Det er svært ikke indimellem at måle sit eget liv og ens egen succes med andres. Men stræber man kun efter at præstere dét, der i andres øjne er perfekt, så kan det blive en endeløs kamp.
Når man, i sin konstante higen efter andres anerkendelse, ikke får den opmærksomhed, man har brug for, så følger skuffelsen og følelsen af utilstrækkelighed. Frustreret, kan man hurtigt få indarbejdet en vane med at gå og kritisere sig selv, for ikke at præstere godt nok til at andre bemærker det.
Sammenhængen mellem kronisk selvbebrejdelse - og udviklingen af angst og depression
Det siger sig selv, at en langvarig følelse af ikke at slå til, kan have konsekvenser for ens psykiske helbred. Det bekræfter en ny undersøgelse gennemført af forskere ved London South Bank University.
Ifølge forskerne er undersøgelsens formål, at få en større forståelse af sammenhængen mellem kronisk selvbebrejdelse - og udviklingen af angst og depression. Deres studie viser, at har man en vane med altid at fokusere på sine fejl og utilstrækkelighed, kan det ikke kun have indflydelse på selvværet, men man kan med tiden have tendens til at tro, at man fejler noget, fordi man har de tanker, man har.
Terapi kan være en stor hjælp, hvis man vil ændre sine tankemønstre. Ofte kan det imidlertid være svært at nå til erkendelsen af, at man vitterligt fokuserer så meget på sine fejl, at man kan have brug for hjælp.
Test dig selv: I hvor stort omfang påvirker negative tankemønstre dit liv
Måske kan den test, som forskerne har udviklet i forbindelse med studiet, give dig et praj:
Vend blikket indad, og bedøm dig selv i forhold til i hvor stort omfang du genkender adfæren hos dig selv. Besvar med point fra skala: 1=’ikke enig’ til 4= ’meget enig”.
- Jeg har svært ved at fokusere på noget andet, når jeg tænker på mine tidligere fejl og fiaskoer.
- Jeg bruger tanker om, at jeg tidligere har fejlet til at motivere og presse mig selv til at gøre en større indsats
- Jeg tænker igen og igen over fejl, jeg har begået, for at undgå at lave fejl i fremtiden.
- At jeg dvæler ved mine tidligere fejltagelser, viser at jeg har en svag karakter.
- At jeg bliver ved med at gennemgå situationer, hvor jeg burde have handlet anderledes, viser at jeg er overdreven bekymret om mine fejl.
- Jeg bliver deprimeret, hvis jeg ikke kan stoppe mine selvkritiske tanker.
- Jeg opfatter mig selv som arrogant, hvis jeg ikke bruger tilstrækkelig tid på at gennemgå tidligere fejl og fiaskoer.
- At have selvkritiske tanker betyder, at jeg er en svag person.
- Jeg har svært ved at tage afstand fra de tanker jeg har om ikke at være god nok.
- Jeg har en tendens til at behandle tanker om mit værd som fakta: ”Hvis jeg har de tanker, jeg har, må de være sande”.
De point, du har givet de respektive punkter, skal opdeles jf. nedenstående, og hver i sær lægges sammen for at give dig din score:
- 1, 4, 6, 8, 9 og 10, som forskerne kalder ’negative’ tankemønstre, fordi de IKKE er velbegrundede og IKKE konstruktive.
Forskernes konklusion: Mennesker, der scorer højt på de ’negative’ tankemønstre (15 point og derover), har ikke kun tendens til at fokusere på deres fejl, men også en tendens til tanker om at være ’forkert’, fordi de har de tanker, de har. Denne oplevelse af at være ’forkert’ aktiverer igen og igen et skadeligt og selvforstærkende og usundt fokus på negative oplevelser.
- 2, 3, 5 og 7, som forskerne kalder ’positive’ tankemønstre, fordi de i en eller anden udstrækning er velbegrundede og i nogen grad konstruktive.
Forskernes konklusion: Mennesker der scorer højt på de ’positive’ tankemønstre (omkring 11 point og derover), har tendens til at fokusere på deres mindst succesfulde øjeblikke.
Kilde:
Kolubinski, DC, Nikčević, AV, & Spada, MM (2021). The Effect of State and Trait Self-Critical Rumination on Acute Distress: An Exploratory Experimental Investigation. APA PsycNet - American Psychological Association, September 2021
Susan Krauss Whitbourne, Ph.D., ABPP, Ten Ways to Tell if You’re Too Hard on Yourself, Psychology Today, November 2021
