fordi der er nogen, der ønsker en urimelig grad af frihed til at give udtryk for deres provokerende holdninger. Det kan forstyrre et ellers velfungerende samarbejde med kollegaer og medstuderende.

1
Vædder
Vædder
2
Tyr
Tyr
3
Tvilling
Tvillinger
4
Krebs
Kræft
5
Løve
Løv
6
Jomfru
Jomfru
7
Vægt
Vægt
8
Skorpion
Skorpion
9
Skytte
Skytt
10
Stenbuk
Stenbukk
11
Vandmand
Vandmand
12
Fisk
Fisk
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^