Seniortilværelse med tid til egenomsorg, oplevelser og berigende samvær med livskloge mennesker

Kategori: Sundhed

Blandt Ældre Sagens store udvalg af kurser er motionsholdene særlig populære. Bor man i Jægerspris, kan man være med på det friske vandrehold, som medlemmerne har døbt 'Gå Med De Grå'.

Seniortilværelse med tid til egenomsorg, oplevelser og berigende samvær med livskloge mennesker 

4850. Så mange aktiviteter arrangerer Ældre Sagen hvert år for deres 920.000 medlemmer.

Over hele landet sørger Ældre Sagens lokalafdelinger for at stille alverdens spændende oplevelser på benene. Fra foredrag, sprogkurser, sang- og musikundervisning - til rejseeventyr, samvær omkring kreative sysler, motionshold.

Det kræver ingen forudsætninger at få glæde af Ældre Sagens mange tilbud. Alle kan være med, og man behøver fx ikke være golfspiller med et handicap under 4,5 for at spille seniorgolf, eller være det store skakgeni for at være med på skakholdet. Det eneste krav er, at man møder op i godt humør, og at man deltager i aktiviteterne i det omfang man kan.

Motionsholdene er særlig populære. Der dyrkes yoga og Tai Chi, styrketræning og spinning, golf og petanque, tennis og badminton, roning og svømning – ja, næsten enhver form for sport er med på programmet. Blandt dem er naturligvis også vandrehold, hvor man kommer ud, nyder årstiderne og den smukke, danske natur. Det er en herlig oplevelse. Man får både frisk luft i lungerne og gang i blodcirkulationen - men det allerbedste er at opleve samværet og den gode stemning. 

På vandretur med ’Gå Med De Grå’

Nu henvender Ældre Sagen sig jo til folk i pensionsalderen, men selvom man ikke helt er nået dertil endnu, så kan man være heldig at blive inviteret til et af arrangementerne. Fra sidelinjen kan man få lejlighed til at se og opleve, hvad man har at glæde sig til, når man engang når den rette alder.

Bor man i Jægerspris og omegn, så kan man komme ud og gå med en den lokale vandregruppe ’Gå Med De Grå’. Gruppen tæller 30-35 friske seniorer med en gennemsnitsalder på omkring de 75 år.
Hver torsdag mødes de kl. 10 i Ældre Sagens lokale i Jægerspris. Alle får hilst på hinanden inden Susanne Ovesen kalder til samling. Susanne er holdets leder, og en yderst populær og engageret en af slagsen. Med sit friske, sprudlende væsen når gruppens humør nye højder, og Susanne må hæve stemmen og klappe i hænderne for at få ro i geledderne.

Støvlerne snøres, men inden vandreturen skal der lige varmes op; Først ved Ældre Sagens lokale, hvorefter programmet fortsætter med styrketræningsøvelser ved muren ved Jægerspris Slot.

Endelig er det blevet tid til at komme afsted. Humøret er i top, og pigerne småsludrer og griner. Målet er at nå helt ned til Roskilde Fjord og nyde den bragende udsigt over vandet.

Hernede er der tid til en lille pause, hvor alle istemmer den velkendte ’I Østen Stiger Solen Op’.

Ældre Sagens vigtige frivillige

Iver er eneste hane i flokken. Han er tidligere militærmand, og her ude i naturen synes han at være i sit rette element. Han sørger for at få bagtroppen med, og hjælper galant damerne over de værste stengærder.

Iver er menigt medlem på vandreholdet, men han arbejder også som frivillig i Ældre Sagen og er således én af foreningens helt uundværlige medlemmer. For uden frivillige ville den store organisation slet ikke fungere. Bag planlægningen og koordineringen af de mange tilbud ligger nemlig et enormt arbejde for lokalforeningerne, hvoraf mange af opgaverne er overladt til frivillige.

Og der er rigtig meget at se til, fortæller Vibeke, der også arbejder som frivillig.

”I vores afdeling er der stor mangel på frivillige, og det samme gælder vist for de fleste lokalforeninger,” siger hun. ”Der er stærkt brug for flere, der kan støtte op om de mange tilbud. Det er fx frivillige, der står for lokalafdelingens medlemsblad, ’Ældre Sagen Jægerspris’, som udkommer fire gange om året. Gennem bladet orienterer og informerer vi medlemmerne, bringer nyheder og andre relevante indlæg. Her har vi i høj grad brug for frivillige med lyst til at påtage sig et ansvar for at få det hele klar til trykken. Og så mangler vi også altid ’brevduer’, dvs. frivillige, der hjælper til med at få bladet omdelt.”

Der er også en række praktiske opgaver, der skal tages hånd om for at de enkelte, lokale aktiviteter kan fungere. Fx bliver der, i forlængelse af de fleste arrangementer, serveret kaffe og brød, og det kræver, at nogen gør en ekstra indsats.

På vandreholdet har Myrna og Marianne taget teten, så da vi vender tilbage fra turen, er der dækket op med jordemoderkaffe, brød og ost. Nu er det er jo ingen hemmelighed, at kaffebordet er en vigtig og højt skattet del af arrangementet, så derfor er de to pigers indsats yderst påskønnet.

Efter den strabadserende tur i skoven sidder vi bænket omkring bordet, nyder selskabet, samværet og den dejlige ro i kroppen efter turen.

Det er næsten som om, man bliver yngre af sådan en vandretur, er der en der sukker tilfreds. Men ifølge Susanne, så er formålet med motionen ikke at blive yngre; ”Formålet er jo faktisk at blive ældre - meget ældre,” siger hun med henvisning til de mange videnskabelige undersøgelser, der igen og igen bekræfter, at en sund og aktiv alderdom forlænger livet.

Den velfortjente, dejlige del af livet

Hvis man går og gruer lidt for pensionisttilværelsen, så skal man vide, at der er udsigt til en dejlig tid og at der findes masser af muligheder for at have en spændende og indholdsrig hverdag. Ved at engagere sig og tage imod nogle af de mange gode tilbud, så venter der en tid med nye oplevelser og berigende samvær med livskloge mennesker.

Pensionisttilværelsen er jo belønningen for mange års indsats og forpligtelse, så det er en yderst velfortjent og vigtig del af livet, og den skal nydes i fulde drag. Nu er tiden kommet til egenomsorg og selvforkælelse, til egne interesser - og måske også til at opleve og udforske nye sider af livet.

Så uden at lyde alt for højtidelig, så vil jeg bare sige: Glæd jer!

Sundhed
Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag - og der er rigtigt meget at fejre 

Den 1. oktober fejres International Vegetar Dag, og der er meget at fejre. Fakta er nemlig, at flere danskere vælger en vegetarisk livsstil med overvejende eller udelukkende vegansk kost.

At fravælge kød kan i nogles øjne synes radikalt, men med de efterhånden talrige studier, der bekræfter de…

Læs mere
Sundhed
Champignon: En lille beskeden svamp med ekstraordinære egenskaber 

Den ser måske ikke ud af så meget, men den lille, hvide champignon er lidt af et vidunder. Med sin nøddeagtige smag tilføjer champignonen den fineste umami til alt fra gryde- og pastaretter til tærter og salater, og så er den samtidig en vitaminrig superfood, som med et lavt kalorieindhold og højt…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Reducér risikoen for demens med 10 livsstilsvalg 

Demenssygdomme er nogle af de mest udbredte handicap og dødsårsager blandt ældre. På verdensplan lever mere end 55 millioner mennesker på nuværende tidspunkt med demens, og man vurderer, at antallet vil være tredoblet i 2050.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen medicinsk behandling af demens,…

Læs mere
Sundhed
Forskning viser honnings skjulte egenskaber 

Gennem historien har honning været hyldet som vidundermiddel mod alverdens lidelser. Den gule nektar har blandt andet haft ry for at være et effektivt elskovsmiddel, ligesom den har været brugt til behandling af sår og betændelsestilstande i huden, til lindring af astma-, gigt-, hjerte- og…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre mod forstoppelse: De bedste kilder til kostfibre 

Mangel på kostfiber er et udbredt problem i den vestlige verden, hvor mange mennesker døjer med forstoppelse og relaterede problemer, som fx hæmorider eller irritabel tyktarm. Der findes et righoldigt batteri af håndkøbsmedicin, som ikke just er skadelige, men der findes, som bekendt, også den…

Læs mere
Sundhed
Kostfibre skal have væske i rigelige mængder 

Oplever man problemer med fordøjelsen som fx forstoppelse kan det skyldes, at der er for lidt fibre i kosten, men det kan også skyldes, at man ikke indtager tilstrækkelig væske i forhold til mængden af kostfibre.

Læs mere
Sommer
Undgå legionella-smitte: Forholdsregler for rejsende til Sydeuropa 

Udlandsrejser til destinationer med ekstrem varme, kan betyde, at flere danskere er udsættes for legionella-bakterier, skriver Statens Serum Institut. Bakterien er svær at få bugt med, men nogle få enkle råd kan mindske risikoen for at blive ramt af den potentielt livstruende sygdom.

Læs mere
Sundhed
Danske børn er de mest slikspisende i verden 

Danske børn får op til fire gange flere søde sager end Fødevarestyrelsen anbefaler, og Danmark er det land i verden, hvor vi køber mest slik. Det viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, som sammen med Fødevarestyrelsen har gennemført et 3-årigt projekt, hvor man har udviklet metoder, der kan hjælpe…

Læs mere
Sundhed
Mindsk risikoen for ’turistmave’ 

Går sommerens rejse til eksotiske rejsemål, er det klogt at indstille sig på at man måske skal tilbringe et par feriedage med maveonde og diarré. En mave-tarm-infektion er nemlig den sygdom, rejsende oftest rammes af på ferie i udlandet i sommermånederne. SOS International vurderer, at hver anden…

Læs mere
Sundhed
Sådan bliver du bedre til at huske dine succeser 

Har du nemmere ved at rose andre end dig selv?

Du er et opmærksomt, imødekommende og omsorgsfuldt menneske, der lytter, roser og opmuntre mennesker omkring dig. De nyder din opmærksomhed, og det er ofte med din hjælp, at de kommer i tanke om, at de faktisk har rigtig meget at være stolte af.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^