Østrogen og brystkræftrisiko
Mange faktorer påvirker risikoen for udvikling af brystkræft, blandt disse spiller det kvindelige kønshormon, østrogen, en væsentlig rolle. Østrogen har mange vigtige funktioner; fra udvikling af kvindekroppen, pubertetsforløbet og menstruationscyklussen, til fertilitet og overgangsalder.
Men østrogen kan senere i livet også øge risikoen for udvikling af brystkræft. Jo mere østrogen man har produceret gennem livet, jo højere er risikoen for normale celler i brystet omdannes til kræftceller, skriver Kræftens Bekæmpelse. Således peger undersøgelser på, at kvinder, der får menstruation tidligt i livet og går sent i overgangsalderen, har øget risiko for at udvikle brystkræft.
Potentielle fordele ved naturlige plantestoffer
Når lakridsrod har fanget forskernes opmærksomhed, så er det fordi de indeholder plantestoffer, der tilsyneladende virker på samme måde som de østrogenhæmmende præparater, der i dag bruges til behandling brystkræft. Forskerne vurderer samtidigt, at behandling med udtræk fra lakrids sandsynligvis vil betyde færre bivirkninger, ligesom patienter måske også vil være mindre forbeholden overfor behandlingen med et plantebaseret præparat.
Fremtidig forskning og perspektiver
Ligesom de syntetiske østrogenhæmmende præparater, så er det velkendt at lakrids kan give forhøjet blodtryk. Flere studier omkring lakridsroden, såvel som humleurtens østrogendæmpende effekt, vil i fremtiden formentligt kunne bidrage til konkrete anbefalinger af, hvor høje doser planteudtræk, der skal til for at opnå effekt - uden samtidigt at øge risikoen for forhøjet blodtryk.