Ifølge psykolog Christina Villendrup Lynge, er listen over risikoadfærd ved en spiseforstyrrelse, lang, og mange vil kunne nikke genkende til flere punkter uden at have en spiseforstyrrelse. Listen kan tilgengæld give et praj om hvilke tegn og symptomer, man skal være opmærksom på og evt. overveje at få hjælp til.
Personlighedsmæssigt kan mennesker med BED ofte være perfektionistiske, selvkritiske og have tendens til sort/hvid tænkning, hvilket kan bidrage til den uhensigtsmæssige spiseadfærd, der kendetegner BED:
- Mister eller frygter at miste kontrollen over spisning
- Spiser uden at være sulten evt. iform af spiseanfald, hvor mad og slik spises hurtigt på kort tid
- Føler ubehag ved at have spist for meget
- Forsøger at styre spisetrangen med regler og restriktioner
- Sulter sig, fx springer måltider over
- Føler skam over at spise og kan derfor have svært ved at spise sammen med andre
- Spiser i smug
- Overoptaget af mad, spisning, kalorier, krop og vægt
- Frygter vægtøgning og vejer sig selv ofte
- Tror at man ville være lykkeligere og andre vil elske/respektere en højere, hvis man var slank
- Har ekspertviden indenfor slankekure
- Perioder med slankekure afløses af perioder med overspisning
- Vægt, der går op og ned som en yoyo
- Føler skam eller får skyldfølelse over ikke at kunne tabe sig
- Er utilfreds med sit kropsudseende
- Undgår fysisk kontakt eller sociale sammenhænge pga. sit udseende
På psykolog Christina Villendrup Lynge hjemmeside, kan man læse mere om tvangsoverspisning, behandling og teste om man har symptomer på lidelsen. Test om du har BED