Forsker: Sådan bliver du fri af din sukkerafhængighed

Kategori: Sundhed

Har du taget dig selv i ofte at have trang til sødt midt på dagen - eller er det hen på aftenen, du falder i?

Forsker: Sådan bliver du fri af din sukkerafhængighed 

Sukkersøde sager kan være dejlig forkælelse i ny og næ, problemet er at trangen til sukker, og den tilfredsstillelse som sukker giver, kan blive en afhængighed, skriver Anette Sams, farmaceut, forsker, og forfatter til bogen 'Sandheden Om Sukker'.

Er man plaget af træthed, dårlig koncentration og irritabilitet, og oplever man, at nydelsen af søde sager er erstattet af en nærmest umættelig trang, så gælder det om, at komme sukkerafhængigheden til livs, opfordrer Anette Sams.

"Jo mere sukker du spiser, desto mere sødme søger du. Fra en række studier ved vi eksempelvis, at søde drikke i højere grad end neutrale får os til at spise og drikke mere sødt” fortæller hun.

Sukkerafhængighed forværres af skam og skyldfølelse

I sit arbejde som foredragsholder og formidler af ny viden og forskning indenfor sundhed, livsstil og sygdom, møder hun mange, som skammer sig over deres forhold til sukker. Følelser som skam og skyld er imidlertid sjældent noget der mindsker sukkertrangen – tværtimod.

"Det første vigtige skridt ud af en dominerende sukkertrang handler derfor om at frigøre sig sin selvbebrejdelse” siger Anette Sams. ”At du oplever sukkertrang har intet med en svag karakter at gøre - det skyldes en urfysiologisk magt, du skal tage kampen op imod". 

Ifølge Anette Sams er vejen ud af sukkerafhængigheden enkel:

”De fleste mennesker har sværere ved at spise ét stykke sødt end ved fuldstændigt at holde sig fra de søde sager. Når det kommer til sukker, bor der nemlig en 'mere-vil-have-mere' i kroppen”. Derfor anbefaler hun, at man tager en uges absolut afholdenhed.

5 råd der får dig ud af din sukkerafhængighed

Ved at følge Anette Sams 5 råd, som du finder herunder, vil du efter en uge have genvundet et naturligt forhold til sukker - hvor du har magten og kun spiser sødt som et nydelsesmiddel ved særlige lejligheder.

Skulle du, ved en senere lejlighed, falde i sukkerfælden, så fortvivl ikke, nu kender du vejen tilbage på sporet igen.

  1. En uge uden nogen form for sukker

    Tag en uge hvor du holder dig helt fra alt raffineret kulhydrat (alle fødevarer og nydelsesmidler, som er tilsat sukker eller stivelse). Når sødme vil have sødme, slukkes den selvforstærkende effekt, når du er helt konsekvent!

  2. Tre solide hovedmåltider

    Spis i denne uge kun tre solide daglige hovedmåltider. Lad ¾ af tallerkenen bestå af grøntsager og kål og ¼ af æg, fisk, kød, mandler, nødder, frø, syrnede mælkeprodukter, ost, olie. Bliv ordentlig mæt ved måltidet og tillad dig selv følelsen af at 'gå sukkerkold' mellem måltider. Har du spist solide hovedmåltider mangler din krop ikke energi mellem måltiderne med mindre, du træner højintensivt i flere timer imellem måltiderne.

  3. Spis hovedmåltider indenfor 12 timer

    Indtag alle tre hovedmåltider indenfor 12 timer! Kombinationen af få solide måltider og faste fra aftensmad til morgenmad styrker kroppens evne til at lagre det sukker, der kommer ud af de solide hovedmåltider. Effektiv sukkerlagring skaber god balance mellem lagring og mobilisering af energi.

  4. Drop mellemmåltiderne

    Erstat mellemmåltider med 'pulssnacks'. Pulssnacks er, når du får pulsen kortvarigt op, og du dermed oplever at få lidt ekstra energi helt gratis. Her laver kroppen sukker til dig og holder op med at forsøge at lokke dig til at spise sukker for energi!

  5. Overdøv mild sukkertrang med 'pulssnacks'

    Når ugen er omme, og du nyder et lille stykke sødt - så nyd det fuldt ud - og vær bevidst om at overdøve den følgende milde sukkertrang med pulssnacks. Det kan du sagtens, for nu ved du, at sødme vil have sødme, og den vej vil du ikke nedad igen.

Om Anette Sams

  • Anette Sams er farmaceut, PhD og forsker i Rigshospitalets Forskerpark. Hun har blandt andet mange års erfaring som specialist og forsker hos Novo Nordisk.

  • Hendes store mission er at øge danskernes viden om sundhed og forebyggelse af livsstilssygdomme. Hun afholder foredrag, kurser og workshops om sukker, og har skrevet bøgerne 'Kålhydrater', 'Sukkersmarte Børn', 'Ud af Diabetes 2' og 'Sandheden om Sukker'.

  • Læs mere om Anette Sams
Sundhed
Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag - og der er rigtigt meget at fejre 

Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag, og der er meget at fejre. Fakta er nemlig, at flere danskere vælger en vegetarisk livsstil med overvejende eller udelukkende vegansk kost.

At fravælge kød kan i nogles øjne synes radikalt, men med de efterhånden talrige studier, der bekræfter de…

Læs mere
Sundhed
Champignon: En lille beskeden svamp med ekstraordinære egenskaber 

Den ser måske ikke ud af så meget, men den lille, hvide champignon er lidt af et vidunder. Med sin nøddeagtige smag tilføjer champignonen den fineste umami til alt fra gryde- og pastaretter til tærter og salater, og så er den samtidig en vitaminrig superfood, som med et lavt kalorieindhold og højt…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Reducér risikoen for demens med 10 livsstilsvalg 

Demenssygdomme er nogle af de mest udbredte handicap og dødsårsager blandt ældre. På verdensplan lever mere end 55 millioner mennesker på nuværende tidspunkt med demens, og man vurderer, at antallet vil være tredoblet i 2050.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen medicinsk behandling af demens,…

Læs mere
Sundhed
Forskning viser honnings skjulte egenskaber 

Gennem historien har honning været hyldet som vidundermiddel mod alverdens lidelser. Den gule nektar har blandt andet haft ry for at være et effektivt elskovsmiddel, ligesom den har været brugt til behandling af sår og betændelsestilstande i huden, til lindring af astma-, gigt-, hjerte- og…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre skal have væske i rigelige mængder 

Oplever man problemer med fordøjelsen som fx forstoppelse kan det skyldes, at der er for lidt fibre i kosten, men det kan også skyldes, at man ikke indtager tilstrækkelig væske i forhold til mængden af kostfibre.

Læs mere
Sommer
Undgå legionella-smitte: Forholdsregler for rejsende til Sydeuropa 

Udlandsrejser til destinationer med ekstrem varme, kan betyde, at flere danskere er udsættes for legionella-bakterier, skriver Statens Serum Institut. Bakterien er svær at få bugt med, men nogle få enkle råd kan mindske risikoen for at blive ramt af den potentielt livstruende sygdom.

Læs mere
Sundhed
Danske børn er de mest slikspisende i verden 

Danske børn får op til fire gange flere søde sager end Fødevarestyrelsen anbefaler, og Danmark er det land i verden, hvor vi køber mest slik. Det viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, som sammen med Fødevarestyrelsen har gennemført et 3-årigt projekt, hvor man har udviklet metoder, der kan hjælpe…

Læs mere
Sundhed
Mindsk risikoen for ’turistmave’ 

Går sommerens rejse til eksotiske rejsemål, er det klogt at indstille sig på at man måske skal tilbringe et par feriedage med maveonde og diarré. En mave-tarm-infektion er nemlig den sygdom, rejsende oftest rammes af på ferie i udlandet i sommermånederne. SOS International vurderer, at hver anden…

Læs mere
Sundhed
Sådan bliver du bedre til at huske dine succeser 

Har du nemmere ved at rose andre end dig selv?

Du er et opmærksomt, imødekommende og omsorgsfuldt menneske, der lytter, roser og opmuntre mennesker omkring dig. De nyder din opmærksomhed, og det er ofte med din hjælp, at de kommer i tanke om, at de faktisk har rigtig meget at være stolte af.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^