Svært at holde på vandet efter kaffedrikning

Svært at holde på vandet efter kaffedrikning 

Kvinder, der drikker mere end fire daglige kopper kaffe, har over dobbelt så høj risiko for at udvikle inkontinens end kvinder, der drikker mindre kaffe.

En undersøgelse offentliggjort i juli-nummeret af Obstetrics and Gynecology viser, at et højt indtag af coffein, som især findes i kaffe, er tilbøjelig til at svække kvinders blæremuskulatur, og det er den mest almindelige årsag til inkontinens.

Det er forskere fra Brown University i Providence, Rhode Island under ledelse af Dr. Lily A. Arya, der har stået for undersøgelsen. Dr. Arya indrømmer, at risikofaktorerne i.f.m. en svag blæremuskulatur ikke er tilstrækkeligt belyst.

I undersøgelsen indgik 131 kvinder med svag blæremuskulatur og 128 kvinder uden denne skavank. Kvindernes noterede deres daglige indtag af coffein fra kaffe, the, cola og kakao, som alle indeholder varierende mængder coffein og er vanddrivende.

Det viste sig, at de kvinder, der gennemsnitlig indtog mere end 484 mg coffein om dagen, hvilket svarer til 3 - 4 kopper kaffe, var mere udsatte for svag blæremuskulatur sammenlignet med kvinder, hvis gennemsnitlige coffeinindtagelse lå på 194 mg, hvilket svarer til 1 - 2 kopper kaffe. Tendensen til svag blærefunktion viste sig stadig, når kvinderne kun drak vand.

Inkontinens optræder hyppigere hos kvinder over 55 år og hos kvinder, der ryger. Dette rokker imidlertid ikke undersøgelsen konklusion, at coffeinindtagelse over 400 mg om dagen (ca. 4 kopper kaffe) er en risikofaktor i udviklingen af inkontinens. Forskerne slutter med at efterlyse yderligere undersøgelser, der kan belyse, hvordan coffein svækker blæremuskulaturen.


Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^