Angstlidelser dækker over en række mentale tilstande, hvor overdreven angst og frygt bliver en fast del af dagligdagen. Denne vedvarende bekymring kan påvirke både dit mentale og fysiske helbred. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne, så du kan tage handling, hvis det bliver nødvendigt.
Angst er stadig forbundet med tabu
Selvom angst er udbredt og velkendt, er det stadig forbundet med tabu. Mange forsøger at skjule deres symptomer af frygt for at blive misforstået eller stemplet som svage. Forestillingen om, at man 'bare skal tage sig sammen', lever desværre stadig – og kan få mennesker med angst til at tie stille i stedet for at søge hjælp. Det kan føre til, at angsten vokser i det skjulte og får større indflydelse på livskvaliteten. At bryde tabuet og tale åbent om angst er derfor et vigtigt skridt, både personligt og samfundsmæssigt.
Årsagerne bag angst: Biologiske, psykosociale og genetiske faktorer
Angstlidelser opstår sjældent uden grund. Forskning peger på flere faktorer, der kan være medvirkende:
- Biologiske faktorer
Ubalancer i hjernens kemi, især i neurotransmittere som serotonin og dopamin, kan øge risikoen for at udvikle angstlidelser. Høje niveauer af stresshormonet kortisol er også blevet forbundet med visse former for angst. Kilde: Springer Link - Psykosociale faktorer
Tidligere traumer, som mishandling eller omsorgssvigt i barndommen, kan øge risikoen for angst senere i livet. Socioøkonomisk status og familiehistorie spiller også en rolle. Kilde: Oxford Academic - Genetik
Angstlidelser kan være arvelige. Hvis der er en historie med angst i din familie, har du en større risiko for selv at udvikle det. Kilde: Springer Link - Personlighedstræk
Personer med personlighedstrækket neuroticisme, hvor man har tendens til at opleve negative følelser som nervøsitet og angst – har en øget risiko for at udvikle angstlidelser. Kilde: Springer Link
De mest almindelige typer af angstlidelser
Der findes flere typer angstlidelser, hver med deres egne karakteristika:
- Generaliseret angstlidelse (GAD)
En konstant følelse af bekymring, uro og tankespind – ofte uden en konkret årsag. Mange med GAD har svært ved at sove og føler sig udmattede. - Panikangst
Pludselige og voldsomme angstanfald, hvor kroppen reagerer akut. Man kan tro, man er ved at dø eller blive sindssyg, selvom det 'kun' er angst. - Socialfobi
En intens frygt for at blive dømt eller afvist af andre. Det kan gøre det svært at tage ordet i forsamlinger, deltage i møder eller være til sociale arrangementer. - Enkeltfobi
Overdreven og irrationel frygt for specifikke ting eller situationer – fx højder, små rum eller edderkopper. Undgåelse bliver ofte en del af hverdagen. - Agorafobi
Frygten for at befinde sig i situationer, hvor det kan være svært at slippe væk, hvilket kan føre til, at du undgår offentlige steder.
Symptomer på angst
Angst kan vise sig på mange måder. Nogle mærker det som en knude i maven, hjertebanken eller uro i kroppen. Andre oplever svimmelhed, rysten eller problemer med vejrtrækningen. Det kan føles, som om kroppen er i alarmberedskab uden grund.
Følelsesmæssige symptomer
- Nervøsitet, ængstelighed og irritabilitet
- Grådlabilitet og tankemylder
- Katastrofetanker og følelse af at miste kontrol
Fysiske symptomer
- Hjertebanken, trykken for brystet og åndenød
- Overfladisk vejrtrækning, svedeture og sitren
- Søvnproblemer og indre uro
Når angst former adfærden
For mange udvikler angsten sig over tid til en slags mønster, hvor bestemte situationer bliver forbundet med risikoen for at få et angstanfald. Det kan føre til, at man begynder at undgå visse steder, mennesker eller handlinger – ikke fordi man reelt frygter dem, men fordi man forsøger at forebygge angstsymptomer. Den adfærd kan ligne tvang, fordi den styres af en indre regel: “Hvis jeg bare gør det her, så undgår jeg angsten.”
Denne form for undgåelsesstrategi kan på kort sigt give en følelse af kontrol, men på længere sigt fastholder den angsten. Det kan begrænse ens livsudfoldelse og gøre det sværere at bryde ud af angsten. At blive opmærksom på disse mønstre er et vigtigt første skridt, hvis man ønsker at arbejde med sin angst – gerne sammen med en fagperson, der kan støtte i processen.
Angst og søvn hænger tæt sammen
Søvnproblemer er et af de mest almindelige tegn på, at noget er ude af balance. Angst holder kroppen i beredskab, og det kan gøre det svært at falde i søvn – eller føre til, at man vågner midt om natten med uro i kroppen. Manglende søvn forstærker samtidig angsten, og dermed opstår en ond cirkel. At tage søvnproblemer alvorligt og arbejde med rolige rutiner kan være første skridt mod mere balance.
Når selvværdet lider
Angst kan få os til at tvivle på os selv. Mange oplever, at deres selvtillid smuldrer, når angsten bliver en fast følgesvend. Det kan give en følelse af at være svag, forkert eller til besvær – tanker, der kun forstærker angsten.
At arbejde med selvmedfølelse og erkende, at angst ikke er et udtryk for svaghed, men et almindeligt menneskeligt vilkår, kan være en vigtig del af helingen.
Angst og arbejdsliv
Når angst sniger sig ind i arbejdslivet, kan det blive en stor belastning. Måske begynder man at undgå møder, udsætte opgaver eller trække sig fra kolleger. Nogle føler sig overvældede af krav og tempo, andre frygter at blive afsløret som 'ikke gode nok'.
Det kan være en hjælp at tale med en leder eller en kollega, man har tillid til. Nogle vælger at få støtte gennem en psykolog, jobkonsulent eller læge – og i nogle tilfælde kan en periode med skånehensyn eller sygemelding være nødvendig.
Husk, der er hjælp at få
Angst kan føles altopslugende, men du er ikke alene, og du behøver ikke klare det selv. Hvis du genkender symptomerne, så tal med din læge, en psykolog eller en anden fagperson. Små skridt kan føre til store forandringer.