Kvinder mere udsatte for korsbåndsskader

Kategori: Vinterferie

Kvinder mere udsatte for korsbåndsskader 

Med otte gange større risiko for korsbåndskader end mænd, skal kvinder være varsomme på skibakkerne, og evt. forebygge skader med øvelser inden skisæsonen. Fra træningseksperten Frida Hallqvists bog 'Body by Frida' bringer vi en yogaøvelse, der giver større smidighed i baglårsmusklerne og derved forebygger korsbåndsskade.

En korsbåndsskade kan blive et endeligt farvel til skibakkerne

Korsbåndene er, sammen med led, menisker og muskler, med til at sikre stabiliteten i knæet. Her sikrer det forreste korsbånd, at skinnebenet sidder som det skal i forhold til lårbenet og forhindrer at der opstår forskydning af lår- og skinneben.
Korsbåndsskade kan opstå ved hurtige stop og spring, og derfor hyppige blandt skiløbere. Ved overrivning af korsbåndet vil man ofte fornemme et smæld i knæet, efterfulgt af smerter og hævelse. Skaden kræver ofte operation og langvarig genoptræning, og kan i værste fald betyde et endeligt farvel til skibakkerne.

Forebyg korsbåndsskader

Kvinder har op mod 8 gange større risiko for korsbåndskader end mænd, hvilket ifølge undersøgelser skyldes at kvinder ofte lander på skiene med mere strakte knæ end mænd. Samtidig har kvinder en tendens til at vride knæet indad, når de lander.
En anden årsag til knæskader er forkert indstillede skibindinger. Derfor er det en god idé, at man altid selv tjekker sine bindinger og blandt andet sikrer sig, at de ikke er for stramme, inden man kaster sig ned ad pisterne. For stramme bindinger betyder nemlig, at skiene ikke falder af ved styrt.

Risikoen for korsbåndsskader kan forebygges ved blandt andet at træne baglårsmusklerne på indersiden af benet. En god øvelse, der både styrker og giver større smidighed i baglårsmusklerne er yogaøvelsen 'Hofteåbneren', som er beskrevet i bogen 'Body by Frida' skrevet af træningseksperten Frida Hallqvist:

  • Stil dig i bredstående stilling med fødderne pegende ud til siderne
  • Bøj ned så lagt nu kan med højre ben strakt
  • Flex foden, så du mærker stræk i baglåret
  • Sæt fingerspidserne i gulvet og skyd rumpen lidt bagud
  • Hold ryggen lang og spænd op i mavemusklerne
  • Bliv i stillingen nogle vejrtrækninger
  • Gå tilbage til stående position og gentag øvelsen med venstre ben

Ved at træne balancen kan man endvidere nedsætte risikoen for fald:

  • Stil dig på ét ben med lukkede øjne, og hold balancen så længe du kan
  • Skift ben og gentag øvelsen
  • Efterhånden som opnår en sikker fornemmelse med øvelsen, kan du øge udfordringen ved at bevæge armene samtidig. 
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^