Copenhagen St. Patricks Day Parade 2019
Som mottoet siger, er det en festdag for irer såvel som ikke-irer. Copenhagen St. Patrick’s Day Parade rummer deltagere med mange forskellige nationale baggrunde, der alle deler glæden ved den irske kultur.
Søndag den 17. marts fejres nationaldagen med en St. Patrick´s Day parade gennem indre by, men allerede kl. 13.00 åbnes dørene til det irske telt på Rådhuspladsen, hvor der hele eftermiddagen serveres Irish Coffee, varm kakao og traditionel irsk øl fra O’Hara’s Craft Brewery samt farvestrålende St. Patrick’s Day cookies.
Der er lagt op til en festlig eftermiddag for hele familien med blandt andet liveoptræden af bandet 'The Early House', der spiller irsk folkemusik, og irsk stepdans med danserne fra 'Dark Green School of Irish Dancing'. Hos de professionelle makeupartister fra Sminketeatret kan børnene få malet ansigtet, og bagefter gå på opdagelse i udklædningsbutikken, der bugner af grønne hatte og festligt tilbehør.
Arrangement: Copenhagen St. Patrick´s Day Parade 2019
Hvor: Rådhuspladsen København
Dato: 17. marts 2019
Program:
- Kl. 13.00 Café og aktiviteter
- Kl. 15.30 Koncert med 'The Early House' og irsk stepdans med dansere fra 'Dark Green School of Irish Dansing'
- Kl. 17.00 Grønt optog gennem indre København