Det er her i det tidlige forår, du skal så de sommerblomster, der sommeren igennem skal pryde terrasse og have. Der er mange forskellige frø og smukke blomstersorter at vælge i mellem, men man kan ikke altid være sikker på, at resultatet bliver, som vist uden på frøposerne. Hvis man ikke har den store rutine og erfaring omkring såning, så kan det være en god idé at vælge nemme sorter.
Blandt sorter af sommerblomster, som med stor sandsynlighed vil give et godt resultat er bl.a.:
- Løvemund
- Stolt kavaler
- Dusk salvie
- Mamelukærme
- Smalfliget fløjlsblomst (Tagetes).
Disse sorter er nemme, robuste, vokser hurtigt, blomstrer længe - og så er de ikke mindst smukke.