Vindere af fribilletter til "Mor & søn"
Hjertelig tillykke til Ann Skousborg fra Skive, Lise Sørensen fra Holbæk og Susanne Svendsen fra Hillerød, som hver har vundet 2 x fribilletter til det rumænske drama "Mor & søn". God fornøjelse!
Om filmen Mor & søn
I det rumænske drama Mor & søn lever den 60-årige Cornelia en privilegeret tilværelse i det moderne Bukarest, men til trods for det, så er hendes liv ikke perfekt. Hendes højeste ønske er at skabe kontakt til sin fremmedgjorte søn, den 34-årige Barbu. Muligheden opstår, da sønnen bliver involveret i et tragisk biluheld, hvor han kører et barn ned på motorvejen. Barbu står til en længere fængselsstraf og den manipulerende Cornelia sætter alt ind på at få sønnen frikendt. Hun opsøger øjenvidnerne til sønnens vanvidskørsel og tilbyder dem bestikkelse, hvis de holder mund. Tilbage står den sørgende familie, som ikke kan få deres dræbte søn tilbage, men som alligevel håber på en form for retfærdighed.
Filmdramaet vandt Guldbjørnen på Berlinalen.