Et stort internationalt studie viser, at den nye vaccine 100 pct. forebygger de svære celleforandringer, som er forårsaget af HPV-virus type 16 og 18. Det er de to typer, der er ansvarlig for hovedparten af alle livmoderhalskræfttilfælde.
"Det er et banebrydende forskningsresultat, og jeg håber, at alle unge piger på verdensplan inden for få år bliver vaccineret, inden de bliver seksuelt aktive. Man kunne forestille sig, at vaccinen blev en del børnevaccineprogrammet," siger professor, overlæge, dr.med. Susanne Krüger Kjær, Kræftens Bekæmpelse/Rigshospitalet, der sammen med en international forskningsgruppe har arbejdet sammen med medicinalfirmaet MSD om at få afprøvet vaccinen.
I studiet, som er et fase III studie, har mere end 12.000 unge kvinder fra 34 lande deltaget, herunder 2.200 i Danmark. Forsøget er en såkaldt randomiseret og "dobbelt-blind" undersøgelse. Det vil sige, at halvdelen af deltagerne fik vaccinen, og den anden halvdel fik placebo (saltvand) Hvem, der fik hvad, blev afgjort ved lodtrækning.
"Det første år blev deltageren vaccineret tre gange. Siden er de undersøgt en gang årligt for at finde ud af, om de havde HPV-virus eller celleforandringer. Efter de to første års opfølgning fandt man absolut ingen kvinder i gruppen der fik den aktive vaccine, som havde fået alvorlige celleforandringer på livmoderhalsen, mens 21 kvinder i placebogruppen havde udviklet svære celleforandringer. Og eftersom alle kvinderne havde mulighed for at blive smittet i undersøgelsesperioden, kan vi med sikkerhed sige, at vaccinen virker," siger Susanne Krüger Kjær.
Forskning har vist, at celleforandringer og livmoderhalskræft skyldes en seksuelt overført virus, Human Papilloma Virus (HPV).
Hver dag dør 40 europæiske kvinder af livmoderhalskræft
På verdensplan er livmoderhalskræft den 2. hyppigste kræftform hos kvinder. Hvert år får mere end 30.000 europæiske kvinder konstateret livmoderhalskræft, og hver dag dør 40 af dem af sygdommen. I Danmark indtager livmoderhalskræft 8. plads.
"Danmark er det land i EU, der har både den højeste forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft. Hvert år får ca. 400 danske kvinder konstateret sygdommen, og dette er til trods for, at vi siden 60'erne har haft organiseret tilbud om screening mod livmoderhalskræft," siger Susanne Krüger Kjær.
Halvdelen af de kvinder, som får livmoderhalskræft, er under 45 år, og derfor har livmoderhalskræft ud over både fysiske og psykiske konsekvenser også store sociale konsekvenser.
"-Og så må vi ikke glemme de 2.500 danske kvinder, der hvert år får foretaget en operation - et såkaldte keglesnit, hvor de får fjernet svære celleforandringer, som jo er forstadier til livmoderhalskræft. De kvinder skal følges i en årrække, og de skal leve med angsten for, om de nu får kræft," siger Susanne Krüger Kjær.