Livsstilssygdomme

Livsstilssygdomme er en hyppigt brugt betegnelse på en række sygdomme som fx. hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes. Grunden til det kaldes livsstilssygdomme er at sygdommene opstår på grund af vores livsstil.

Herunder er listet de mest forekommende livsstilssygdomme:

• Diabetes (sukkersyge)
• Blodpropper / Åreforsnævring
• Lungekræft

Diabetes (sukkersyge)
Der er 2 forskellige typer:

Type 1 diabetes
Kroppens immunforsvar har dræbt de insulinproducerende
celler. Det er nødvendigt at indsprøjte insulin flere gange om dagen.

Type 2 diabetes
Ca. 150.000 danskere har type 2 diabetes, og en ligeså stor gruppe skønnes at
have type 2 diabetes uden at vide det endnu.
Det anslås, at der hvert år er mellem 10.000 og 20.000 danskere, som får type 2-diabetes.
Sygdommen ses hyppigst blandt overvægtige, der samtidig får for lidt
motion. Men sygdommen kan også være arvelig. 10-15 % af alle personer med type 2 diabetes er normalvægtige.

I visse tilfælde kan type 2 diabetes gennem hele livet styres med motion og sund mad, mens andre fra starten eller med tiden får brug for tabletbehandling og/eller insulinbehandling.

Alle kroppens celler har brug for insulin, blandt andet for at kunne optage sukker (glukose) fra blodbanen.
Hvis cellerne ikke er følsomme nok overfor insulin, eller der ikke dannes nok insulin, stiger blodets indhold af glukose, og der kommer glukose i urinen, når blodsukkeret er tilstrækkeligt højt.

Det høje sukkerindhold i blodet kan beskadige både små og store blodkar i fx hjerte, øjne og
nyrer. Det påvirker også nervernes funktion.

Diabetes skyldes ikke for megen brug af sukker i maden, men at sukkerstofferne fra mad og drikkevarer ikke kan komme ind i kroppens celler. Inde i cellen skal sukkeret bruges til at fremstille energi, så cellen kan opbygge nye celler, lave hormoner, enzymer og meget mere.

Symptomer på for højt blodsukker

• Træthed
• Kvalme
• Mundtørhed
• Hyppig vandladning
• Tørst

Symptomer på for lavt blodsukker

• Sveden/rysten
• Mathed
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Hovedpine og kvalme

Det gode budskab er, at det hjælper, hvis man lægger livsstilen om – også selv om
man har haft diabetes i flere år.

Livsstilsændringer i form af øget fysisk aktivitet
og sund mad bør derfor altid være en vigtig del af behandlingen af sygdommen.

Et vægttab påvirker blodsukker, blodtryk og kolesterol i gunstig retning. Cellerne – især musklerne – bliver bedre i stand til at bruge sukkeret i blodet, og bugspytkirtlen vil producere mere af det nødvendige insulin.

Blodpropper / Åreforsnævring
En blodprop i hjertet, kaldes i fagsprog for et hjerteinfarkt eller et akut myocardieinfarkt. Blodpropper opstår næsten altid på grund af forsnævringer (åreforkalkning) i hjertets kranspulsårer , som forsyner hjertet med ilt.

Ca. 13.000 danskere rammes hvert år af en blodprop i hjertet.

Hjertet er omgivet af kranspulsårerne, som forsyner hjertemusklen med blod og ilt.
Hvis der opstår en blodprop i disse kranspulsårer kan blod og ilt ikke længere fortsætte sin vej gennem åren og nå hjertemuskulaturen på den anden side af blodproppen.

Det betyder, at det område i hjertemusklen, som kranspulsårerne før forsynede med iltet blod, vil dø. Det betyder, at det berørte område mister sin funktion som muskel, hvis der ikke startes en blodpropopløsende behandling.

Hvordan føles en blodprop i hjertet?

• De typiske symptomer er pludselig opståede brystsmerter bag brystbenet.
• Der er ofte udstråling af smerterne til venstre arm.
• Smerterne kan også stråle ud til højre arm, hænderne, underkæben, maven, øret eller ryggen.
• Der kan være svær svimmelhed eller besvimelse.
• Der kan være svær åndenød.


Risikofaktorer
Der er mange faktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring.

• Tobaksrygning.
• Arvelighed i familien.
• Diabetes type 1 og type 2.
• Forhøjet blodtryk.
• Højt fedt og kolesterolindhold i maden.
• Overvægt.
• Stress.
• For lidt motion.
• Alkohol misbrug.

At undgå blodpropper handler i vid udstrækning om at vælge den rigtige livsstil. Det er dokumenteret, at maden vi spiser, måden vi bruger vores krop på og balancen mellem arbejde og fritid har stor betydning for vores sundhed.

Du kan gøre meget for at spise fornuftigt, ved at spise fedt- og kolesterolfattigt og samtidig motionere tilstrækkeligt – forebygges risikoen for blodpropper.

Hvis du er ryger, er det en rigtig god idé at lægge tobakken på hylden. Den er også én de væsentligste grunde til hjerte- og karsygdomme.

Lungekræft
Lungekræft opstår som resultat af forandringer i slimhindeceller i lungerne. Forandringerne skyldes især, at cellerne er blevet udsat for kræftfremkaldende stoffer.

Lungekræft er en af de mest almindelige former for kræft. Tobaksrygning er skyld i langt de fleste tilfælde af kræft i lungerne. Det er tjæren i cigaretten der er kræftfremkaldende. Mere end 90 pct. af alle tilfælde skyldes rygning. Man kan også få lungekræft uden at ryge, men det er sjældent.

Tobaksrøg er hovedårsagen til, at antallet af tilfælde af lungekræft er steget betydeligt gennem de sidste 50 år. I dag konstateres cirka 3.500 nye tilfælde af lungekræft om året, og sygdommen udgør i Danmark 5,5 procent af alle dødsårsager. Det er den hyppigste kræftform hos mænd, og sygdommen er i kraftig stigning hos kvinder.

En stresset hverdag, sætter antallet at cigaretter op, især hos kvinderne.

Samlet set forårsager eller medvirker tobaks-rygning til hvert tredje kræftdødsfald.