Chancerne for at opdage brystkræft ved selvundersøgelse er dårlige, dokumenterer to undersøgelser omtalt og kommenteret af fil.cand. My von Euler-Chelpin i Ugeskrift for Læger.
"Vi er en lille smule ambivalente overfor dette her, for hensigten er jo ikke at kvinder ikke skal være opmærksomme på eventuelle sygdomstegne fra deres krop. Det skal de selvfølgelig, og kvinder må aldrig undlade at gå til læge, hvis de opdager noget unormalt. Men det er vigtigt at fortælle kvinderne, at de ikke har bedre chancer for at undgå at dø af brystkræft ved at undersøge sig regelmæssigt," siger Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
Fil.Cand. My von Euler-Chelpin udtrykker samtidig overraskelse over, at FADL's (Foreningen af Danske Lægestuderendes) Forlag for nylig har udgivet en cd, som tydeligt har til formål at fremme selvundersøgelse af brystet. Cd'en "Brystkræft kan opdages i tide - Selvundersøgelse" fås på apoteker i Danmark.
Kilde: Politiken, MetroeXpres, Information, JyllandsPosten og Ugeskrift for læger (14-03-2005)
Kategori: Sundhed
