___________________________________
Hej brevkasse.
Vi er et par sidst i tyverne, som elsker hinanden og normalt har et velfungerende forhold. Når jeg skriver er det fordi vi imidlertid har et stort problem omkring måden min kæreste får afløb for sin vrede på. Når vi skændes bliver han enormt vred, håner, nedgør og gør grin med mig.
For mig er det som om han skifter personlighed, jeg kan slet ikke kende ham. Det gør mig ked af det og bange, og jeg begynder næsten hver gang at græde, hvilket får ham til at håne mig endnu mere. Når han er vred, kan han svine mig til i flere timer, uden at være i stand til at lytte eller reagere på, hvor ked af det jeg bliver. Det kan ofte tage flere dage før han ikke er vred mere, og selv dér synes han ikke, han har gjort noget galt, da det jo er mig der har gjort ham vred.
Det er så frustrerende, at han vender sig imod mig på den måde. Det bryder den tillid jeg har til ham, og det er for mig fuldstændig uacceptabel opførsel.
Jeg har oplevet den form for reaktion fra ham 7-10 gange gennem de to år vi har været kærester. Sidste gang det skete, satte jeg foden i gulvet og sagde at han skulle gøre noget ved det, ellers kunne vi ikke fortsætte sammen. Jeg kan på ingen måde retfærdiggøre at være kæreste med en der behandler mig på den måde - også selvom at det er sjældent, at det sker, og selvom han ellers er kærlig, sød og forstående.
Måske bør jeg nævne, at min kæreste har haft en meget problemfyldt barndom med massive svigt fra sine forældre. Han har ikke kontakt med dem, og er generelt set kommet rigtig flot igennem det. Jeg er dog overbevidst om, at han dog ikke er umærket af sine meget turbulente barndom.
Jeg har aldrig mødt nogen med et sådan temperament, mangel på empati og evne til at gøre sig fuldstændig kold når han er vred. Udover det, har han svært ved at kaste sig følelsesmæssigt ud i nye ting. Han har f.eks. ikke lyst til at flytte sammen med mig, hvilket jeg virkelig gerne vil. Han har også sagt, at han ikke elsker mig, fordi han skal være 100% tryg før at han kan give slip og give efter for den slags store følelser. Det er selvfølgelig enormt frustrerende og hårdt for mig, men jeg vælger at tro på, og kan både se og mærke, at han holder utrolig meget af mig.
Jeg har ikke forstand på, hvordan barndommen helt eksakt kan påvirke en, men for mig at se er det meget tydeligt at alle disse ting peger tilbage på omsorgssvigt. Han er uenig, og har ikke lyst til at gå til psykolog...
Jeg skriver derfor til dig, for at nogle råd til, hvad han og jeg kan gøre, for at han lærer at behandle mig ordentligt og hvad han kan gøre for at lære at give slip på sin kontrol og tillade sig selv at elske mig. Jeg er specielt interesseret i noget læsestof, som han kan læse eller et sted vi kan finde relevant information om hans adfærd, baggrunden for den og hvordan han kan arbejde med problemet.
___________________________________
Tak for din mail, hvor du beskriver dine følelser omkring din kærestes adfærd og den måde han får afløb for sin vrede på. Du beskriver ham som en ellers sød, kærlig og forstående kæreste, som har en kedelig tendens til at vende 180 grader, nedgøre og hånde dig, når I skændes.
Du nævner også i dit brev, at din kæreste ikke har lyst til at flytte sammen med dig selvom du meget gerne vil flytte sammen med ham, og han siger, at han ikke elsker dig og forklarer, at han skal føle sig helt tryg for at kunne give efter for de store følelser.
Angst for afvisning
Som du selv er inde på, kan årsagen til din kærestes reaktionsmønstre og adfærd, skyldes de mange svigt, han har oplevet som barn. Her tænker jeg på hans manglende tryghed og tillid til andre, som årsag til, at han ikke tør slippe kontrollen over sine følelser. Han er bange for at blive afvist af dig,
ligesom han er blevet det af sine forældre. Men jeg kan med din beskrivelse, heller ikke udelukke, at der måske også ligger nogle karaktertræk til grund for hans vrede og måden at håne og nedgøre dig på.
Stor tålmodighed og meget små skridt
Spørgsmålet er hvorvidt du har det overskud og den tålmodighed der skal til, for at han kan få opbygget den tryghed og sikkerhed, han aldrig har haft, men har så meget brug for. For det vil uden tvivl kræve masser af tålmodighed og overskud fra din side at gøre ham tryg.
Du må tålmodigt, og med små skridt, nærme dig ham. Det er f.eks. en meget dårlig ide at presse ham til at flytte sammen, når han slet ikke er klar til så stort et skridt. Desuden vil det være et farligt skridt for dig at tage, så længe han ikke kan styre sin angst og vrede,
I dit brev forklarer du ikke, hvad det er, der fremprovokerer hans voldsomme angst og vrede. Hvad er det nøjagtigt, der udløser hans udbrud? Det vil måske hjælpe dig til at forstå og afværge de værste udbrud, hvis du husker, eller på et tidspunkt hvor han ikke er vred, snakker med ham om hvilke emner der fremkalder hans voldsomme vrede.
Undlad at agere ekspert
Du skriver, at du gerne vil læse bøger om omsorgssvigt for at blive klogere på din kærestes problemer, men du skriver også, at din kæreste ikke mener, at han er omsorgssvigtet. Han har også udtrykkeligt givet udtryk for, at han ikke vil se en psykolog. Men hvis du begynder at læse bøger om f.eks. omsorgssvigt og reaktioner på omsorgsvigt, så er der stor risiko for at du vil komme til at agere psykolog for ham, hvilket absolut ikke er hensigtsmæssigt for hverken ham eller dig. Samtidig vil det nemt kunne medføre endnu voldsommere vrede fra hans side.
Så mit råd til dig er, at du, hvis du vil fortsætte forholdet, må leve med ham, som han er nu. Du kan nænsomt og med små skridt forsøge at gøre ham mere og mere tryg, men husk at lade være med at presse ham, hverken til at flytte sammen eller til at give udtryk for sin kærlighed, før han er klar.
Hvis der ikke sker bedringer, selvom du gør hvad du kan for ikke at fremkalde hans vrede, må du stille krav om at han går i behandling. Forklar ham tydeligt forudsætningerne for at jeres forhold kan fortsætte og hold fast i dine krav.
Det er ikke sikkert, at din kæreste kan blive helt fri for den angst og vrede han føler, men han kan lære at blive bedre til at håndtere de svigt, han har være udsat for og dermed blive bedre til at bearbejde angsten og vreden.
De bedste og varmeste ønsker for jer begge.
