Sådan bliver gåturen en effektiv motionsform

Forlaget Gyldendal
Overlægen: Gå dig rask
Med sin nye bog 'Gå-bogen' forklarer overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen, hvad daglige gåture betyder for helbredet, hvordan gang styrker kredsløb, hjerte, led og muskler - og hvordan gåture også kan have indflydelse på taljemålet. En daglig gåtur gennem et halvt år kan nemlig give 5-10 kilos vægttab, og vil samtidig være med til at bekæmpe inflammation i kroppen, modvirke søvnløshed, depression, stress og angst.
'Gå-bogen' er inspiration til alle, der gerne vil gøre en daglig gåtur til en del af livsstilen, og få glæde af den store og gavnlige effekt denne lille, daglige indsats har på helbred og trivsel. Bogen byder endvidere på inspirerende interviews med Jørgen Leth, Ritt Bjerregaard og Søren Ryge Petersen, som alle sætter pris på den daglige gåtur.
Tip: Musik øger dit tempo
For at opnå en optimal sundhedsgavnlig effekt, skal målet for gåturen være minimum 10.000 skridt dagligt i rask gang. Forskning peger endvidere på, at der som minimum skal tages 100 skridt i minuttet, før gåturen har optimal effekt. Musik i ørerne kan være vejen til at gøre en hyggelig men ineffektiv gåtur, til en gåtur af moderat intensitet. Ved at vælge musiknumre, der ligger omkring de 120 BPM (Beats Per Minute) vil musikkens tempo automatisk få dig til at gå i det optimale tempo. Samtidig kan musikken, udover at øge dit tempo, også virke motiverende og distrahere følelser som træthed og stress.
Udstyr du vil have glæde af
- Sammensæt en trackliste på din musikstreaming tjeneste. Har du fx musiktjenesten Spotify på din mobiltelefon, kan du sortere din playlister efter BPM.
- Anskaf en lille rygsæk, hvor du har plads til vandflaske og regnslag
- Gode vandresko
- Skridttæller/fitnesstracker