Sund, stærk og funktionel krop
”De fleste mennesker er ikke klar over, hvad kvalitet i træning kan betyde for resultatet og effekten af træning. Denne dvd sætter for alvor fokus på kvalitet i dine bevægelser, således du for alvor får noget ud af den tid, du investerer i træningslokalet eller på stuegulvet. Meget træning udføres med en masse kompensationer og populært sagt ”overlevelsesstrategier” i kroppen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, uanset målet med træningen. Mange tror, at en flad mave, stærk ryg og sund krop handler om stærke muskler, men der skal i virkeligheden mere til”, siger Lotte Paarup.
Denne dvd hjælper godt på vej med at bygge kroppen og kvaliteten op fra bunden, men samtidig får du udfordringer, så der er noget at arbejde videre med.
Pilates i udvikling
At der også er uvikling indenfor Pilates og træning generelt er denne dvd et bevis på.
”Pilates Basic er vigtig at have for alle, der ønsker at få noget ud af deres Pilates træning – eller for så vidt anden træning. Den måde jeg arbejder med Pilates på i dag, har udviklet sig en god del siden mine første dvd fra 2004 – og det gælder uanset om du er begynder eller øvet. Pilates Basic henvender sig til både begyndere og øvede. Som begynder er det vigtigt at indlære den gode teknik, hvorved du får størst effekt af træningen, og et godt fundament. Som øvet er det vigtigt engang imellem at vende tilbage til teknikken for at optimere effekten af din indsats”, siger Lotte Paarup.
Hele kroppen – også optimal rygtræning
Pilates Basic tilgodeser hele kroppen, men træningsprogrammet er også meget effektivt at bruge som rygtræning og til træning af mave og ryg. Pilates Basic henvender sig også til dig, som har trænet til et af Lotte Paarups tidligere Pilates dvd programmer. Denne dvd giver dig en vigtig opdatering på teknikken, så du træner mest optimalt.
Grundighed på 35, 50 eller 80 minutter
Pilates Basic består af et langt træningsprogram på 80 minutter og to kortere programmer på henholdsvis 35 eller 50 minutter. Igen har Lotte Paarup gjort det grundigt og med levende, nærværende og præcis instruktion.
Om Lotte Paarup
Lotte Paarup er fysioterapeut med mange års erfaring indenfor bevægelse. Lotte afholder foredrag, kurser, uddannelser, laver personlig træning og har udgivet en lang række dvd og bøger indenfor motion og sundhed. Lotte er skribent for diverse magasiner og har desuden lavet forskellige programmer på TV. Hun er specialist i Pilates, genoptræning, funktionel træning, åndedræt, fødder, ryg og kropsholdning - og så er hun kendt for hendes levende formidling og smil på læben.
Dvd´en kan bestilles hos Ren-velvaereshop.dk