Krystalhealing: 12 sten og krystallers unikke energier
Disse egenskaber har ingen videnskabelige studier hidtil kunne bekræfte, alligevel er de gamle teorier så sejlivede, at krystalhealing i dag er yderst populært indenfor alternativ medicin.
Ifølge teorierne har hver sten- og krystalart nogle unikke egenskaber, som man ved at røre ved, bruge som lommesten eller opbevare i sin nærhed, kan have gavn af. Blandt nogle af de populære og mest anvendte sten og krystaller er kvarts, jaspis, krysopras, obsidian og månesten.

Tigerøje
Tigerøje er kvarts opbygget af krystallag i smukke gule og brune nuancer.
Helbredende egenskaber:
Tigerøje siges at fremme dristighed, målrettethed og styrke, men samtidig væbne sin bærer med tålmodighed.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af tigerøje: Stenbuk, Tyr, Vægt og Vandmand

Ametyst
Ædelstenen ametyst er en purpurfarvet kvartsvariant.
Helbredende egenskaber:
Ametyst virker beroligende på nervesystemet, og forbedrer din intuition, beslutsomhed og balance.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af tigerøje: Vandmand

Apatit
Apatit findes i stærke blå, blågrønne, grå, gule og brune farver.
Helbredende egenskaber:
Krystallen siges at stimulere intelligens, fremme kreativitet, initiativ og idéer, og samtidig bidrage til større selvindsigt og reflektion.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af apatit: Tvilling og Vægt

Aragonit
Argonit er en sart og skrøbelig krystalart, der skal håndteres nænsomt. Den findes i farverne: Hvid, rød, gul, orange, grøn, violet, grå, blå og brun.
Helbredende egenskaber:
Aragonit giver viljestyrke, og fungerer samtidig som værn mod stress, angst og vrede.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af aragonit: Stenbuk

Aventurin
Den grønne aventurin ædelsten er en af de mange semitransparente kvarts varianter.
Helbredende egenskaber:
Aventurin lindrer en negativ tilstand, fremmer medfølelse, og styrker lederskab, robusthed og udholdenhed.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af aventurin: Krebs

Cacholong
Opalen Cacholong minder om porcelæn og har et smukt perlemorsskær.
Helbredende egenskaber:
Cacholong siges at have stærke spirituelle energier, der rydder op og rydder ud i negative tanker, giver ro og bringer lys og lykke i livet.
Stjernetegn der kan have gavn af cacholong: Fisk, Skorpion, Krebs

Krysopras
Krysopras er en populær halvædelsten med en smuk æblegrøn farve.
Helbredende egenskaber:
Krysopras er grøn som foråret, og kendt for at opmuntre og opløfte, bringe lykke og fremgang, og lindre sorg og ængstelighed.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af krysopras: Tyr, Tvilling og Vandmand

Jaspis
Jaspis er en kvartsvariant, der findes i røde, gule og grønne farver, men mest almindelig i en smuk rødbrun farve som skyldes krystallens høje jernindhold.
Helbredende egenskaber:
Ædelstenen jaspis siges at være en stærk og kraftfuld krystal og kilde til energi, gennemslagskraft, selvdisciplin og viljestyrke.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af jaspis: Løve, Jomfru og Skorpion

Månesten
I forarbejdet og slebet stand har de blåhvide ædelsten et eventyrligt marmorskær.
Helbredende egenskaber:
Månesten siges at besidde nogle energier, der i særlig grad øger frugtbarhed og vækker moderfølelse og omsorg hos kvinder.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af månesten: Tvilling, Krebs, Vægt og Skorpion

Obsidian
Obsidian er en sort vulkansk bjergart med blank glasoverflade.
Helbredende egenskaber:
Obsidian glas fremmer retfærdighed og balance, og giver overskud til at håndtere de udfordringer vi møder i hverdagen, og som ellers ofte kan udvikle sig til konflikter og stridigheder.
Stjernetegn der kan have gavn af Obsidian: Skorpion

Rosa calcit
Calcit er et kalkmineral, der findes i mange farvevarianter, som hver især repræsenterer unikke egenskaber.
Helbredende egenskaber:
Rosa calcits energier bringer ro, orden og balance, absorberer negative tanker og giver styrke til at tilgive og føle ubetinget kærlighed.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af rosa calcit: Tyr og Krebs

Stromatolit
Stromatolitter er lag af forstenede alge og kalk, og et vidnesbyrd om det allertidligste liv på Jorden.
Helbredende egenskaber:
Stromatolit forløser stress og ængstelighed, og bringer energier af optimisme, målrettethed og udvikling.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af Stromatolit: Stenbuk og Jomfru

Turkis
Den smukke turkis er en sart ædelsten af porøse krystaller.
Helbredende egenskaber:
Turkis repræsenterer kommunikation, og giver mod og styrke til at udtrykke sig og takle udfordringer tålmodigt og klogt.
Stjernetegn der kan have særlig gavn af turkis: Skytte

Rosenkvarts
Ædelstenen rosenkvarts findes i mange, fine lyserøde og rosa pasteller.
Helbredende egenskaber:
Rosenkvarts er kendt for sine stærke følelsesmæssige energier af kærlighed, glæde og varme.
Stjernetegn der kan have gavn af rosenkvarts: Stenbuk og Tyr
Om artiklens kilder
I udarbejdelsen af artiklen er der anvendt danske og internationale kilder. Her har beskrivelser af de enkelte sten og krystallers egenskaber, samt angivelsen af hvilke stjernetegn, der har en særlig tilknytning været meget forskellige, hvilket formentlig skyldes kildernes individuelle tolkning af de filosofier og teorier, der ligger bag krystalhealing.