Farmaceut: Danskerne mangler viden om antibiotika

Kategori: Sundhed

Farmaceut: Danskerne mangler viden om antibiotika 

At vågne op ør, varm og med de første tegn på en infektion er en situation, alle frygter. Du ved allerede nu, at du kan se frem til flere dage i sengen med et forbrug af halspastiller og kleenex, der siger spar to - og den periode vil de fleste gerne forkorte mest muligt. Så når lægen kan ordinere noget, der hjælper processen på vej, tager du pænt imod. Men i virkeligheden skal du i fremtiden måske vælge de ekstra sygedage og lade kroppen gøre arbejdet - uden hjælp fra antibiotika.
Det kan lyde mærkeligt at sige nej til noget, du ved kan gøre dig rask hurtigere. Men i mange tilfælde gør du egentlig dig selv og andre en bjørnetjeneste ved at indtage antibiotika. For med unødig brug af antibiotika stiger udvikling af resistens hos bakterierne – og det påvirker os alle.

Antibiotikaresistens
Antibiotikaresistens er et stigende problem – både globalt og i Danmark. Bakterierne kan udvikle resistens hurtigere, end vi formår at udvikle antibiotika, hvilket risikerer at stille os magtesløse over for simple infektioner i fremtiden. De seneste 20 år er antibiotikaforbruget i Danmark steget med næsten 40%, og ifølge farmaceut og stifter af onlineapoteket Apopro.dk, Tine Vestergaard, skyldes det udprægede misforståelser af, hvornår det rent faktisk er nødvendigt at hjælpe kroppen på vej.
"Langt de fleste sygdomme, vi har på en sæson, er virussygdomme, og der har antibiotika ingen effekt. Og milde infektioner, det kan være en mild halsbetændelse, vil kroppens immunforsvar selv slå ned, så der er egentlig ikke brug for antibiotika," siger farmaceut og apoteker Tine Vestergaard og fortsætter: "Man kan derfor spørge sig selv om hvorvidt et behandlingsforløb, der forkorter sygdommen med 2-4 dage, er det værd?"

3 misforståelser omkring antibiotika
Tine Vestergaard afklarer her de 3 mest typiske misforståelser omkring antibiotika.

  • Tese I: Resistens påvirker kun mig selv
    Det er ikke din krop, der udvikler resistens, men bakterierne i din krop. Det vil sige, at de resistente bakterier kan overføres til andre mennesker, der derfor også vil blive ramt af resistensproblemet. Bakterier kan også overføre resistens til hinanden, og derfor kan resistens hos bakterier fra fx grise også overføres til bakterier, der er sygdomsfremkaldende hos mennesker. Resistens påvirker altså andre end dig selv, og for at minimere overførslen af resistente bakterier er det derfor vigtigt at sørge for god håndhygiejne især efter toiletbesøg, og når du håndterer råt kød.
  • Tese II: Antibiotika kan bruges mod alle infektioner
    Antibiotika virker ikke mod virussygdomme som forkølelse og influenza, men anvendes mod bakterier. Det er dog langt fra alle bakterieinfektioner, hvor antibiotika er nødvendig. Mindre infektioner som en mild halsbetændelse og mellemørebetændelse kan kroppens immunforsvar i de fleste tilfælde selv klare.
  • Tese III: Du kan stoppe en antibiotikakur, når du ikke længere har symptomer
    Nogle bakterieinfektioner kræver behandling med antibiotika, men mange tror kuren kan afbrydes, når de ikke længere har symptomer. At du ikke længere har symptomer betyder ikke nødvendigvis, at bakterien er helt væk, og du er blevet rask. Derfor er det vigtigt, at du altid følger din læges rådgivning. Dog kan det være en fordel at afbryde en antibiotikakur før tid, hvis det er muligt, da risikoen for at bakterierne udvikler resistens stiger, jo længere tid din krop udsættes for antibiotika. Tager du fx antibiotika for en bihulebetændelse, udsættes din mave og tarme også for antibiotika, hvilket er unødvendigt og derfor skadeligt. Det er vigtigt at understrege, at det udelukkende er med accept fra din læge, at du kan afbryde en antibiotikakur før tid. 
Forår
Årets pollensæson er i gang: Sådan forebygger du symptomer på pollenallergi  

Pollensæsonen er godt i gang, og det er som altid en stor udfordring for de godt en million danske pollenallergikere.

Vi har samlet 15 gode tips til, hvad man som pollenallergiker selv kan gøre, for at forebygge allergi-symptomerne.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Superfood: Hvor meget dækker 100 g spinat kroppens behov for vitaminer og mineraler? 

De små grønne spinatblade ser måske ikke ud af så meget, men de er både alsidige i madlavningen og har som alle ved, mange fine sundhedsmæssige egenskaber. Faktisk er der nogle mener, at der er så meget krudt i spinaten, at den kan betragtes som den absolut sundeste af alle grøntsager. 

Læs mere
Sundhed
Lakrids har potentiale i kampen mod brystkræft 

Hvert år får omkring 4.800 danske kvinder konstateret brystkræft, og ud af dem, vil ca. én ud af tre på et tidspunkt dø som følge af sygdommen. Derfor bruges der mange ressourcer på at finde nye forebyggelses- og behandlingsmetoder.

Forskere har blandt andet kigget på, hvorvidt der i naturen…

Læs mere
Sundhed
Forskning: En positiv indstilling i alderdommen forlænger livet 

En positiv indstilling og tilgang til tilværelsen i alderdommen mindsker risikoen for aldersrelateret sygdom og forlænger livet. Det konkluderer forskere, som har undersøgt, hvordan vores tanker og forestillinger om det at blive ældre påvirker levealderen.

Læs mere
Sundhed
Periodisk faste: Er 16:8-timers faste en sund og effektiv slankekur?  

I de senere år har kostmetoden 'intermittent fasting', eller 'periodisk faste' på dansk, høstet enorm opmærksomhed i den vestlige verden, og som følge af det, har kostforskere haft travlt med at undersøge de tilsyneladende mange fordele ved denne form for periodisk faste. Vi har samlet fakta om den…

Læs mere
Sundhed
E. coli: Symptomer og smittekilder 

Escherichia coli, eller E. coli, er en bakterie, der normalt findes i tarmen hos både mennesker og dyr. Mens mange typer bakterier er ufarlige, er der nogle, der kan forårsage alvorlige mave-tarm infektioner - især når kommer fra forurenet fødevarer.

Læs mere
Sundhed
Sådan mindsker du risikoen for parfumeallergi 

Har du oplevet pludselig at få udslet af den creme, deodorant eller parfume du ellers har brugt i årevis?

Parfume er én af de hyppigste årsager til kontakteksem, og rammer især mennesker med sart hud. Men alle kan udvikle parfumeallergi, også dem, der gennem mange år har brugt parfume uden…

Læs mere
Sundhed
8 trick der hjælper dig huske 

I en travl hverdag kan det indimellem være svært at huske det hele. Kalendere og post-it noter er uundværlige, men videnskabelige studier har også fundet en stribe metoder, der kan skærpe hukommelsen og måske hjælpe dig med at huske tingene bedre.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Derfor er bælgfrugter helt geniale  

Hvis bælgfrugter ikke indgår som en væsentlig del af din kost, så skyldes det måske at du ikke ved, hvor nemt det er at tilberede skønne retter med bønner, kikærter, linser og ærter.

At vælge bælgfrugter betyder nemlig ikke, at du på nogen måde skal gå på kompromis med smagsoplevelserne. Det…

Læs mere
Sundhed
Sukker og humørsvingninger 

Er du på smalkost og har besluttet dig for, at nu skal du tabe dig, vil du sandsynligvis på et eller andet tidspunkt støde ind i en stærk trang til spise løs af noget sødt. Specielt vil mange kvinder opleve, at præmenstruelt er den helt gal. Måske føler man ligefrem en længsel indeni, som kan undre,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Low Carb og KETO opskrifter: 'De Bedste Fra Madbanditten'

Fra Jane Faerber, Danmarks ultimative ekspert i Keto og Low Carb kost og livsstil, kommer endnu en inspirerende bog, der vejleder og guider vej gennem Low Carb-junglen.

Den nye udgivelse 'De Bedste Fra Madbanditten' er til dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange…

Læs mere
Gaven til maven - Den videnskabelige vej til sund fordøjelse

Gennem 20 år har Anette Harbech Olesen arbejdet med formidling af mad og sundhed. Det er blandt andet blevet til bestsellerbøger som 'Mad, mening & magiske øjeblikke', 'Den glutenfri kogebog' og 'Søvnhormonet melatonin'.

Med sin nye udgivelse 'Gaven til maven', deler hun ud af sin store viden om…

Læs mere
Vaginisme - Når kroppen siger nej

Sex er dejligt, og sex gør godt. Men hvad gør man, når sex gør ondt?

Læs mere
^