Kvinder tråder bedre
Nordiske kvinder bruger oftere tandtråd end deres mandlige modstykker. Mens 60 procent af kvinderne bruger tandtråd ved siden af tandbørsten, så gælder det kun for knap fire ud af ti mænd i de nordiske lande.
Farvebevidste børstevalg
Farven har en vis indflydelse, når nordiske kvinder skal købe ny tandbørste. Ifølge undersøgelsen går hver tredje nordiske kvinde op i, hvilken farve den nye børste har. Det interesserer ikke de nordiske mænd i så høj grad. Knap hver femte mand går op i farven, når børsten skal skiftes ud.
Kvinder gør det selv
Nordiske kvinder gør det selv, når det gælder om at købe tandplejeprodukter. 80 procent af de nordiske kvinder står selv for at købe deres tandplejeprodukter. Kun en enkelt procent overlader det til deres partner. De nordiske mænd er mindre kræsne – 11 procent af dem lader partneren stå for indkøb af tandplejeprodukter.
Mænd tror på kvinderne
Kvinder har indflydelse på mænds tænder. Mere end hver anden mand angiver, at deres partner har nogen eller stor indflydelse på deres vaner i forbindelse med tandpleje. Omvendt udviser nordiske kvinder ikke deres partnere megen tillid på det område. Knap hver tredje kvinde markerer, at partneren ingen eller kun ringe indflydelse har på deres tandvaner.