Nye plejende vinterfavoritter
Dameur Bering Classic
Stribet sengetøj
Spisebordsstole til Sverige
Kategorier: Sundhed  -  Parforhold

Næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en forælder med skizofreni eller bipolar sygdom, er selv psykisk belastet. Og det kan påvirke familielivet og børnene. Det viser et nyt forskningsresultat fra det store danske psykiatriprojekt, iPSYCH.

Partnere til psykisk syge er ofte selv psykisk belastet
Redaktionen

Vi vælger typisk en partner, som ligner os selv i forhold til social status, uddannelse og til dels også indkomst. Det har forskning tidligere slået fast. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en partner med skizofreni eller bipolar sygdom, selv opfylder kriterierne for en psykisk sygdom. Til sammenligning er det 18 procent af forældrene i kontrolgruppen

”I registeret havde hvert barn kun én forælder registreret med psykisk sygdom, men det diagnostiske interview i vores undersøgelse viste, at næsten halvdelen af partnerne også opfyldte kriterierne for en psykisk sygdom. Derudover havde partnerne et lavere funktionsniveau sammenlignet med kontrolgruppen” fortæller ph.d. og psykolog Aja Neergaard Greve, der står bag undersøgelsen.

Opfyldte selv kriterierne

Resultaterne stammer fra The Danish High Risk and Resilience Study, som er en del af iPSYCH. I alt har 872 forældre deltaget i denne undersøgelse. Forældreparrene var udvalgt således, at den ene forælder var registreret med skizofreni eller bipolar sygdom som diagnose i Landspatientregistret. Deres partner samt forældrene fra kontrolgruppen var ikke registret med disse sygdomme. Alle forældrene havde dét tilfælles, at de på undersøgelsestidspunktet havde et barn på syv år.

”Den hyppigste diagnose blandt partnerne var depression. Vi var overraskede over, at seks procent af partnerne til mennesker med skizofreni også selv opfyldte de diagnostiske kriterier for skizofreni. I kontrolgruppen var det kun én procent,” siger hun.

Omsorgen afhænger ofte af den anden

Resultaterne, der er offentliggjort i det videnskabelig tidsskrift Schizophrenia Bulletin, peger ifølge forskeren på mulige risikofaktorer for børn, der vokser op i familier med en forælder med skizofreni eller bipolar sygdom.

”Når den ene forælder har en svær psykisk sygdom, vil omsorgen for barnet ofte i højere grad afhænge af den anden forælder, som måske også har meget af sin opmærksomhed rettet mod den syge forælder. Hvis den forælder, som vi troede var rask og velfungerende, i nogle tilfælde også har en psykisk sygdom og/eller har et lavere funktionsniveau og er følelsesmæssigt og praktisk belastet af den samlede familiesituation, så kan det få betydning for hele familiens trivsel,” forklarer Aja Neergaard Greve.

Har i forvejen øget risiko

Børn født af forældre med skizofreni og bipolar sygdom har øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom - faktisk er den familiære risiko den højest kendte risikofaktor for senere at udvikle disse sygdomme. Hvis begge forældre har en psykisk sygdom, øges den samlede risiko for at børnene.

”Denne øgede risiko er både genetisk og miljømæssig. Kognitive funktioner som eksempelvis intelligens er arvelige, men det vil også påvirke barnets opvækstmiljø, hvis forældrene har kognitive vanskeligheder og måske derfor ikke har mulighed for at skabe gode stabile rutiner og forudsigelighed eller for at stimulere barnet tilstrækkeligt,” siger hun og fortsætter:

”Nogle af disse familier er særligt sårbare og kæmper med flere vanskeligheder, og de har derfor brug for ekstra hjælp og støtte. Vores undersøgelse peger på, at der er brug for øget opmærksomhed til nogle af de familier, hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom. Der er behov for en specialiseret og målrettet indsats til familierne allerede tidligt i barnets liv,” siger Aja Neergaard Greve.

Forskerne følger familierne fra undersøgelsen op gennem barnets opvækst og håber derved at blive endnu klogere på hvordan børnene udvikler sig samt hvilke faktorer, der betyder mest for trivslen i familierne.

Bag om resultatet

  • The Danish High Risk and Resilience Study er en landsdækkende, repræsentativ gruppe bestående af 522 børn født af forældre med skizofreni eller bipolar sygdom. Vi har undersøgt børnene og begge barnets biologiske forældre. Resultaterne fra denne undersøgelse stammer fra data fra 872 forældre.
  • Studiet er et samarbejde mellem voksenpsykiatrien i Region Midt samt voksen og børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.
  • Studiet er finansieret af Lundbeckfonden, Aarhus Universitet, Region Midt, Region Hovedstaden og Beatrice Surovell Haskell Fund for Child Mental Health Research of Copenhagen.
Sommer
Giftige alger: Pas på blågrønalger på stranden

Når varme sommerdage bliver tilbragt på stranden, så er det vigtigt at holde øje med vandkvaliteten. Ser vandet grumset eller misfarvet ud, så kan det skyldes blågrønne alger, og de er giftige for mennesker og dyr.

Læs mere
Sommer
Generer varmen din søvn?

Sommeren er dejlig, men for nogle mennesker kan varmen føles så generende, at det går ud over deres velbefindende, og ødelægger nattesøvnen. Her får du en stribe tips til, hvordan du nemt afkøler kroppen, og får en rar og rolig nattesøvn.

Læs mere
Sundhed
Snus kan give varige skader i mundhulen

Snus hitter hos de unge, men kan give varige skader i mundhulen, slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage, advarer Tandlægeforeningen.

Læs mere
Sundhed
Apotekerforening: Kontakt apoteket i stedet for vagtlægen, når det drejer sig om receptfornyelse

Der er ingen grund til at belaste sidde i telefonkø og belaste vagtlægetelefonen, hvis recepten er udløbet. Gå i stedet for på apoteket, for her kan man hjælpe med at genordinere p-piller og medicin mod en række kroniske sygdomme.

Læs mere
Sundhed
Forskning: Reducér risikoen for demens med 10 livsstilsvalg

Demenssygdomme er nogle af de mest udbredte handicap og dødsårsager blandt ældre. På verdensplan lever mere end 55 millioner mennesker på nuværende tidspunkt med demens, og man vurderer, at antallet vil være tredoblet i 2050.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen medicinsk behandling af demens,...

Læs mere
Sundhed
Tag testen: Har du øget risiko for syreskader?

Isninger i tænderne, små stykker af tænder, der brækker af, slidte og let misfarvede tænder, kan være tegn på, at du har syreskader på tænderne. Og meget tyder på, at flere danskere har fået syreskader. Ifølge Tandlægeforeningen rapporterer halvdelen af landets tandlæger at de har fået flere...

Læs mere
Sommer
Sådan undgår du dehydrering

Mennesket består af mellem 50 og 75% vand. Uden en jævn tilførsel af vand, fungerer krop og hjerne ikke optimalt. Dehydrering kan medføre hovedpine og utilpashed, og i alvorlige tilfælde være livstruende.

Læs mere
Sundhed
Europas cykelnation cykler i sommerferien

Rundt omkring i verden bliver Danmark ofte forbundet med at være en cykelnation, og det renommé er selvfølgelig kun blevet yderligere forstærket af sommerens Tour de France.

Ifølge transportvaneundersøgelsen bliver 15 procent af alle ture i Danmark foretaget på cykel, og det har jo, som alle ved,...

Læs mere
Sundhed
Mindsk risikoen for ’turistmave’

Går sommerens rejse til eksotiske rejsemål, er det klogt at indstille sig på at man måske skal tilbringe et par feriedage med maveonde og diarré. En mave-tarm-infektion er nemlig den sygdom, rejsende oftest rammes af på ferie i udlandet i sommermånederne. SOS International vurderer, at hver anden...

Læs mere
Sundhed
Forskning viser honnings skjulte egenskaber

Gennem historien har honning været hyldet som vidundermiddel mod alverdens lidelser. Den gule nektar har blandt andet haft ry for at være et effektivt elskovsmiddel, ligesom den har været brugt til behandling af sår og betændelsestilstande i huden, til lindring af astma-, gigt-, hjerte- og...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
Dameur Bering Classic

Dameur Bering Classic

Stribet sengetøj

Stribet sengetøj

Bambus t-shirt i sort, hvid eller grå

Bambus t-shirt i sort, hvid eller grå

2 beautyprodukter du må prøve!

2 beautyprodukter du må prøve!

Nye Bøger
^