Ifølge forskning skyldes mere end 40% demenstilfælde en uhensigtsmæssig livsstil. Fornuftige livsstilsvalg er således en vigtig faktor i forebyggelse af demens, og her er det vigtigt at huske, at det aldrig er for tidligt eller for sent at ændre sin livsstil, og at selv en beskeden indsats, kan være med til at mindske risikoen for demens, vurderer demensforskere.  

10 livsstilsfaktorer der har væsentlig indflydelse på udvikling af demenssygdom

1. Hold dig aktiv og motionér regelmæssigt
   
   Af alle de livsstilsændringer der er videnskabeligt undersøgt, ser regelmæssig fysisk aktivitet ud til at være det, der i særlig grad er med til at forebygge demens.
   Hjertekarsygdomme, som følge af fedme, diabetes, forhøjet blodtryk og højt LDL-kolesterol, er alle forbundet med øget risiko for demens, og store videnskabelige undersøgelser, der strækker sig over flere år, har vist, at motion ikke kun forbedrer den kardiovaskulære sundhed, men også forbedrer hukommelsen væsentligt.
   
   
2. Spis hjertesundt
   
   Kost der overordnet består af et højt indtag af grøntsager, bælgfrugter, frugt, nødder, korn og olivenolie, samt et lavt indtag af mættet fedt og kød, har vist sig at beskytte hjernens kognitive funktioner.
   Fx har et et stort amerikansk studie af mere end 5.000 ældre menneskers kostvaner vist, at de deltagere der spiste en hjertesund kost havde 30% lavere risiko for kognitiv svækkelse, dvs. svækket hukommelse, koncentration, rumopfattelse og sprogfærdighed samt svækket evne til at løse og gennemføre opgaver.
   
   
3. Øget risiko for demenssygedom blandt rygere
   
   Alle er efterhånden klar over at rygning er skadeligt og forårsager for tidlig død. Derudover har forskere fundet ud af, at rygere har højere risiko for demenssygdomme end ikke-rygere. Den gode nyhed er, at rygestop, selv sent i livet, reducerer risikoen.
   
   
4. Begræns alkoholforbruget
   
   Om end forskning ikke ser en øget risiko for udvikling af demens ved et moderat alkoholforbrug, så er et højt alkoholforbrug forbundet med ændringer i hjernen, kognitiv svækkelse og demens. Derfor er den generelle anbefaling, at man, især midt i livet, reducerer sit alkoholforbrug så meget som muligt for at minimere risikoen for at udvikle aldersrelaterede sygdomme, blandt andet demens.
   
   
5. Deltag i kognitive aktiviteter
   
   Forskning konkluderer, at mennesker med lav uddannelse, dvs. mennesker, der i mindre grad har brugt deres kognitive evner, har øget risiko for på sigt at udvikle demens.
   Derfor er kognitive aktiviteter, som læsning, studier, tilegnelse af ny viden og andre mentalt stimulerende aktiviteter, som fx at lære et nyt sprog, forbedre sine skrivefærdigheder eller lære at spille et musikinstrument, en vigtig indsats, når det kommer til at forbedre hukommelsen og mindske risikoen for demens.
   
   
6. Håndtér depression og angst
   
   Depression er almindelig blandt mennesker med demens. Undersøgelser har vist, at tiden forud for udvikling af demens ofte er præget af depressioner, ligesom depression også beskrives som et af de tidlige symptomer ved demenssygdomme. Lignende undersøgelser har vist, at angstlidelser ligeledes øger risikoen for demens, men at behandling af depression og angst, kan være med til at forhindre eller reducere risikoen for demens.
   
   
7. Sørg for social aktivitet
   Ifølge forskning, har social kontakt til og samvær med andre mennesker betydelig indflydelse på hjernefunktionen, og et bredt netværk forebygger og mindsker risikoen for udvikling af demens.
   
   Videnskabelige studier, der undersøgt konsekvensen af social isolation blandt ældre, har vist, at social kontakt og opretholdelse af tætte relationer har stor indflydelse på og gavner både hjerneaktivitet, den mentale sindstilstand og fysiske velbefindende blandt ældre.
   
   
8. Undgå hovedskader
   
   Hjerneskader, fx i forbindelse med fald og trafikulykker, er forbundet med en øget risiko for demens. Undersøgelser har i den forbindelse vist, at jo værre hovedskaden er, jo højere er risikoen for tidlig udvikling af demenssygdom. Risikoen for at pådrage sig alvorlig hjerneskade kan, som alle ved, mindskes betydeligt ved blandt andet at beskytte hovedet med cykelhjelm, og forebygge fald i hjemmet.
   
   
9. Den vigtige søvn og hvile
   
   Vi har alle oplevet, hvordan dårlig søvnkvalitet påvirker os i hverdagen, men undersøgelser viser, at søvnforstyrrelser, for lidt søvn og søvnapnø, tilmed er forbundet med en øget risiko for demenssygdom. At få 7-8 timers dyb søvn øger ikke kun livskvaliteten i hverdagen, men har også en beskyttende effekt i forhold til udvikling af demens.
   
   
10. Få høreapparat ved høretab
    
    Nedsat af hørelse er almindelig blandt ældre. Det er som regel kilde til stor frustration i hverdagen, men undersøgelser peger også på, at selv en mindre hørenedsættelse udgør en væsentlig risikofaktor for udvikling af demens.
    Den øgede risiko skyldes formentlig, at der er sammenhæng mellem hørelse og kognitiv stimulation, dvs. samvær og samtale med andre mennesker. Heldigvis viser ny forskning, at man med behandling af tabet i form af et høreapparat, kan opretholde sine kognitive evner.

Kilde:

'Dementia 2021', World Health Organization (WHO), juli 2022
Livingston G, Huntley J, Sommerlad A, Ames D, Selbæk G, Teri L, Mukadam N., 'Dementia prevention, intervention, and care: 2020 report of the Lancet Commission', National Library of Medicine, PMC PubMed Central, juli 2022