Forskere ved Reproductive Genetics Institute i Chicago har udviklet en metode til at skabe kunstig sæd fra en kvindelig celle, oplyser BBC.
Metoden er så udviklet, at den kan tages i brug indenfor de næste 18 måneder til at befrugte en kvindes æg.
Teknikken blev oprindelig udtænkt for at give de mænd, der af forskellige grunde ikke selv kan fremstille sæd - for eksempel fordi de har fået kemoterapi mod kræft - en mulighed for at blive fædre, men nu ser mange lesbiske par det som en mulighed for at få et barn, der har gener fra begge partnere.
Den nye metode er meget omstridt, men de første resultater vil blive præsenteret på en konference i april.
For E-pressen.dk af Poul Erik Kjøge - E-Pressen.dk.