Hver femte dansker mellem 18 og 26 år har prøvet at blive syg af mad, de selv har tilberedt.
Den dårlige køkkenhygiejne hos de unge har nu fået EU-Kommissionen til at starte en kampagne, der skal lære de unge at lave mad på hygiejnisk maner.
Det er især campylobacter- og salmonella-bakterier der er årsagen til sygdommene hos de unge. I Danmark er der over dobbelt så mange unge mellem 18 og 26 som andre danskere, der har oplevet at blive syge af den mad de selv laver og årsagen findes i de dårlige køkkenvaner.
En undersøgelse viser at det kniber med hygiejnen hos aldersgruppen, karkluderne skiftes for sjældent, hænder, knive og spækbrætter vaskes ikke mellem berøring med de forskellige madvarer og nedkølingen af maden er for dårlig.
Kampagnen, der er igangsat af EU-Kommissionen kan findes på www.feriemave.dk, der primært fokuserer på rejser og fødevaresikkerhed, samt på CD'rom under navnet "Mug på menukortet", denne er målrettet til børn i 4.-6. klasse. Udover dette findes der et overlevelses kit bestående af bl.a. kalender, karklude og viskestykker, der er målrettet til unge på kollegierne.
Kategori: Kost & Ernæring
