40 millioner overvægtige europæere

40 millioner overvægtige europæere

40 millioner overvægtige europæere 

Flere og flere overvægtige europæere er blevet et stort problem i EU. Antallet af svært overvægtige er stigende og det samme gælder de følgesygdomme som fedme medfører....

Flere og flere overvægtige europæere er blevet et stort problem i EU. Antallet af svært overvægtige er stigende og det samme gælder de følgesygdomme som fedme medfører.
Under det danske EU-formandskab sætter man derfor fokus på fedme, for at få startet en dialog og for på sigt få slanket den europæiske befolkning. Derfor har Sundhedsstyrelsen under dansk formandskab taget initiativ til en konference om fedme, som startede den 11. september i Axelborg i København.

Sundhedsstyrelsens hensigt er at skabe faglig opmærksomhed om svær overvægt, få de faglige miljøer i Europa til at interessere sig for problemet og engagere sig i en faglig rådgivning, så vi kan få formuleret nationale programmer, der kan adressere denne problemstilling. Det er så noget vi så må lægge op til det politiske niveau at forholde sig til, siger medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrick.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen var med til at åbne konferencen. Han vil gerne være med til at sikre den politiske vilje, som medicinaldirektøren efterlyser. Han mener, at samfundet må være med til at sikre, at folk får en sundere livsstil.

"Det kan ikke betragtes som en privatsag at være svært overvægtig. Svær overvægt har store økonomiske og menneskelige omkostninger for både den enkelte og for samfundet, fordi svær overvægt øger risikoen for tabte leveår og for tidlig død og samtidig belaster sundhedsvæsenets budget hårdt," siger Lars Løkke Rasmussen.

Ministeren ser det som en positiv mulighed, at få fedme sat på dagsordenen for hele EU. Som formand for EU, mener han, at de europæiske landene i højere grad skal udveksle erfaringer. Derfor ser han gode muligheder ved den konference, som Sundhedsstyrelsen afholder.

Fedme er ikke et nationalt problem. Det er et problem i eksempelvis hele EU. Vi ved også, at mange tiltag vedrørende vores normer, udvikling i fødevarer og fritid- og arbejdsliv foregår på tværs af grænserne. Derfor er det vigtigt at få sat overvægt på den europæiske dagsorden, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer og gode ideer og etablere netværk, siger Sundhedsministeren.

Udviklingen har været voldsom de senere år. Samlet set skønner sundhedsstyrelsen, at 40 mio. europæere er overvægtige. Ifølge Sundhedsstyrelsen lider mellem 10 og 20 procent af Europas mandlige befolkning af svær overvægt. For de europæiske kvinders vedkommende gælder det mellem 10 og 25 procent. Det er tal, som sundhedsstyrelsen finder alarmerende og som har været en dyster årsag til, at man afholder konferencen.

Dystert er det også, at ca. 6 mio. af de omkring 40 mio. overvægtige europæere ifølge Sundhedsstyrelsen skønnes at være børn. Man skønner, at de fleste børn, som vokser op med overvægt, bliver ved med at være overvægtige, når de bliver voksne. Yderligere har børn psykosociale problemer, fordi de bliver mobbet og får problemer med deres selvværd.

Manglende selvværd er en faktor, som angår både overvægtige børn og voksne. I det hele taget er der ifølge Sundhedsstyrelsen flere faktorer som gør, at overvægtige kan være psykisk hårdt belastet.

En undersøgelse viser, at overvægtige oftere lider af depression og angst end andre. Andre faktorer som spiller ind er, at de også udsættes for isolation, diskrimination og ensomhed. Ligeledes er der en række fysiske skavanker forbundet med overvægt. Der er større risiko for følgesygdomme, som hjerte- karsygdomme og type 2 diabetes.

Af Danmark.dk for KvindeGuiden.dk



Kost & Ernæring
Mellemmåltider 

Mellemmåltider er vigtige, da de holder blodsukkeret stabilt - og så kan de være med til at forebygge hovedpine og overspisning ...

Læs mere
Kost & Ernæring
Til dig med passion for frugt og grønt 

Få nye og flere idéer til mad med mere frugt og grønt ...

Læs mere
Kost & Ernæring
Lidt frugt og grønt har også ret  

Ny rapport bekræfter, at frugt og grønt kan forebygge alvorlige livsstilssygdomme - også selvom man ikke når op på 600 gram om dagen ...

Læs mere
Kost & Ernæring
Solanin i grønne kartofler  

Solanin i grønne kartofler dannes især i kartofler, som udsættes for sollys...

Læs mere
Kost & Ernæring
Sødt uden sukker 

To ernæringseksperter forklarer i et enkelt og letforståeligt sprog, hvordan du kan erstatte sukkeret uden at gå på kompromis med smagen...

Læs mere
Kost & Ernæring
Vi elsker light 

Flere foretrækker light sodavand, men selvom man slipper for de ekstra kalorier når man drikker light, er det stadig dårligt for tænderne...

Læs mere
Kost & Ernæring
Nyt lækkert og supersundt bær  

Hvis du tror, at du kender alle de frugter, der findes, så tro om. Acai hedder det lille smækre, supersunde bær, der nu præsenteres for første gang i Danmark...

Læs mere
Kost & Ernæring
Lav sæson for d-vitamin 

Fordi dagene er kortere og solen mer nærig i vinterhalvåret, kan det være nødvendigt med et tilskud af D-vitamin. Avocado er en af de fødevarer som indeholder meget D-vitamin ...

Læs mere
Kost & Ernæring
Sovsen er den vigtigste ingrediens på tallerkenen 

Mange mennesker tror fejlagtigt på at sovsen på kartoflen, er den fedende synder på tallerkenen. Så derfor sparer vi den væk når vi gerne vil smide de overflødige kilo på sidebenene ...

Læs mere
Kost & Ernæring
Cola skader kvinders knogler 

Cola er skadeligt for kvinders knogler og øger risikoen for knogleskørhed, viser en amerikansk undersøgelse...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^