Når fantasi bliver en måde at tackle verden på
Et nyt studie offentliggjort i Springer Nature viser, at kreativitet kan tage form som en måde at håndtere en svær opvækst på. Ifølge forsker Carlo Valerio Bellieni, der står bag studiet, skaber børn i belastende rammer ofte et indre mentalt frirum – en slags fantasiverden – som fungerer som skjold mod den virkelighed, de ikke kan kontrollere. Det bliver ikke kun et fristed, men også et sted, hvor barnet udvikler evner, der senere kan føre til kreativ udfoldelse.
Store evner, skrøbelige fundamenter
Mange kendte kunstnere skylder deres talent hårde barndomserfaringer, som de undslap ved at opbygge indre verdener, hvor de frit kunne udvikle deres idéer, skriver PsyPost.org i deres omtale af studiet. Historien rummer mange eksempler – fra Vincent van Gogh og Virginia Woolf til Edgar Allan Poe og Sinéad O’Connor – alle kunstnere med en udfordrende opvækst og et liv præget af både store kreative evner og psykisk sårbarhed.
Opvækstens betydning for kreativitet i voksenlivet
Forskningen peger på, at kreativitet kan opstå på to forskellige måder. Enten i hjem med positiv inspiration og opbakning – eller i hjem hvor børn må finde på deres egne måder at klare sig, fordi der mangler nærhed eller stabilitet. I nogle tilfælde finder børn trøst i gentagne handlinger eller i forestillinger og fantasiverdener, som giver dem ro. Over tid kan det udvikle sig til kreative færdigheder, der får betydning langt ind i voksenlivet.
De skjulte konsekvenser
Ifølge Bellieni kan forsømmelse i barndommen eller følelsesmæssig afstand få barnet til at søge trøst i egne forestillinger. Over tid kan det føre til kreativ udvikling, men også til sociale udfordringer og psykiske følgevirkninger. Han understreger, at der er en grænse for, hvor meget følelsesmæssig afstand et barn kan tåle, før det begynder at skade mere end gavne. Studier tyder på, at op til et vist punkt kan modgang styrke barnets indre ressourcer – men overskrides denne grænse, vokser risikoen for problemer med både sociale relationer og psykisk trivsel.
Nutidens flugtveje
I dag er opvæksten for mange børn præget af enten fraværende eller overoptagede forældre. Det giver børn behov for at finde egne strategier til at få ro og kontakt. Ifølge Bellieni sker det i stigende grad gennem skærme og spil. Det er derfor ikke overraskende, at børn i dag trækker sig ind i parallelle digitale universer, hvor de ofte udvikler kreative færdigheder – fx via computerspil og skærmtid. Men skærmtid er også forbundet med øget stress, angst og social isolation.
Kreativitet er ikke en erstatning for tryghed
Selvom modgang nogle gange kan give anledning til nytænkning og kreativ udvikling, kan det aldrig erstatte det, børn har allermest brug for: nærvær, forståelse og støtte. Børn, der udtrykker sig kreativt, har ikke nødvendigvis brug for præstation og ros først – men for voksne, der ser dem og hjælper dem med at forstå, hvad deres udtryk handler om.
Denne viden er vigtig. Den minder os om, at kreativitet ofte spirer i stilhed – som en måde at finde fodfæste i utryghed – og at selv svære erfaringer kan danne grundlag for noget betydningsfuldt. Men det kræver opmærksomhed og støtte, både fra fagpersoner og fra de voksne, barnet har omkring sig.
Kilder:
