Døjer du med oppustethed og mavebesvær?
I Low FODMAP diet - giver ro i maven formidler fem danske diætister den nyeste viden om irritabel tarm. I bogen beskriver de grundlæggende præmisser for low FODMAP diet og præsenterer en række nemme, overskuelige opskrifter til hverdagsmad, som er velegnet, når man følger low FODMAP diæten. Prøv bla. denne opskrift fra bogen på skønne langtidshævede havregrødsboller.
Undgå udvalgte kulhydrater
Low FODMAP diet går ud på at begrænse eller helt undgå en gruppe af kulhydrater, der ifølge diætister er årsag til de problemer man oplever, når man har irritabel tarm. Ved at følge en low FODMAP diet vil de fleste opleve mindre oppustethed, færre mavesmerter, mindre maverumlen og luftudvikling i tarmen. Symptomer, som for de fleste medfører en række begrænsninger, fx i det sociale liv.
Bogen er skrevet af Cæcilie Gamsgaard Seidel, Marianna Lundsteen Jacobsen, Lisbeth Jensen, Stine Junge Albrechtsen og Mette Borre, og udgivet af Muusmann'Forlag.