Antallet af kræfttilfælde er steget med 35 procent de sidste 10 år. Over fire tusind kvinder får årligt konstateret brystkræft.
Det viser en ny opgørelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Leder af Epidemiologisk Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse Jørgen Olsen siger til Politiken at det stadig er en gåde hvorfor der kommer så mange nye tilfælde af brystkræft.
Han understreger, at det ikke er noget, der ligger i generne, da det nemlig ville betyde, at tallet ville ligge nogenlunde konstant og ikke være stigende.
