Der kan være mange grunde til at folk lyver. Det kan være for at værne om hemmeligheder fx utroskab, for at opnå en eller anden form for personlig gevinst, undgå straf, men det kan også handle om at skåne andres følelser, viser forskning, der har fundet 11 af de mest almindelige undskyldninger folk har for at lyve.
Forskning afslører de mest almindelige årsager til at folk lyver
I undersøgelsen, offentliggjort på apa.org - American Psychological Association, interviewede forskerne 250 mænd og kvinder i alderen 18-73 år. Til spørgsmålet om hvor ofte de løj svarede de fleste, at de fortalte en løgn 0 til 2 gange om ugen, mens en tredjedel svarede at de løj 3 til 7 gange om ugen.
Derefter blev deltagerne spurgt om årsagerne til de løgne, de indenfor de seneste 6 måneder havde fortalt. Her svarede 40% at de løj for at undgå en eller anden form for straf, 43% for at glæde andre, 50% for at undgå at blive negativt stemplet af andre, 60% for at værne om en hemmelighed, mens den mest udbredte årsag for at lyve, var at beskytte og skærme andre mennesker mod fysisk eller psykisk ubehag eller skade.
Vi lyver ..
- fordi det fryder os at kunne snyde og bedrage andre (9%)
- fordi det er blevet en dårlig vane, en form for tvangsprægede løgne, som egentlig ikke har noget formål (11%)
- for at opnå en eller anden form for belønning (21%)
- fordi vi er impulsive og ikke når at få tænkt os om inden vi siger noget (21%)
- for at beskytte os selv mod hævn og repressalier. (22%)
- for at imponere andre og give dem et positivt indtryk af os selv (37%)
- for at undgå straf (40%)
- for at glæde andre, fx ved at udtrykke begejstring for noget, vi egentlig ikke bryder os om (40%)
- for at undgå følelsen af skam ved at blive stemplet eller fejlbedømt af andre mennesker (50%)
- for at værne om hemmeligheder (60%)
- fordi vi ønsker at beskytte og skærme andre mennesker mod fysisk eller psykisk ubehag eller skade (64%)
Kilde: McArthur, J., Jarvis, R., Bourgeois, C., & Ternes, M. (2022). Lying motivations: Exploring personality correlates of lying and motivations to lie. Canadian Journal of Behavioural Science / Revue canadienne des sciences du comportement, 54(4), 335–340.