Døjer du med urindryp?

Kategorier: Sundhed  -  Menopause

Stresinkontinens ses hyppigst blandt kvinder over 30 år, hvor op mod hver fjerde døjer med problemet. Alligevel er stressinkontinens et tabu, og måske derfor går mange kvinder rundt i årevis uden at gøre noget ved problemet.

Døjer du med urindryp? 

Stressinkontinens i form af ufrivillige urindryp, er en yderst udbredt lidelse, som forekommer blandt kvinder i alle aldre. Lidelsen ses hyppigst blandt kvinder over 30 år, hvor op mod hver fjerde døjer med problemet. Alligevel er stressinkontinens et tabu, og måske derfor går mange kvinder rundt i årevis uden at gøre noget ved problemet.

Stressinkontinens kaldes også anstrengelsesinkontinens, fordi de ufrivillige urindryp ofte udløses ved fysisk aktivitet. Små mængder urin slipper ud fx, når man løber, hopper, griner, hoster, nyser eller på anden måde øger trykket på blære og urinrør.

Stressinkontinens påvirker livskvaliteten og hverdagen

De gener man oplever ved stressinkontinens, kan fylde rigtig meget i hverdagen; den evige skræk for, at man pludselig står i halvvåde trusser, skammen ved og ubehaget over ikke at have kontrol over sin blære, og bekymringen for om hvorvidt andre bemærker lugten af urin.

Hos Kontinensforeningen, hvor man arbejder med at udbrede viden om inkontinens, og ærgrer man sig over, at emnet er så tabubelagt. Stressinkontinens kan nemlig i de allerfleste tilfælde afhjælpes, også selv om man døjer med det i svær grad. Derfor er det vigtigt, at man straks reagerer og ikke bare accepterer, at man lækker, skriver Kontinensforeningen, der opfordrer til at man kontakter sin læge, og få en grundig snak om problemet.

Beskriv dine symptomer tydeligt - læger er ikke tankelæsere

Når du konsulterer din læge, så forsøg at lægge genertheden på hylden og gør dig umage med, åbent og ærligt, at beskrive problemet. Læger er vandt til at tale om urin og afføring, så der er ingen grund til at være blufærdig. Lægen kan til gengæld have svært ved at hjælpe dig, hvis du ikke beskriver dine symptomer udførligt. 

Undersøgelser i forbindelse med stressinkontinens

I forbindelsen med udredelse af stressinkontinens bliver man bedt om at udfylde et skema. Her skal man, over en periode på 3 døgn, registrer, hvor ofte man går på toilettet, mængden af urin pr. toiletbesøg samt hvor ofte man oplever ufrivillige urindryp.

Lægen vil derudover foretage undersøgelser, der skal vise om der er tegn på blærebetændelse, om blæren tømmes optimalt, om mave- og tarmfunktion er velfungerende og om blære, urinrør og lukkemuskel fungerer optimalt.

På baggrund af skemaet og undersøgelserne kan lægen vurdere, hvorvidt der er tale om stressinkontinens, og hvilken form for behandling, der anbefales.

Årsager til stressinkontinens

Inkontinens i form af urindryp er ikke en sygdom, men skyldes, at de muskler, der understøtter og lukker urinrørets åbning, ikke virker optimalt. Den hyppigste årsag til svækkede bækkenbundsmuskler er graviditet og fødsler. Overvægt, kraftig hoste i en længere periode og kronisk forstoppelse kan forværre symptomerne.

Sådan forebygges stressinkontinens

  • Træn bækkenbunden med knibeøvelser

    50-70 % af de kvinder, som får konstateret stressinkontinens bliver henvist til bækkenbundstræning, og oplever hurtigt en markant forbedring.

    Ved at træne et kraftigt knib og et knib, hvor man hurtigt spænder i musklerne omkring endetarmsåbning, skede og urinrør, kan man være med til at forebygge stressinkontinens. Knibeøvelserne kan udføres siddende, liggende og stående, og ikke mindst i situationer, hvor man plejer at få lækager, fx når man løfter noget tungt, rejser sig fra en stol, eller lige inden man griner, nyser eller pudser næse.

    I begyndelsen kan bækkenbundstræning være svært, men med tålmodighed og daglig indsats bør du kunne mærke en forbedring indenfor cirka 3 måneder. Hvis du har svært ved at fornemme om du kniber korrekt, så kan du få hjælp til bækkenbundstræning via din læge eller en specialuddannet fysioterapeut.
  • Vægttab kan mindske trykket på blære og urinrør

    Hvis du er overvægtig, bør du forsøge at tabe dig, da det vil reducere belastningen af bækkenbundsmusklerne, der understøtter urinrøret.
  • Forstoppelse kan øge trykket på blære og urinrør

    Ved forstoppelse kan den fyldte tarm forstyrrer vandladningen og medfører dårlig blæretømning. Derfor skal eventuel forstoppelse behandles, og forebygges med motion og fiberrig kost. Ved tendens til forstoppelse kan det være hensigtsmæssigt at forebygge med et fibertilskud. Psyllium er det mest anvendte produkt, og kan købes i supermarkeder og på apoteket. Psyllium består af knuste loppefrøskaller, som suger væske til sig i tarmen og derved gør afføringen mere formet. Tarmen får mere at arbejde med, og det bliver nemmere at komme af med afføringen.
  • Få styr på dit væskeindtag

    Regulering af hensigtsmæssige drikke- og vandladningsvaner har betydning for stressinkontinens. Ifølge Kontinens-foreningen, så er det en myte, at man bør drikke 2 liter (svarende til ca. 8 glas vand om dagen). Det er der ingen dokumentation for. Tværtimod tyder undersøgelser på, at man sædvanligvis får den væske, man dagligt har behov for ved at drikke mælk, juice, kaffe, te, øl, sodavand, spise frugt og grøntsager m.m. – og at der ikke er nogen grund til at hælde ekstra på. Drik når du er tørstig og kun i en mængde, der føles naturligt og rart for dig
  • Sid korrekt på toilettet

    Den måde, du sidder på, når du er på toilettet, har stor betydning for tømning af blæren. Blæren skal helst tømmes helt, både fordi det mindsker risikoen for dryp, strækker tiden til du igen skal tisse, og forebygger blærebetændelse. Normalt vil der i dagtimerne gå 3 – 4 timer mellem hver vandladning.

    Sid midt på toilettet. Hvis toilettet er for højt, til at du kan nå gulvet, kan du bruge en lille skammel til fødderne. Svaj i lænden, læn dig let forover og læg dine hænder eller albuer på knæene.

    Inden du lægger dig om aftenen kan det være en god idé, at sørge for at få tisset af, dvs. 2-3 gange efter hinanden, så du sikrer, at blæren er tømt helt. Er du generet af at skulle op og tisse i løbet af natten, så undgå at drikke væske de sidste 2-3 timer inden sengetid.



Sundhed
Forskning: En avokado om dagen kan reducere mavefedt hos kvinder 

Fedt omkring maveregionen øger risikoen for at udvikle mave-tarmkræft og lungekræft, og øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og nogle typer af demens.

Nu peger en ny undersøgelse fra University of Illinois, University of Roehampton og Eastern Illinois University, på,…

Læs mere
Sundhed
Institut For Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet: Fakta om intermittent fasting  

Lad være med at spise noget i 16 eller 18 af døgnets timer, eller lad være med at spise noget to dage om ugen. Det er et par eksempler på periodisk faste, som mange overvejer for at opnå vægttabhopper på for at få vægten ned. Ideen er, at kroppen begynder at tære på fedtdepoterne, når den ikke får…

Læs mere
Sundhed
Gå julen i møde med godt humør - og uden maveproblemer 

På intet tidspunkt af året er der brug for overskud, som der er i julen. Derfor handler det, mere end noget andet, om at sørge for at være klar og i topform, så man kan klare skærmydslerne med et smil.  

Men det gode humør kan hurtigt blive ødelagt, hvis den fede julemad har ført til forstoppelse.…

Læs mere
Sundhed
Har du øget risiko for at paradentose? 

Selvom man altid har passet godt på sine tænder, så kan der med alderen opstå tandproblemer, der kræver en ekstra indsats. Det gælder især for mennesker med diabetes, osteoporose, ligesom mennesker med forældre, der har paradentose, selv har øget risiko for at udvikle paradentose. 

Læs mere
Sundhed
Epigenetik: Du har selv indflydelse på din levealder 

Når vi tænker på alderdommen, så er det rart at vide, at vi med stor sandsynlighed har udsigt til en lang seniortilværelse. Gennem de sidste 100 år er den gennemsnitlige levetid i Danmark steget fra 50 år i begyndelsen af 1900-tallet til 82 år i dag, og den tendens synes at fortsætte. For de fleste…

Læs mere
Sundhed
Cyberkondri: Min læge tager fejl! Jeg ved, at jeg fejler noget alvorligt! 

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet, hvordan fx et galoperende hjerte, pludselig åndenød, svimmelhed eller smerter i brystet, kan udløse en flygtig bekymring. Hos de fleste forsvinder panikken, når ubehaget aftager, eller til en læge konstaterer, at der ikke er fare på færde. Men…

Læs mere
Sundhed
Bliv klog på citronen: 13 fakta om citroner og sundhed  

Med sin syrlige, sødmefulde smag, og karakteristiske, skarpe aroma er citronen en alsidig frugt. I køkkenet tilføjer den umami til syltede og fermenteret grøntsager, velsmag i fiskeretter, salater og desserter, og lovprises samtidig for sine sunde, ernæringsmæssige egenskaber.

Også indenfor…

Læs mere
Sundhed
Forskning: Forbindelsen mellem fruktose og overvægt 

Ernæringseksperter har længe vist, at der er sammenhæng mellem overvægt og en kost rig på fedt og sukker. Men hvorvidt overvægt primært skyldes overdrevet kalorieindtag, kulhydrater eller fedt - eller måske noget helt tredje, har man ikke kunne konkludere endeligt på baggrund af hidtidig forskning.…

Læs mere
Efterår
Kan vinterbadning forebygge demens? 

Sæsonen for vinterbadning er godt i gang. Fra badebroerne springer de danske vinterbadere i bølgen og nyder det kolde gys. Det sætter gang i blodomløbet og vækker alle sanser, siger de, ligesom de er enige om, at vinterbadning er en yderst effektiv kur mod både træthed, dårligt humør og smerter.

Læs mere
Sundhed
Sådan du bakker op om World Mental Health Day og afstigmatiseringen af psykisk sygdom 

I Danmark udfordres mere end 700.000 voksne hvert år af psykisk sygdom blandt andet angst og depression. Men også den unge generation af danskere er hårdt ramt, for i modsætning til livsstilssygdomme, som primært rammer voksne, så er antallet af børn og unge med psykiske udfordringer, stigende. I…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^