Kvinders kostvaner

I modsætning til perioden 1995 til 2001, hvor danskerne spiste stadig mere frugt og grønt og flere og flere undlod at bruge fedtstof på brødet, ser udviklingen nu ud til at være næsten stagneret, på samme niveau som i 2001. Det tyder Ernæringsrådets nye undersøgelse af befolkningens fødevareforbrug på. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2004 og giver de seneste oplysninger om danskernes kostvaner.

”Resultaterne viser, at der er behov for en forstærket indsats på ernæringsområdet, for at give fornyet styrke til de positive udviklingstræk og modvirke de negative. Ikke blot i form af kampagner, men også med andre virkemidler, der når ud til en bredere del af befolkningen,” siger Ernæringsrådets formand, Bjørn Richelsen.

”Eksemplet med minimælken, som nu bruges af næsten 30% af dem der drikker mælk, selv om den først kom på markedet i 2001, viser tydeligt befolkningens interesse for kost og de mere sunde alternativer. De intensive spar-på-fedtet kampagner, der toppede i slutningen af 1990-erne, havde også en tydelig og vedvarende effekt”, siger lektor Lotte Holm, medlem af den arbejdsgruppe, der har fulgt befolkningens fødevareforbrug siden 1995.

Undersøgelsen viser et fortsat fald i forbruget af kartofler, rugbrød og andet brød - en fortsættelse af den tidligere udvikling. For kød som hovedmåltid er det bemærkelsesværdigt, at den ellers støt nedadgående tendens siden 1995 synes at være vendt, i al fald for kvindernes vedkommende. For mælkeprodukter ses en ændring i forhold til 2001, med hyppigere forbrug af yoghurt og et mindre hyppigt forbrug af mælk. Halvdelen af dem, der drikker mælk, bruger nu mager mælk, dvs. mini- eller skummetmælk. Knap halvdelen af kvinderne (46%) bruger ikke noget fedtstof på rugbrød, og dette gælder for 34% af mændene. Det er dobbelt så mange som i 1995, men der er ikke sket nogen yderligere stigning siden 2001. For frugt og grøntsager har forbrugshyppigheden været næsten uændret siden 2001.

Undersøgelsen er udarbejdet på grundlag af telefoninterviews med 1.093 mænd og kvinder i alderen 15-90 år. Resultaterne er, sammenlignet med tilsvarende undersøgelser af befolkningens kostvaner, gennemført af Ernæringsrådet i 1995, 1998 og 2001.