Af de 25.000, der hvert år anslås at få en hjernerystelse, har hver tiende stadig følger et år efter, skriver Hjernesagen. Og mange af dem føler sig overset og misforstået. Der mangler viden og forskning, siger kritikerne.
Når hjernerystelsen bliver ved
Gitte Søe var 21 år, da hun fik en voldsom hjernerystelse efter et trafikuheld. I dag, seks år efter, slås hun stadig med følgerne. Hun bliver svimmel og træt og må nogle gange melde sig helt ud af alle sammenhænge i flere dage.
Gittes historie er speciel, for selv om hun har hjernerystelsen i bagagen, er hun i gang med at udleve sin drøm: Hun arbejder som smykkedesigner fra sit hjem i Shanghai og sælger smykker i blandt andre Danmark og England. Faktisk var hun millimeter fra slet ikke at være her mere efter sit trafikuheld, så på den måde er hun heldig. Men ellers er ordet 'heldig' forkert at bruge, skriver Hjernesagen, for Gitte mærker i den grad stadig hjernerystelsen. Når hun arbejder for hårdt, koster det dage på langs pga. træthed og svimmelhed. Hvorfor? Det ved man desværre ikke ret meget om. Der er forsket meget lidt, og derfor oplever 'Center for Hjerneskade' også at møde mennesker med følger af hjernerystelse, som føler sig misforstået af læger og sundhedsvæsen.
Selv små skader kan give varige mén
Centeret har forsket i, hvordan man kan genoptræne mennesker efter en hjernerystelse, men neuropsykolog Susan Svensson siger, at der også her mangler viden og forskning. Man ved nemlig ikke ret meget om, hvorfor nogle mennesker kommer så galt afsted, når de får en hjernerystelse: således kan nogle mennesker, der er ude for en voldsom ulykke med store hovedskader og hjernerystelse, stort set være sig selv igen efter et par måneder, mens andre, der f.eks. har fået hjernerystelse af at slå hovedet op i en hylde derhjemme, må leve med følgerne år efter.
Vil du vide mere om følger af hjernerystelser, så læs temaet i Hjernesagens medlemsblad 1/2015. Se:
Kategori: Sundhed
