Symptomer på livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft kan være lumsk, da den ofte ikke giver tydelige symptomer i de tidlige stadier. Når symptomerne opstår, kan det være unormal blødning, især mellem menstruationer eller efter samleje, samt ændringer i udflåd eller smerter i underlivet.
Da disse symptomer kan være vage og let forveksles med andre tilstande, er det vigtigt at være opmærksom og reagere hurtigt, hvis noget føles forkert. Det er her, regelmæssig screening kommer ind som en afgørende faktor for tidlig opdagelse.
Derfor er screening vigtig
Screening spiller en central rolle i kampen mod livmoderhalskræft. I Danmark opdages cirka 340 nye tilfælde årligt, men omkring 90 kvinder livet til sygdommen hvert år. Derfor er der siden 2006 blevet tilbudt regelmæssig screening til kvinder i alderen 23-64 år, hvilket har vist sig at være en yderst effektiv metode til at opdage celleforandringer, der kan føre til kræft.
Screening kan gøre en stor forskel:
- Det reducerer risikoen for at blive alvorligt syg eller dø af livmoderhalskræft.
- Tidlige celleforandringer kan behandles, inden de udvikler sig til kræft.
- Jo tidligere kræften opdages, jo større er sandsynligheden for, at den ikke har spredt sig.
Selv om screening er en vigtig beskyttelse, er det også vigtigt at forstå, at der kan være ulemper. Nogle gange opdages celleforandringer, der aldrig ville have udviklet sig til kræft. Derudover kan screening nogle gange føre til falske alarmer, som kan skabe unødig bekymring.
De to undersøgelsesmetoder
Der er to forskellige metoder til screening for livmoderhalskræft: cellebaseret undersøgelse og HPV-baseret undersøgelse. Begge metoder er sikre og effektive til at identificere kvinder, der er i risiko for at udvikle kræft.
- Cellebaseret undersøgelse kigger efter celleforandringer, som kan udvikle sig til kræft.
- HPV-baseret undersøgelsetester for HPV-virussen, der er hovedårsagen til livmoderhalskræft.
I begge tilfælde tages der en prøve fra livmoderhalsen, men analyserne foregår forskelligt. Hvilken metode der bruges, afhænger af din alder og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Hvornår bør du blive screenet?
Det danske screeningsprogram er designet til at sikre, at kvinder screenes på de tidspunkter i deres liv, hvor risikoen for livmoderhalskræft er højest:
- 23-29 år: Cellebaseret undersøgelse hvert tredje år.
- 30-59 år: Enten HPV- eller cellebaseret undersøgelse hvert femte år, afhængigt af fødselsdato.
- 60-64 år: HPV-baseret undersøgelse hvert femte år.
Selvom screeningen er gratis og let tilgængelig, er der desværre mange kvinder, der ikke deltager. Faktisk udebliver over 25% af kvinderne, og disse kvinder udgør omkring halvdelen af alle nye kræfttilfælde. Manglende information, praktiske udfordringer eller frygt for undersøgelsen kan være blandt årsagerne.
Hvordan foregår undersøgelsen?
At få foretaget en celleprøve er en simpel procedure, som typisk foretages hos din praktiserende læge eller en gynækolog:
- Lægen tager en lille prøve fra livmoderhalsen ved hjælp af en børste.
- Prøven sendes derefter til et laboratorium, hvor den analyseres for celleforandringer eller HPV-virus.
- Du modtager svar via e-Boks eller med posten, alt efter hvad du har aftalt med lægen.
Selvom nogle kvinder kan opleve let ubehag under undersøgelsen, er det en hurtig og ukompliceret proces.
Tag ansvar for din sundhed
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at deltage i screeningsprogrammet. Det er en enkel og effektiv måde at beskytte din sundhed på, da det kan sikre, at eventuelle celleforandringer opdages tidligt, inden de udvikler sig til kræft. Hvis du er usikker eller nervøs for undersøgelsen, kan din læge hjælpe dig med at forstå processen og svare på dine spørgsmål.
