Højskolerne – en dansk tradition under udvikling
De danske højskoler blev grundlagt i midten af 1800-tallet med fokus på folkeoplysning og personlig dannelse, uden eksamener og karakterer. Grundtvigs idé om en 'skole for livet' har givet højskolerne en plads i dansk kultur som et frirum for læring og refleksion.
I dag er højskolerne nødt til at tilpasse sig en tid, hvor mange søger konkrete resultater og effektive løsninger – også når det gælder sundhed og livsstilsændringer. Dette kan forklare den markante stigning i udbuddet af sundhedsrelaterede kurser. Fra 2022 til 2024 steg antallet af disse kurser fra 146 til 224. Samtidig er interessen for motion, vandring og friluftsliv også vokset, hvilket afspejler en stigende efterspørgsel på aktiviteter, der kombinerer fysisk og mental velvære.
Et varieret udbud – men stadig udfordringer
Højskolernes kurser spænder bredt. Fra yoga og mindfulness på Gerlev Højskole til landevejscykling på Nordfyns Højskole og saunagus på Nørgaards Højskole. Denne mangfoldighed giver deltagerne mulighed for at afprøve nye aktiviteter og finde motivation i et inspirerende fællesskab.
Betina Egede Jensen, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, forklarer, at højskolerne kan hjælpe deltagerne med at tage de første skridt mod livsstilsændringer:
"Når man er omgivet af engagerede undervisere og andre med samme mål, kan det være lettere at finde motivationen til at komme i gang med noget nyt."
Men det er ikke uden udfordringer. Som Ubberup Højskoles nylige lukning viser, kæmper nogle højskoler med at tiltrække deltagere i en tid, hvor sundhed og livsstilsændringer ofte forbindes med hurtige løsninger som vægttabsmedicin eller digitale træningsplatforme.
De mest populære kurser
På trods af udfordringer er højskolerne fortsat relevante for mange. Listen over de mest populære kurser afspejler en blanding af traditionelle og moderne interesser, hvor sundhed nu har fundet sin plads blandt de mest efterspurgte emner.
Tallene fra 2024 viser, at disse fag var blandt de mest populære på de korte kurser:
- Sang: 379 fag
- Naturen: 349 fag
- Kulturhistorie: 348 fag
- Historie: 301 fag
- Fortællinger: 296 fag
- Lokalhistorie: 281 fag
- Kunst: 234 fag
- Sundhed: 224 fag
- Musik: 219 fag
- Kulturformidling: 198 fag
Hvordan ser fremtiden ud?
Højskolerne har altid haft en evne til at balancere tradition og fornyelse, men spørgsmålet er, om det er nok i en tid, hvor kravene fra omverdenen er under hastig forandring. Kan højskolerne fastholde deres position som en platform for personlig udvikling, eller risikerer de at miste terræn til mere kommercielle alternativer?
Mens højskolerne fortsat udvikler sig, er deres fremtid afhængig af evnen til at forblive relevante. Uanset om det handler om klassiske fag som sang og historie eller nye fokusområder som sundhed og motion, vil højskolerne skulle tilpasse sig danskernes skiftende behov – og samtidig bevare den unikke tilgang, der har gjort dem til en del af dansk kulturarv.
Denne balance mellem tradition og fornyelse er måske netop det, der vil definere højskolernes rolle i de kommende år.