Sofapude i okkergul uld
Berber gulvtæppe
Fototapeter
Toilettaske fra Derrière la Porte
Kategori: Sundhed
Den kommer snigende....

Den kommer snigende et par gange om året. Først et lille snøft, så et lille dryp..En forkølelse er irriterende, og da der ikke findes nogen medicinsk behandling tyr mange til alternativ behandlingsmetoder. Men hvilke virker?

Den kommer snigende et par gange om året. Først et lille snøft, så et lille dryp, så følger en irriterende hoste og smerter i halsen.
Det er altid ærgerligt at være syg, og især trætheden gør forkølelse særlig enerverende. Men en forkølelsesvirus kan ikke, ligesom infektionssygdomme, kureres med antibiotika. I stedet ordineres sengeleje og varme drikke, og så må man ellers tålmodigt vente på at ens immunforsvar får bugt med virussen.

I mangel på nogen egentlig medicinsk kur, tyr mange af os til alternative behandlings-metoder for at få lindring, og her er listen over gode råd til gengæld rigtig lang. Mange af dem bygger på gamle husråd, og langt de fleste har ikke nogen form for dokumenteret virkning. Så når dampbade, varme urtedrikke, tilskud af vitaminer og urtemedicin er udbredte metoder til lindring af forkølelses-symptomer, så handler det måske mere om, at det gør godt, at give sig selv lidt opmærksomhed.

Rød Solhat
Purpursolhat (Echinacea Purpurea)
Udtræk af Rød Solhat er et populært middel mod forkølelse, og det er samtidig også et af de bedst testede naturlægemidler til behandling af forkølelsessymptomer. Dog varierer de tilgængelige Echinacea præparater på markedet så meget, hvad angår indhold og fremstilling, at det ikke er muligt at give et fuldstændigt og entydigt svar på, hvorvidt Echinacea forebygger og behandler forkølelse. En undersøgelse, omtalt i det britiske lægetidsskrift The Lancet (1), synes dog at bekræfte, at Rød Solhat kan reducerer forkølelsessymptomer og muligvis forkorte forkølelsens varighed såfremt behandlingen påbegyndes tidligt i forløbet.
Mennesker med allergi skal være opmærksomme på at Rød Solhat kan fremkalde alvorlige allergiske reaktioner.

Zink
Zink kan, ifølge flere studier (2), forebygge forkølelser og bekæmpe infektioner, når det indtages inden for et døgn efter symptomernes indtræden. For at opnå den positive effekt skal der imidlertid indtages Zink i så høje doser, at det kan medføre kvalme og opkastninger (3).

Vitaminer
Har man, inden forkølelsen, decideret vitaminmangel, så kan vitamintilskud booste immunforsvaret så kroppen er bedre rustet til at bekæmpe virus. Men vitaminer kan ikke holde forkølelse fra døren, selvom C-vitamin har en dokumenteret, om end beskeden, effekt på, hvor længe du skal døje med forkølelsen.

Hvidløg
I laboratorieforsøg har hvidløg vist at kunne bekæmpe bakterier, vira og svampe, men samme effekt er endnu ikke dokumenteret i forsøg med mennesker.

Eukalyptus, mentol & pebermynte
Eukalyptus-, mentol- og pebermynteolie i sugetabletter og salver giver luft i næsen og lindring til en øm hals. Prøv også et par dråber i en varm kop te.

Snue Shot
Og apropos varme, lindrende drikke, så får du her opskriften på en velsmagende cocktail, som vi selv nyder, når forkølelsen kradser. Du skal bruge:
● 4 sorte peberkorn
● 4 kardemommekapsler
● 4 kryddernelliker
● 1 hel kanel stang
● et par skiver frisk ingefær
● frisk citronsaft
● honning
Lad urterne simre (ikke koge) i ½ liter vand i 15-20 minutter. Filtrer, tilsæt citronsaft og sød den varme, krydrede drik med honning.

Snup en nellike og et sennepsomslag
Blandt andre interessante alternative råd til lindring af forkølelsessymptomer, så har vi også hørt at nelliker skulle løsne en tilstoppet næse, når de tygges hele, og at omslag med sennep, lindrer hoste og smerte i brystet. (Det er nok unødvendigt at nævne, at der ikke foreligger nogen videnskablig dokumentation for, at de virker ...)

Kilde:
(1) Lancet Infect Dis. 2007 Sep;7(9):580 (PubMed)
(2) Zinc for the common cold,Singh M, Das RR
(3) ZIP8 Regulates Host Defense through Zinc-Mediated Inhibition of NF-κB

Oplever du varige smerter og/eller feber under en forkølelse, bør du konsultere din læge.
Læs nøje indlægsseddel inden du anvender naturlægemidler, kosttilskud og håndkøbsmedicin. Spørg på apoteket eller konsulter din læge ved tvivlsspørgsmål.

Sundhed
Forskning: En positiv indstilling i alderdommen forlænger livet

En positiv indstilling og tilgang til tilværelsen i alderdommen mindsker risikoen for aldersrelateret sygdom og forlænger livet. Det konkluderer forskere, som har undersøgt, hvordan vores tanker og forestillinger om det at blive ældre påvirker levealderen.

Læs mere
Sundhed
Forskning: Sammenhæng mellem balanceevne og levetid

Kan du stå på ét ben og holde balancen i 10 sekunder? En videnskabelig undersøgelse bragt i det anerkendte britiske tidsskrift, British Journal of Sports Medicine, viser at folk i alderen 50 til 75 år, der ikke kan holde balancen på ét ben i 10 sekunder, har næsten dobbelt så stor risiko for at dø...

Læs mere
Årstidens råvarer
Tomat og forebyggelse af kræft

Lige nu bugner grøntsagsafdelingen af saftige, solmodne tomater, som ikke kun smager, men også er en eminent kilde til antioxidanten lycopen. Lycopen har gennem det seneste årti været genstand for talrige videnskabelige studier, som har undersøgt stoffets helbredsmæssige fordele. Og rigtig meget...

Læs mere
Sundhed
Invitation til Brysternes Motionsdag

I Danmark lever lige knap 74.000 kvinder med brystkræft. Støt Brysterne inviterer for tredje år i træk til Brysternes Motionsdag den 11. september for at støtte op om de mange kvinder og pårørende, der hver dag har sygdommen inde på livet.

Læs mere
Sundhed
Ernæringsterapeut: Derfor kan din vægt være tung at danse med efter de 40

Sandhedens time er kommet. Du stiller dig frygtsomt på vægten, men ... hvorfor viser den stadig for mange kilo?! Du har jo gjort alt, hvad der plejer at virke, når du vil smide et par kilo, så hvorfor går vægten ikke nedad nu?

Læs mere
Sommer
Svimmelhed og hovedpine i varmen?

Med hedebølgen er det vigtigt at huske, at træthed, svimmelhed, forstoppelse og hovedpine, kan være symptomer på væskeunderskud. Ifølge anbefalingerne bør du drikke 1½ liter (ca. 8 glas) væske om dagen. Kroppen har ganske vist brug for ca. 2½ liter væske i døgnet, men den ene liter får du tilført...

Læs mere
Sommer
Giftige alger: Pas på blågrønalger på stranden

Når varme sommerdage bliver tilbragt på stranden, så er det vigtigt at holde øje med vandkvaliteten. Ser vandet grumset eller misfarvet ud, så kan det skyldes blågrønne alger, og de er giftige for mennesker og dyr.

Læs mere
Sommer
Generer varmen din søvn?

Sommeren er dejlig, men for nogle mennesker kan varmen føles så generende, at det går ud over deres velbefindende, og ødelægger nattesøvnen. Her får du en stribe tips til, hvordan du nemt afkøler kroppen, og får en rar og rolig nattesøvn.

Læs mere
Sundhed
Snus kan give varige skader i mundhulen

Snus hitter hos de unge, men kan give varige skader i mundhulen, slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage, advarer Tandlægeforeningen.

Læs mere
Sundhed
Apotekerforening: Kontakt apoteket i stedet for vagtlægen, når det drejer sig om receptfornyelse

Der er ingen grund til at belaste sidde i telefonkø og belaste vagtlægetelefonen, hvis recepten er udløbet. Gå i stedet for på apoteket, for her kan man hjælpe med at genordinere p-piller og medicin mod en række kroniske sygdomme.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
Skulptur: Yoga Man in Flying Position

Skulptur: Yoga Man in Flying Position

Elegant æske med spil Tre på Stribe fra by Margit Brandt

Elegant æske med spil Tre på Stribe fra by Margit Brandt

Derfor er nederdelen din bedste ven!

Derfor er nederdelen din bedste ven!

Potteplanteholder

Potteplanteholder

Nye Bøger
Shopping
JULEMARKEDER 2022
^