Melatonin er blandt andet med til at regulere vores legemstemperatur og søvn, men ifølge forskerne, så påvirker circadianrytmen og melatoninniveauet også hjernens belønningssystem. Denne funktion i hjernen sørger for, at vores underbevidsthed løbende foretager afvejninger af indsats i forhold til belønning, hvilket gør os i stand til hurtigt at handle – eller undlade at handle - i en given situation.
Hvordan det enkelte menneskes belønningssystem påvirkes, er individuelt og afhænger både af personlighed og en individuel vurdering af indsats i forhold til belønning. Men ifølge forskerne, så er der også er et tredje forhold, der spiller ind. Deres undersøgelser peger på, at hjernens belønningssystem reagerer forskelligt alt efter hvornår på dagen, det påvirkes. Således synes hjernens belønningssystem at kræve mindre, når det skal aktivere en handling om formiddagen, mens der skal mere til, når man når hen på eftermiddagen.
Ifølge forskerne, så kan denne tilbøjelighed i hjernens belønningssystem skyldes, at vores hjerne, på det punkt, stadig fungerer som den gjorde, da vi var et samfund af jægere og samlere. Her var det hensigtsmæssigt, at man, allerede tidligt på dagen, følte sig motiveret og klar til at tage på jagt, så man kunne få det fulde udbytte af dagslyset og samtidig mindske risikoen for at blive angrebet af vilde dyr.
I det moderne samfund, hvor ens præstation helst skal være jævnt fordelt over en arbejdsdag, kan det være generende, at sidde paralyseret af træthed allerede klokken 14. Og ifølge forskerne skal man ikke forvente, at hverken vitamintilskud eller fornuftige sengetider, kan ændre ens circadianrytme eller rette op på problemet. Til gengæld kan man, i erkendelse af at der ikke rigtigt er så meget andet at gøre, forsøge at organisere sin arbejdsdag, så de aktiviteter der kræver koncentration og overblik, ligger om formiddagen, mens eftermiddagen kan stå på mere rutineprægede opgaver.
Kilde: Jamie Byrne, Swinburne’s Centre for Mental Health, 'Afternoon slump or the brain’s expectations at work'