Horoskop for Skorpionen i marts 2024

Skorpionen er født i perioden:
24. oktober til 22. november

Horoskopet er udarbejdet af:
Astrolog Adrian Duncan, AstroWOW

I øjeblikket har du et særligt fokus på dine forhold til familien, og samtidig en stærk forbindelse til din partner, hvilket gør jer i stand til at takle nogle udfordringer, der påvirker de involverede parter følelsesmæssigt.

Situationen kan blive en smule anspændt, hvilket måske giver trang til at tage væk. I dagene omkring nymånen, den 9.-10. marts, kan denne trang føles særlig stærk, og øges muligvis af en lyst til at foretage sig noget nyt og impulsivt.

Men marts kan også rumme udfordringer og komplikationer, som formentligt er forbundet med nogle kreative projekter, du er involveret i, og som præges af, at være både yderst inspirerende, men også krævende. Måske er din selvtillid ikke helt på toppen i øjeblikket, og måske føler du, at der kræves mere af dig, end du kan levere, til gengæld kan du finde berigende stunder, blandt andet i samvær med børn og den nære familie.

Marts er også en god tid, når det kommer til at revidere og styrke dit personlige fundament, og det vil måske kunne se resultatet af, hvis du sidst på måneden får lejlighed til at arbejde sammen med andre indenfor dit felt. Her kan du have brug for at flytte dit fokus fra familie og hjem, til din personlige udvikling og nye spændende udfordringer.

Analyse af dit horoskop

Mød astrologen og bestil dybtgående astrologisk analyse af dit horoskop AstroWOW

De er også født i Skorpionens tegn:

Sally Field, Demi Moore, Picasso, Bille August, Bill Gates, Jodie Forster, Hillary Clinton, Kevin Kline, Julia Roberts, Richard Dreyfuss, Winona Ryder, K.D. Lang, Sally Field, Joni Mitchell, Leonardo DiCaprio, Whoopi Goldberg, Prince Charles of Windsor, Danny DeVito, Martin Scorsese, Calvin Klein, Bo Derek, Bjork og Goldie Hawn.
 


 

Horoskop for Skorpionen i februar 2024

I de to første uger i februar vil formentligt være præget af dine gode præstationer indenfor kommunikation. Du føler dig sikker på dine evner og på den viden, du har tilegnet dig, og som du den seneste tid, har været meget optaget af. Nu begynder du at se mulighederne for, hvordan denne viden kan bruges kreativt.

Den 14. februar markerer begyndelsen på en lang periode, der forander dit følelsesmæssige fundament. Perioden strækker sig over de kommende 20 år, og udløses af Plutos vej i Vandbæreren.

I midten af måneden kan familiemæssige begivenheder betyder, at du bryder med fortiden, og kan tage fat på et helt nyt kapitel i dit liv. Her vil du opleve at slippe fri af noget, der længe har undermineret dig, og som nu levner plads til at bygge et nyt, og langt mere tilfredsstillende, fundament.

Parforholdets styrke kan være en central del af denne proces, og hen mod slutningen af måneden, vil I sammen kunne gøre en indsats, som vil bryde med fortiden. Det kan således blive frugtbar tid for parforholdet, også selv om der venter radikale forandringer, fx omkring flytning og etablering af bolig.

Hvad du og din partner her træffer af beslutninger er urokkelige. Du føler dig selvsikker og beslutsom, og hvis tingene kræver, at du træffer beslutninger om noget, der ikke er i overensstemmelse med andres forventninger, så vil det ikke genere dig det mindste.

 


 

Horoskop for Skorpionen i januar 2024

For Skorpionen er der i januar behov for at gennemtænke, hvordan ressourcerne blev forvaltet i december. Det kan dreje sig om, at de håb og ønsker, der har været omkring julen, har fejlet, og måske endda påvirket din økonomiske stabilitet. Hvis det beskriver problematikken, så er det her i januar tid til at skabe overblik og orden.

Januar er en særlig produktiv og progressiv måned, når det kommer til emner som kommunikation og udvikling. Du føler dig i mental balance, hvilket fremmer dine evner til at samarbejde med andre omkring projekter. Du har disciplinen og visionen til at nå dine mål - og endda overskud til at støtte børn og partner i at nå deres mål. 

Fra omkring den 20. januar vil tiden præges af nye tendenser. Det er en periode, hvor Pluto – som er særligt forbundet med Skorpionen – tager hul på en 20 års lang rejse gennem Vandbærerens tegn.

Det vil være begyndelsen på en længere periode, hvor du har øget fokus på nogle ting, som har forbindelse til dine rødder, din slægt og familie, og behov for at gennemgå familiens historie og begivenheder. De overvejelser, du i den forbindelse har, kan I sidste ende betyde, at du får et nyt syn på det fundament, du hviler på.

 


 

Horoskop for Skorpionen i december 2023

Den første halvdel af december er en dynamisk periode for Skorpionen. Det gælder især når det kommer til sager om udvidelse, udvikling og/eller økonomisk vækst. Du vil formentligt få lejlighed til at arbejde med indflydelses mennesker, som har særlig indsigt på dit felt, og som kan åbne op for og give dig nogle nye muligheder.

Disse relationer vil være særlig frugtbare i perioden indtil den 16., hvor samarbejdet synes at miste den energi og entusiasme, der er brug for, hvilket formentligt skyldes at julen er under opsejling.

Julen kan, af gode grunde, blive en tid med store udgifter, og i dagene op til nytår venter der nogle udfordringer, som formentligt vil udløse  forvirring. Pas på dig selv, og lad dig ikke lede på afveje af andres ’gode’ råd. Det kan nemlig føre til misforståelser, fejlvurderinger og endda følelsen af at være udsat for bedrag. Denne tendens ser desværre ud til at vare ind i det nye år og frem til midtenl af januar. I mellemtiden gør du klogt i ikke at træffe de store økonomiske beslutninger.

Når det kommer til din relation til folk omkring dig, så er det generelt en dejlig tid, især i samværet med søskende og andre, du har særlig forbindelse til. I parforholdet kan din partner insistere på tæt samvær – og måske er det ikke lige dét, du har mest lyst til og brug for. Måske er det en tid, hvor du netop har brug for følelsen af frihed og lyst til at gøre ting på egen hånd. Ikke desto mindre er du klar over, at du også er forpligtet til at gøre en indsats for parforholdet, og slække på dine egne behov for at bevare et harmonisk kærlighedsliv. Så måske kan det i virkeligheden lede til en berigende og dejlig tid, hvis du går ’all in’ og istedet har fokus på at være gavmild med din omsorg og opmærksomhed på jeres samvær.

 


 

Horoskop for Skorpionen i november 2023

I begyndelsen af november rejser Solen, Mars og Merkur gennem dit tegn, hvilket er en ekstremt kraftfuld kombination, som booster din viljestyrke, og gør dig i stand til at opnå stort set, hvad som helst.

Når nymånen den 13. november også falder i dit tegn, vil det resultere i en stærk koncentration af energi. Det kan gøre tiden oplagt til, muligvis sammen med en anden, at tage fat på et nyt projekt. Det vil der formentligt komme noget rigtigt godt ud af, men er resultatet middelmådigt, så kan du stadig rose dig selv for at have forsøgt, også selvom du vidste, at der ikke var nogen garanti for succes.

Også i familiesammenhænge kan der være noget, der kræver en indsats. Det handler måske om familiens baggrund, som på en eller anden måde er årsag til, at der er opstået en uholdbar situation. Måske har du tidligere på året tænkt, at der burde gøres noget, men først i 2024 vil det være muligt, og først derefter vil du føle dig fri til at koncentrere dig om at komme videre.

I løbet af november må du nok forvente at skulle have et særligt fokus på økonomien. Det er ikke uden udfordringer, og i den sidste uge af november kan du ikke længere ignorere situationen, men må for alvor gøre en indsats for at håndtere situationen. Årsagen til pengeproblemerne kan muligvis hænge sammen med nogle udfordringer i familien, men det kan også dreje sig om udgifter omkring hjem og husholdning, eller nogle særlige krav i forbindelse med din karriere. Uanset hvad det er, der er årsag til udfordringerne, så er det nu, du skal mobilisere dine kræfter på til at skabe eller genskabe et stabilt og sikkert økonomisk fundament.

 


 

Horoskop for Skorpionen i oktober 2023

I begyndelsen af oktober, kan du føle dig lidt utilfreds. Det kan handle om, at du har gjort dig nogle bestræbelser på at skabe kontakt og opbygge nogle relationer, men det glider gennem fingrene. Måske føler du, at der er mange steder med masser af aktivitet – desværre bare ikke lige der, hvor du befinder dig. I løbet af anden uge har du sikkert fået opbygget en stærk trang til at gøre noget ved det. Du har ikke lyst til at være usynlig, men være med, hvor der er aktivitet og udvikling. Det kan blive begyndelsen på en periode, hvor du udvikler dig og genvinder din stolthed og selvsikkerhed.

Således kan du stå i midten af måneden og føle dig styrket og i kontrol. Der er tale om et reelt rolleskifte, hvor der lægges mærke til dig. Nu er folk omkring dig pludselig meget interesserede i dine idéer og projekter.

Den proces og forandring, du har været igennem, betyder også, at du oplever respekt omkring din person i forholdet til familien, og her kan der være behov for, at du takler nogle problemer, som har stået på alt for længe.

I den sidste uge af oktober ridder du på en bølge at fremgang: Du har styr på tingene og dine ambitioner, du nyder opmærksomheden, og venner og kollegaer bakker op om dig og din dagsorden. Kontrasten mellem, hvordan du havde det i begyndelsen af måneden, og hvordan du har det i slutningen, er enorm. Du vil arbejde sammen med venner, der tilføjer styrke til dine planer. I din ny position har du også modet til at konfrontere mennesker, der har modarbejdet forandringer.

 


 

Horoskop for Skorpionen i september 2023

September er en måned, hvor du har brug for at restituere og genoplade dine batterier. Dit drive er mindre, og det kan således være en tid, hvor du har udfordringer med, at få tingene i mål. Måske er tiden bedre til at støtte et projekt, som er iværksat af en, der befinder sig i en stærkere position. Her vil du kunne gøre en forskel uden at skulle stå i spidsen for projektet. Dette kan måske også blive en tid, hvor du tager tilløb til at vende stærk tilbage og tage kontrollen i oktober.

Gennem måneden vil der være fokus på sociale arrangementer og/eller samvær med grupper. Her kan din rolle være at skabe kontakt mellem mennesker med meget forskellige baggrunde, som samlet kan udvikle sig til at blive en stærk og indflydelsesrig gruppe. Overordnet er det en glimrende tid for sociale projekter, såvel som tilegnelse af ny viden, som kan bidrage til gruppens succes. Sociale projekter, som var haltede i begyndelsen af måneden, kan komme i hus hen mod slutningen af måneden.

Den udvikling som Skorpionen gennemgår i september, vil dog primært handle om at finde indre harmoni. Denne udvikling kan forstærkes gennem oplevelser i naturen, fokus på indre ro og omsorg for andre. Herigennem vil du fremme følelsen af harmonisk balance, ikke kun for dig selv, men også hos andre.

 


 

Horoskop for Skorpionen i august  2023

I begyndelsen af august hersker der en positiv stemning mellem venner og mellem folk i de grupper, du er en del af. Arbejdsmæssigt er tiden oplagt til tæt samarbejde omkring ekspansion og succes, og det kan munde ud i materielle goder, især hvis du har samarbejdspartnere, der har den ekspertviden og de ressourcer, du har brug for.

Omkring nymånen den 15. august, kan der opstå nogle uforudsigelige ting på jobbet, som er til din fordel, men knapt så fordelagtige for andre. Der kan være udskiftning på ledelsesniveau, som betyder, at en ny karismatisk, men samtidigt ustabil leder, finder vej til toppen. Måske forsøger en kollega eller partner at tage rampelyset, men ender i stedet med at miste troværdigheden. Uanset hvordan situationen udfolder sig, så er du i en fantastisk position til at samle tropperne og få styr på tingene.

I anden halvdel af måneden har du større fokus på dine mere spirituelle eller kreative interesser. En nær ven, som har været en god guide for dig, kan være optaget af andre ting, og vedkommendes fravær kan måske give dig en følelse af rodløshed. Måske vil denne følelse af fortabthed få dig til at tage afstand fra mennesker, du er usikker på, om du kan stole på.

Ved udgangen af august vil du formentligt have trang til at trække dig tilbage og bare passe dig selv uden for mange forstyrrelser fra omverdenen. Det kan blive en lidt nostalgisk periode, hvor du bearbejder drømme om romantik og tabet af kærlighed.

 


 

Horoskop for Skorpionen i juli 2023

Begyndelsen af juli ridder du på en bølge af energi mod en kulmination, som er resultatet af et arbejde, hvor du har gjort din indflydelse gældende. Du har sandsynligvis arbejdet side om side med en kollega/partner, som deler dine værdier og interesser, men der opstår et brud som følge af nogle uventede begivenheder.

Dette forstærkes og kompliceres af ferietiden, og måske efterlader det en følelse af rastløshed både hos dig og den partner/kollega, du havde set frem til at arbejde tættere sammen med. Men dette er ikke tidspunktet, og du bør i stedet forsøge at fokusere på din ferie, så du får mest muligt ud af fridagene.

Omkring den 10. juli sker der nogle ting, der gør, at du helt naturligt må koncentrere dig om sociale og familiemæssige relationer frem for karrieren.

Selvom juli er årets store feriemåned og en tid, hvor du skal slappe af, restituere og evt. tage på rejse, så kan du, især hvis du har børn, opleve et pres og måske endda føle dig småstresset. Derfor kan det måske være en idé, at du forsøger at kombinere eller skifter mellem dine forpligtelser på hjemmefronten og dem, du har på jobbet. En ekstra arbejdsmæssig indsats vil blive belønnet i august. 

Overordnet er juli således en måned præget af både job og karriere samt sociale begivenheder, men også en vis uforudsigelighed, fordi involverede er tilbøjelige til at ændre mening om agendaen.

 



Horoskop for Skorpionen i juni 2023

Juni får en stærk begyndelse, som skyldes, at Jupiter nu er i dit solare syvende hus af relationer. Denne konstellation kan give dig gode muligheder for at udvide dit sociale netværk, og i den forbindelse muligvis betyde, at nogle indflydelsesrige mennesker, pludseligt befinder sig i din sfære.

Professionelt synes denne måned særlig betydningsfuld, da du føler dig motiveret til at forbedre din position og få mere indflydelse.

Det, der i særlig grad gør tilværelsen interessant lige nu, er, at Venus og Mars er fremtrædende, og det sætter fokus på partnerskaber - både omkring private forhold og professionelle. Du kan være motiveret til at styre denne proces i din retning, men der vil være andre, der stædigt kæmper for indflydelse.

Hvis målet er at opnå indflydelse blot for at booste din egen status, kan dette vise sig at blive dyrt for andre i organisationen. Da dine mål involverer andre, bør du være indstillet på, at tingene ikke nødvendigvis udvikler sig, som du gerne vil have det. Folk omkring dig kan være uforudsigelige, og lige når du tror, I kan skabe noget sammen, vil de sandsynligvis trække sig tilbage. Derfor skal du ikke regne med noget, før du ser det færdige resultat.

I løbet af de sidste 10 dage af juni kan du føle dig draget af at tage nogle risikable chancer. Det er spændende om end du ikke kan være sikker på udfaldet.

Bemærk, at tiden er særlig god, når det drejer sig om rejser og forbindelser i udlandet, og i den romantiske afdeling vil du føle dig opstemt og have lyst til at spendere tid sammen med et spændende og inspirerende menneske.

 


 

Horoskop for Skorpionen i maj 2023

Du har måske gennem længere tid følt en uro, og her i maj er der ingen tegn på, at uroen mindskes. Men måske kan du nu få større indsigt i og forståelse for, hvad det er, der ligger bag dine bekymringer. I løbet af den første del af måneden sætter du i hvert fald alt ind på at få indsigt, hvilket vil øge din indsigt og forståelse.

Omkring fuldmånen i dit tegn den 5. maj opstår der imidlertid en kritisk situation, der kan være fremkaldt af nogle provokerende individer. Det kan dreje sig om folk, der har nogle ekstreme ideologiske idéer, som de søger at overbevise andre om. Uanset om du befinder dig på den ene eller anden side af denne magtkamp, så kan du måske føle trang til at hævde dig selv.

Uenighederne kan kun løses ved at nogen skærer igennem inden det udvikler sig til dissiderede konfrontationer omkring magt og autoriteter. Hele denne anspændte stemning kan meget vel være påvirket af, at nogen - enten personligt eller samfundsmæssigt, har nogle særlige intentioner med deres fremfærd.

Situationen står på frem til nymånen den 19.-20., hvor du får bemyndigelse til at skabe nødvendige forandringer for at dæmpe gemytterne, skabe stabilitet og få ro på situationen.

Først herefter kan du igen have fokus på private forhold og hverdagen på jobbet.

 


 

Horoskop for Skorpionen i april 2023

April kan blive begyndelsen på en ny fase i dit liv. Det kan handle om, at du bliver bekendt med familiemæssige anliggender, som får skeletterne til at vælte ud ad skabet. Det kan være overvældende og føles, som om jorden skrider under dine fødder. Men midt i den udfordrende situation, kan det måske også bidrage til, at du får et tydeligere billede af nogle af de følelsesmæssige og materielle problemer, der rumsterer.
 

Det kan blive en tid, hvor du påtager dig ekstra ansvar i forhold til børn og familie, og blandt andet tager hånd om ting, der bør undersøges nærmere. I den forbindelse tvinges du til at være i kontakt med dine egne følelser, hvilket øger din optimisme og evne til at løse problemerne. Således er mange af de udfordringer, du møder her i april, forbundet med kommunikation og sociale relationer.

Omkring solformørkelsen den 20. april, dukker en særlig sag op, som har været begravet længe. Det kan give anledning til en større forståelse af dine forhold til andre, og hele april og maj vil være præget af din indsats for at sikre en åben og ærlig dialog med folk omkring dig.

Her får du sat ord på dine egne værdier og holdninger, oplever andres reaktioner og finder kompromisser, som styrker relationerne. Du går imødekommende og afslappet til værks, for hvis du optræder for dominerende, så går folk i baglås – og så er det svært at finde fælles fodslag.

 


 

Horoskop for Skorpionen i marts 2023

Der er udsigt til en dejlig måned for dit arbejdsliv. Samarbejdet med kollegaer fungerer, der hersker en positiv og optimistisk stemning, og projekter lanceres med succes. Men selv kan du fortsat føle en usikkerhed om dine egne forhold og din retning i tilværelsen - ikke mindst i parforholdet kan der være forandring.

Tvivlen og usikkerheden forsvinder hen mod slutningen af måneden, hvor du kommer ud på den anden side af en lang periode, hvor du generelt har været svært at træffe et valg. Her vil du finde en ny retning i dit liv og have en klarere fornemmelse af, hvilke muligheder du har og hvilke mål, du ønsker at nå.

Hvis du synes, at du gennem en periode, har haft et særligt fokus på dit hjem og miljø, så bliver dit fokus nu rettet mod aktiviteter og projekter, hvor du kan bruge dit intellekt kreativt. Måske føler du også et overskud, der gør dig i stand til at involvere dig i ting omkring børn, eller hvor du har lyst og mod på rejser, der kan udvide din horisont.

I slutningen af marts kan der vente noget, der medfører forandring i forhold til din baggrund og arv. Måske kan det blive begyndelsen på ny epoke, hvor du overvejer at rykke dig selv op med rode og endegyldigt sige farvel til trælse familiesager.

 


 

Månedshoroskop for: Februar 2023

I februar kommer der gang i tingene, især hvis det drejer sig om, at du har brugt ressourcer og tid på at undersøge noget fra fortiden. Nu bærer dine anstrengelser frugt, og du vil få indsigt og en dybere psykologisk forståelse for spørgsmål omkring familie, rødder og arv.

Gennem flere måneder har du formentlig følt dig forvirret og anspændt omkring nogle følelsesmæssige forhold fx i forholdet til din partner og/eller familiemedlemmer. I begyndelsen af måneden vil denne usikkerhed kunne takles, hvis du holder hoved koldt og bevarer overblikket. Sats på at finde nogle enkle løsninger og muligheder, det gælder især, hvis det det drejer sig om romantiske forhold, for her kan tingene nemt udvikle sig lidt kaotiske.

Hen mod slutningen af marts, vil du være et sted, hvor du kan lægge tingene bag dig, og igen vende blikket fremad og skimte nye muligheder i horisonten. Her venter en konstruktiv og optimistisk tid for dig og dine relationer.

I den kommende tid vil du kunne samle op på ting omkring hjemmet og familielivet. Omkring fuldmånen den 6. februar, vil du være optaget af nogle udfordringer omkring hjem og karriere, men i anden halvdel af februar får du samlet trådende, og der bliver ro til at koncentrere sig  om det nære familieliv.

Her er der også udsigt til begyndelsen på en periode, hvor du vil have succes med nye initiativer på arbejdet, og med ro og harmoni på hjemmefronten, vil du have tid til at dyrke venner og fællesskaber.

 


 

Månedshoroskop for: Januar 2023

Hvis du oplever en eller anden form for stilstand i begyndelsen af januar, så kan det skyldes at du i en periode har været så optaget af at få ryddet op i nogle ting fra fortiden, at du nu, hvor tingene begynder at falde på plads, ikke helt er kommet tilbage i sporet og fundet dig selv. Måske har det handlet om nogle tunge familiemæssige udfordringer som har krævet din opmærksomhed. Den gode nyhed er at det har været indsatsen værd, og der nu er blevet nogenlunde ro.

Hvis du i mellemtiden har gået og ventet på, at en, der står dit hjerte nær, tager kontakt, så kan det meget vel ske i begyndelsen af januar. Du vil således, allerede i midten af januar, føle at du kan komme videre med en række planer, du har omkring familie, økonomi, forretning og romantik.

I den sidste del af måneden venter en tid, hvor du virkelig kan få sat gang i nogle ting på arbejdet. Især i dagene omkring nymånen, den 21., vil du opleve optimisme og ekspansion. Nu kan du tage fat på arbejdsopgaver, der blev sat i bero i slutningen af 2022. Dine gode kolleger vender tilbage, og det er med masser af energi og entusiasme.

I familien og/eller lokalsamfundet kan der være nogen, der udviser en særlig entusiasme, og har gåpåmod, når det kommer til at tage fat på nye initiativer.

Januar er på rigtig mange måder en ganske fortræffelig måned for skorpionen, for også hen mod slutningen af måneden tilsmiler lykken på dig. Her venter en periode, som er særdeles velegnet til at fokusere på at sikre finansiering, især hvis det drejer sig om anskaffelser eller udgiver på hjemmebanen.

 


 

Månedshoroskop for: December 2022

I begyndelsen af december er der udsigt til nogle særlige begivenheder, der kan påvirke dine personlige forhold, nære relationer og din økonomi.

Selvom du og din partner kan have nogle meget forskellige idéer om, hvad der skal til for at bevare en økonomisk eller følelsesmæssig tryghed, så er det vigtigt at I får lavet nogle fællesaftaler. Du kan i den forbindelse være godt rustet, hvis det lykkes dig at genskabe eller styrke din relation til nogle familiemedlemmer, der kan støtte jer i at finde økonomisk stabilitet.

Således kan der midt i måneden være mulighed for dynamisk fremgang på det økonomiske område, og her vil der formentligt i første omgang være tale om, at nogle tidligere tab skal dækkes.

Din partner kan befinde sig i en forvirrende periode, som afspejler sig i dårlig dømmekræft. Derfor er det vigtigt at du ikke blindt stoler på, at vedkommende kan træffe de rigtige økonomiske beslutninger. Kæmp for det, du ved du kan stå inde for

I dagene op til jul kan der være lokale rejseaktiviteter, og tiden er ideel til at genoptage forbindelsen til familie, du ikke har set gennem en længere periode.

Samvær med familie og venner i juledagene kan vække minder, som kan afstedkomme intense diskussioner. For dig er det vigtigt at dykke ned i sine erindringer og grave minder frem fra fortiden, fordi det bidrager til en større selvindsigt og forståelse – også selvom det ikke altid er de mest positive hemmeligheder, der lægges på bordet.

 


 

Månedshoroskop for: November 2022

I begyndelsen af november kan du opleve at have nået en slags usynlig barriere, som gør det svært for dig at gøre fremskridt. I de kommende måneder kan det derfor være en god idé at alliere dig med en der kan give dig den nødvendige energi til at komme frem og videre.

Du kan føle dig splittet omkring, hvilken vej du skal tage, og det kan føles som om, du bevæger dig i blinde. Tiden kan dog være særlig velegnet til at dykke ned i familiens fortid, og arbejde med dig selv på et psykologisk plan.

Den 8. november er der måneformørkelse med Solen i Skorpionen, og den formørkede måne i Tyren. Det er en usædvanlig konstellation, der kan komme til udtryk i nogle udfordringer omkring kommunikation, og muligvis samtidig betyde, at der sker nogle uforudsete hændelser i dit sociale liv.

Din partner kan på det tidspunkt befinde sig i en svær situation – måske fordi vedkommende er meget afhængig af dig og samtidig usikker på, hvor du står i forhold til de vanskeligheder han/hun står i. Spørgsmålet er også hvorvidt du overhoved er i stand til at afhjælpe problemerne.

Det er en svær situation, I befinder jer i og det er ikke let at være objektiv. Måske er det klogeste at I sammen sætter problemerne på pause, og afventer tingenes naturlige udvikling.

I den sidste del af måneden er der mere fokus på privatøkonomien, og her kan der være gode muligheder for at sætte gang i noget nyt. Forudsætningen er at du og din partner er enige om, hvordan I får mest ud af de ressourcer, I har til rådighed. Tag jer god tid til at overveje mulighederne. Jo mere gennemtænkt planen er, jo bedre bliver resultatet.

 


 

Månedshoroskop for: Oktober 2022

Du kan i øjeblikket befinde dig i en lidt vanskelig tid, og denne tendens vil fortsætte de næste fem eller seks måneder. Nogle ting fungerer rigtig godt for dig, mens andre synes udfordringer. Hvordan tingene udvikler sig, afhænger meget af din adfærd.

Det vigtigste er at undgå situationer, der komplicerer tingene. Det kan fx være situationer, som du ved involverer en eller anden form for bedrag, eller som tvinger dig til at føre en slags dobbeltliv.

Hvis dine intentioner ikke er gennemsigtige, kan det ende med at blive forvirre dig og tappe din energi og dit overskud, og her er oktober og november i særdeleshed de måneder, hvor du skal passe mest på.

Følg den sikre - og smalle - sti, og undgå at sætte dig selv i en situation, hvor du er afhængig af andre. Opstår der alligevel situationer, hvor du har brug for andres hjælp, så vær opmærksom og træd varsomt.

Når det er sagt, så er der områder, hvor tingene, især i midten af måneden, kører særdeles godt. Det gælder blandt andet i forholdet til dine nærmeste, og ikke mindst romantiske forhold, hvor tiden byder på positive oplevelser følelsesmæssigt, psykologisk og spirituelt.

I alle henseender, vil din gøren og laden blive grundigt gennemgået og revurderet, hen mod slutningen af måneden. En solformørkelse i dit tegn, den 25. oktober, bringer stærke følelser på banen, og her vil du formentlig overveje at ændre kurs.

Overordnet kan tilværelsen i oktober måske føles lidt for intens. Måske har du indimellem lyst til bare at flygte fra det hele, men det får folk omkring dig, der er afhængige af dig, sat en stopper for.

 


 

Horoskop for: September 2022

September bliver begyndelsen på lang periode præget af en underliggende følelse af forvirring. Udviklingen skyldes en kulmination af Venus og Mars, der finder sted i midten af september. Det betyder blandt andet, at der er udsigt til en tid med tilspidsede situationer, hvor det, både privat og arbejdsmæssigt, kan være udfordrende at komme i mål med tingene.

Det er også en tid som romantisk og følelsesmæssigt kan udvikle sig kaotisk, især hvis du havner i en situation der kræver, at du skal træffe valget mellem to mennesker. Den kloge Skorpion holder sig på den smalle sti, og forholder sig nøgtern til situationen. Der skal være fokus på hjem, familie og samfund, for det er her, at følelsesmæssige og økonomiske investeringer er rentable. At lade sig forføre og leve et dobbeltliv er hverken tilfredsstillende eller muligt i længden.

I løbet af den sidste uge af måneden er der udsigt til en positiv udvikling på hjemmefronten, og her vil det fx være oplagt at bygge til, renovere eller investere.

På grund af den forvirring, der følger med kulminationen mellem Venus og Mars, vil der arbejdsmæssigt herske travlhed. Et fokus på udvidelse, udvikling og udenlandske forbindelser kan være med til at skabe stabilitet og balance.

Slutteligt er det også værd at nævne, at september faktisk har stort potentiale, når det kommer til at udvikle sig psykologisk og spirituelt.
 


 

Månedshoroskop for: August 2022

I begyndelsen af august kan der opstå nogle begivenheder, der kan have særlig indflydelse på dine personlige forhold. Det kan fx dreje sig om din partner, kollegaer, familie eller folk i lokalsamfundet, der påvirkes af en særlig intens situation.

Du kan føle dig i en usikker position, og måske handler mange af de begivenheder der sker lig nu om at der foregår nogle sammenstød mellem mennesker med forskellige værdinormer, og her kan det fx handle om nogle modsatrettede holdninger i forhold til parforhold.

Da du lige nu ikke har magten til at gennemføre din egen agenda i forhold til især andre mennesker med en anderledes kulturel baggrund end din egen, kan du være nødt til at leve med nogle af de holdninger, som andre mennesker, eller måske samfundet har.

I denne tid kan du føle dig afhængig af andre, og det er ikke optimalt, når du samtidig har et ønske om at bryde ud og leve efter dine egne normer. Men måske kan en særlig ven eller forbindelse i udlandet være en god støtte og hjælpe dig på vej, så du skal føle dine holdninger og tilgang til tingene bliver kompromitteret. Husk, at der er andre, der gerne byder ind med gode råd og vejledning.

I løbet af den sidste del af måneden lykkes det dig at komme ud af en kompromitterende situation, og du vil have et klart billede af og en plan for, hvordan du kommer videre. Her vil der være udsigt til en positiv periode, som vil have indflydelse på din hverdag såvel som på arbejdet.

Trods nogle underliggende spændinger, så vil du opleve, at du med mere overskud, vil se ekspansion og vækst, hvilket vil bidrage til at der opstår nogle nye muligheder.

 


 

Månedshoroskop for: Juli 2022

I begyndelsen af juli kan du føle dig drænet for energi, hvilket formentlig skyldes, at arbejdet har været intenst og stressende de seneste uger. Men omkring den 5. juli kan du for en tid lægge arbejdet til side, og finde ro og harmoni, fx i selskab med familie og venner. Det kan blive begyndelsen på en skøn måned, som kan byde på nye oplevelser og rejser til steder, du ikke har været før.

Ved at tilpasse dig og lade andre tage over vil du bevare den positive stemning. Du er alligevel ikke i stand til at få din vilje trumfet igennem, så hvorfor spille kræfter på det.

Fra midten af juli og frem til slutningen af måneden, er det oplagt at fokusere på rejser, ikke mindst, hvis du planlægger romantik på et fjerntliggende sted.

Når du når hen til udgangen af måneden, så kan en ekstraordinær konstellation mellem Mars, Uranus og Måneknuden betyde et særligt intenst fokus på nye relationer. Det kan meget vel være, at det resulterer i, at du skubbes ud af din komfortzone, men det er en fascinerende periode, hvor du kan opleve nye mennesker og nye, fremmede kulturer. Her er det vigtigt, at du gør dig umage med, at tilpasse dig og udvise respekt for andres kulturelle værdier, hvis du ønsker at der skabes bånd mellem jer.


 

Månedshoroskop for: Juni 2022

I juni er du i en periode, hvor du har masser af energi, hvilket betyder, at du blandt andet har fokus på sundhed og fitness. Det er derfor et oplagt tidspunkt at komme i gang med motion og/eller træning. Måske vil du føle dig særlig motiveret, hvis det har et element af eventyr og/eller konkurrence.

Din energi kanaliseres også ind i dit arbejdsliv, og du kan se frem til at få mere ansvar, ligesom der arbejdsmæssigt kan blive stillet nye krav til dine lederevner. Du er super motiveret og parat til hjælpe andre, men du kræver samtidig frihed til at gøre tingene på din måde.
Stemningen i dit parforhold er positiv, men der er også nogle negative tendenser. Din partner ved præcis, hvad vedkommende vil have, er stædig og kompromisløs. Du føler dig måske lidt restløs, men kæmper med entusiastisk for at finde fælles mål, ro og stabilitet.

Hen mod slutningen af måneden, synes tingene at glide lettere, og der vil herske større fleksibilitet, åbenhed og lydhørhed mellem jer. Det er vigtigt, at I når dertil, for der kan have været ting, der har været fejet under gulvtæppet, og med dem fremme i lyset, vil der opstå fred og harmoni til igen at fine spænding og eventyr i forholdet.

 



Månedshoroskop for: Maj 2022

I begyndelsen af maj står nymånen i dit modsatte tegn, Tyren, og det sætter fokus på nogle forandringer i dine sociale relationer, og varsler en tid, hvor du kan møde nogle ekstraordinære, spændende mennesker.

Konstellationen kan også betyde, at du vil møde en form for modstand, hvilket du formentlig vil opleve, når måneformørkelsen falder i Skorpionen den 16. maj. Der kan være tale om nogle, at der på dette tidspunkt, er nogle særlige begivenheder, der påvirker dig, og resulterer i usikkerhed og formentlig også en form for pres fra familien.

I løbet af de første tre uger af maj, vil du formentlig få lyst til at beskæftige dig med noget kreativt, og udtrykke dig gennem fx musik.

På det følelsesmæssige og romantiske plan, er tiden mere kompleks, måske fordi du ikke synes at være i stand til at bestemme dig for, hvad du egentlig vil. Du kan nemt blive ført på afveje af dine forventninger, der kan vise sig at være urealistiske.

Tingene ændrer sig radikalt i den sidste uge af maj med et nyt, dynamisk fokus på dit arbejde. Det er et godt tidspunkt at føringen og sætte noget nyt i værk ved hjælp af dine kreative evner. Du vil have det svært hvis nogen forsøger at begrænse din frihed til at bestemme, hvordan du vil gribe opgaverne an. Men du kan forvente stor støtte fra folk med materielle ressourcer og stærke netværk, og som følge af det forvente succes.
 


 

Månedshoroskop for: April 2022

I begyndelsen af april vil en kraftfuld Mars-Saturn konjunktion sætte fokus på dit fundament i tilværelsen. Her kan du, på et rent praktisk plan, se at der er behov for nogle forbedringer af de fysiske rammer, hvilket fx kan handle om forbedringer af dit hjem og bolig.

Det kan også handle om, at du gerne vil forbedre dit forhold til folk i lokalsamfundet, eller at du vil slutte dig til en gruppe mennesker, der har nogle særlige sociale og samfundsmæssige formål.

Midt i måneden kan du have brug for at vende blikket indad, og mærke om du har lyst til at fordybe dig i nogle kreative opgaver. Det kan fx være inden for kunst, film og anden kultur, som du også kan overveje at invitere børn og/eller partner med til. At inkludere dine nærmeste i dine interesser, kan betyde dejligt samvær og fællesoplevelser.

Føler du en trang til at skabe nogle magiske øjeblikke, så kan det skyldes, at der her i april opstår en Jupiter-Neptun-konjunktion, som kun finder sted en gang hvert 13. år.

Denne konjunktion vil præget både denne og den kommende måned, men særligt i slutningen af april kan der være udsigt til nogle magiske romantiske oplevelser. Men husk, at den slags spontane, romantiske oplevelser, ikke nødvendigvis er nogle, du skal forvente er optimal basis for et længerevarende forhold.

Måske skal du hellere finde magien i opgaver, hvor du sammen med andre mennesker arbejder på nogle idealistiske projekter.


 

Månedshoroskop for: Marts 2022

Med nymånen i begyndelsen af marts er der udsigt til at dit privatliv kan være præget af forandring og nye omstændigheder. De første dage i måneden er intense, og forholdet til en nær relation kan være sat på prøve. Der foregår en kamp, men den vil vise sig at kunne give forholdet en form for rensning.

Overordnet er måneden præget af en særlig intens kommunikationsform, og du har tendens til at sætte alt på spil og kræve at andre forpligter sig eller siger fra. I dine øjne er det nødvendigt at fjerne svage led, og alt hvad der kan udgøre en trussel.


Efter den 6. marts vil dit fokus være på dit hjemmeliv, og fællesskabet får en øget betydning. Planer, der var sat i bero, kan nu effektueres, aftaler kan komme i stand, og du vil opleve støtte og solidaritet i familien.

Et familiemedlem vil tage sig af de fælles forpligtelser, især når det kommer til at tage kontakt og samle familiemedlemmer eller andre i omgangskredsen. Den gode stemning og opbakning bliver dog kortvarigt afbrudt i midten af måneden, hvilket kan påvirke hjemmelivet. Måske er det en god anledning til at ændre nogle ting …

I marts blomstrer kreativiteten, og der er masser af inspiration at hente, hos kreative børn og voksne i din omgangskreds. Det er en skøn tid, hvor drømme og fantasi kan komme til udtryk og give intense oplevelser gennem kunst, poesi, musik og film.

1
Vædder
Vædder
2
Tyr
Tyr
3
Tvilling
Tvillinger
4
Krebs
Kræft
5
Løve
Løv
6
Jomfru
Jomfru
7
Vægt
Vægt
8
Skorpion
Skorpion
9
Skytte
Skytt
10
Stenbuk
Stenbukk
11
Vandmand
Vandmand
12
Fisk
Fisk
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^