Denne form for perfektionisme kan være særligt tydelig hos kvinder med ADHD – og samtidig meget svær at få øje på udefra. Mange har lært at skjule deres udfordringer og tilpasse sig omgivelsernes forventninger. Først senere i livet bliver det tydeligt, hvad der faktisk har stået på spil.
Når man venter – og kritiserer sig selv imens
Perfektionisme hos voksne med ADHD viser sig sjældent som det klassiske behov for fejlfrihed. I stedet handler det ofte om at udskyde opgaver, fordi man ikke føler sig klar. Man venter på den rette energi, det rigtige overblik – eller på at føle sig “nok”.
Et større studie blandt over 3.700 studerende viser, at personer med højere ADHD-symptomer ofte sætter lavere krav til sig selv, men samtidig har svære betingelser for at nå deres egne mål. Og når det ikke lykkes – selv med de lave forventninger – kommer den indre selvkritik alligevel. Det bliver en slags selvforstærkende mønster, hvor man føler sig utilstrækkelig, uanset hvad man gør. Forskerne beskrev det som: 'Low standards yet disappointed'.
Perfektionisme spænder ben – både før, under og efter
Forskning viser, at perfektionisme ikke kun forhindrer én i at komme i gang, men også i at komme videre og få afsluttet opgaver.
Mange voksne med ADHD oplever, at de har svært ved at sige: “Det er godt nok nu.” Det skyldes ikke nødvendigvis, at opgaven er dårlig – men at den ikke føles perfekt. Dermed bliver opgaverne enten aldrig påbegyndt, aldrig færdiggjort – eller aldrig afleveret, fordi man sidder fast i tvivl, redigering og selvkritik.
Perfektionismen hænger tæt sammen med de såkaldte eksekutive vanskeligheder, som handler om planlægning, overblik og afslutning. Det betyder, at man let overplanlægger, bliver låst fast undervejs – og bagefter bruger enormt meget energi på at bebrejde sig selv, hvis resultatet ikke lever op til de indre forestillinger.
Det kan være udmattende og skabe en følelse af aldrig at komme helt i mål – uanset hvor meget man prøver.
Særligt for kvinder: Et pres indefra
Flere undersøgelser – blandt andet fra Journal of Attention Disorders og ADHD Reports – peger på, at kvinder med ADHD i højere grad end mænd kæmper med urealistiske forventninger til sig selv. Mange oplever et dybt indgroet behov for at kompensere og være i kontrol. Det skaber en indre spænding, hvor man hele tiden forsøger at præstere – og samtidig føler, at man ikke gør det godt nok.
Det kan være svært at forklare for andre. For udenpå ser det måske ud, som om man har styr på det. Men indeni kæmper mange kvinder med et usagt pres og en følelse af altid at være bagud.
Hvad hjælper?
Når man lever med ADHD, har man ofte hørt mange råd om at tage sig sammen, strukturere sig bedre eller bare prøve hårdere. Men det hjælper sjældent – for problemet er ikke manglen på vilje. Det handler om, hvordan hjernen bearbejder opgaver, tid og motivation.
Derfor er det vigtigste ikke at presse sig selv hårdere, men i stedet at finde strategier, der passer til ens måde at fungere på. Her kan kognitiv adfærdsterapi og andre psykosociale behandlinger gøre en forskel. Ikke ved at “fikse” noget, men ved at skabe nye måder at forstå sig selv på – og støtte op med helt konkrete værktøjer.
Et andet perspektiv
At leve med ADHD betyder ikke, at man skal præstere mindre – men at man må forholde sig mere omsorgsfuldt og realistisk til, hvordan man når sine mål. Det handler om at finde balancen mellem accept og handling. Og det starter med at give slip på ideen om, at alt skal gøres perfekt, før det giver mening at begynde. Nogle gange er 'godt nok' det mest at starte ...
Kilde:
