Varme dage forude! Tjek uv-indekset på gratis app

Kategori: Sommer

Varme dage forude! Tjek uv-indekset på gratis app 

Med den ekstreme hedebølge, der lige nu bevæger sig hen over Europa, så er det en god idé at holde godt øje med UV-indekset, ligesom det er klogt, at være opmærksom på risikoen for hedeslag.

Hold øje med uv-indekset med app fra Kræftens Bekæmpelse

Med UV-appn fra Kræftens Bekæmpelse, kan man både tjekke UV-indekset, og samtidig blive klogere på, hvordan man bedst beskytter sin hud i solen, alt efter hvilken hudtype, man har. Den enkeltes hudtype er nemlig afgørende for, hvornår man bliver solskoldet, skriver Kræftens Bekæmpelse.

Formålet med UV appen er at gøre det nemmere for danskerne at holde øje med UV-indekset og dermed undgå solskoldninger. Det gælder for voksne, men især børn og unge, som kan have varige mén af at blive udsat for solens skadelige stråling.

Læs mere om den gratis UV app 

Fakta om UV-indeks

UV-indekset er et udtryk for styrken af solens stråler på et givent tidspunkt. UV- indekset bruges som et pejlemærke for, om man skal huske solrådene om skygge, solhat og solcreme, når man er udenfor, men det er afgørende, at man ved, at solbeskyttelse er nødvendigt, når UV- indekset er over tre.

  • 0 – 3: Lav UV-intensitet
    Lille risiko for solskoldning.
    Solbeskyttelse er som udgangspunkt ikke nødvendig, med mindre du har meget lys hud.
  • 3 – 6: Moderat intensitet
    Moderat risiko for solskoldning.
    Søg så vidt mulig skygge mellem 12 og 15.
    Brug tøj, hat og rigelig solcreme med min. faktor 15 samt UVA- og UVB-beskyttelse.
  • 6 – 8: Høj UV-intensitet
    Stor risiko for solskoldning.
    Søg skygge mellem 12 og 15.
    Brug tøj, hat, rigelig solcreme med min. faktor 15-20 samt UVA- og UVB-beskyttelse.

  • 8 – 10: Meget høj intensitet
    Meget stor risiko for solskoldning.
    Søg inden døre mellem 12 og 15.
    Hvis du skal være ude midt på dagen, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme med min. faktor 30 samt UVA- og UVB-beskyttelse.
  • 10+: Ekstrem UV-intensitet
    Ekstrem risiko for solskoldning.
    Bliv inden døre mellem 12 og 15.
    Hvis du skal være ude, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme, som har faktor 30-50+ samt UVA- og UVB-beskyttelse.

Hold øje med symptomer på hedeslag

Med udsigten til en varm sommer, har Sundhedsstyrelsen udsendt en række gode råd til, hvordan man  forebygger hedeslag, og hvad man gør, hvis man oplever symptomer på hedeslag.

Et hedeslag kan udvikle sig til en livstruende tilstand. Symptomerne kan imidlertid vise sig så langsomt, at det kan det være svært at opdage i tide, at man er ved at nå en kritisk overophedning, forklarer læge og centerchef Henrik Stig Jørgensen fra Sundhedsstyrelsen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom, når man opholder sig i varmen, særligt hvis man fx er over 65 år, har kroniske sygdomme eller handicap, er gravid, har små børn eller tager medicin.

Symptomerne på hedeslag viser sig som regel langsomt og sporadisk. 

"Personen, der er ramt, kan føle tiltagende utilpashed, mathed, hovedpine og svimmelhed, og kan f.eks. fremstå angst, forvirret og sløv. I svære tilfælde kan man blive bevidstløs og få kramper," siger Henrik Stig Jørgensen.

Har man mistanke om, at en person har hedeslag, så skal man tilkalde en ambulance, og i mellemtiden sørge for at bringe vedkommende ind i skyggen og helst i kølige omgivelser. Hvis personen er ved bevidsthed, skal han eller hun have noget at drikke. Læg personen ned og hæv benene op.

I alvorlige tilfælde skal personen afkøles fx med vifter, ved at overbruse med køligt vand eller ved at svøbe vedkommende ind i et koldt og vådt lagen. Alternativt kan personen afkøles i en sø, et vandløb eller i et badekar. Personen kan også have brug for noget salt. Hvis man har Revolyt, der kan købes på apoteket, kan dette anvendes i vandet, alternativt 1 - 1 ½ teskefuld groft køkkensalt i 1 liter vand.

Sådan forebygger du hedeslag 

Med en fornuftig adfærd i solen undgår du hedeslag:

  • Begræns dit ophold i solen
    Ophold dig mest i skyggen, og altid i tidsrummet mellem kl. 12 og 15.
  • Husk solhatten
    Hat eller anden let hovedbeklædning mindsker risikoen for overophedning af kraniet. Det gælder ikke kun for mennesker med skaldede isser eller tyndt hår. 
  • Hold kroppen kølig
    Løstsiddende tøj af bomuld og materialer, der er specielt beregnet til at svede i, er den bedste beklædning på en varm dag. På meget varme dage, kan det være nødvendigt at tage kølige brusebade for at holde kroppen afkølet. 
  • Drik mere vand end du normalt drikker
    Husk at drikke rigeligt med vand - også selvom du ikke føler dig tørstig. Hvor meget du skal drikke ekstra på grund af varmen afhænger blandt andet af højde og vægt, men på en varm dag, har man som hovedregel brug for ca. en halv gang mere at drikke end man plejer, forudsat at man ikke er meget fysisk aktiv enten pga. arbejde eller fysisk træning.
  • Indret et køligt rum
    Ved meget høje temperaturer kan det være en god idé at holde sig indenfor i et rum med luftafkøling eller aircondition. Træk gardiner for, hvis der er direkte solindfald. Anvend evt. udvendig solafskærmning af vinduer, og undgå så vidt muligt at bruge komfur, ovn og andre apparater med stor varmeafgivelse.
  • Undgå overanstrengelse
    Fysisk arbejde og intensiv træning både ude og inde, er ekstra belastende i varmen. Vær derfor særligt opmærksom på rigeligt at drikke, hensigtsmæssig påklædning og mulighed for afkøling. Hvis det er muligt, så planlæg den fysiske anstrengelse morgen eller aften.

Husk også:

  • Vær opmærksom på børn og ældre
    Børn og ældre, der under normale temperaturforhold klarer sig selv, kan have brug for lidt ekstra opmærksomhed og omsorg i varmen. Her er det en god idé, at minde dem om at drikke mere og søge skygge i varmen. 
  • Efterlad aldrig nogen i en parkeret bil
    I en lukket parkeret bil kan temperaturen blive meget høj, meget hurtigt. Efterlad aldrig andre i en lukket bil i varmen. Det gælder særligt spædbørn, småbørn og ældre. Det gælder også kæledyr.
Sommer
Sysler i sensommerhaven 

Sommeren lakker mod enden, men for haveejere er der er ingen grund til at føle sig trist til mode. Der er stadig rigeligt med blomster, farver og oplevelser i haven, og masser af praktiske opgaver - ikke mindst, hvis man har frugttræer og bærbuske: Ribs, hyldebær, brombær, hyben, stikkelsbær,…

Læs mere
Sommer
Sæson: Høst dine blomsterfrø 

Midt i det ellers så smukke efterår ser blomsterbedet lidt ynkeligt ud. Hist og her står stadig et par trætte sommerblomster og hænger med hovederne, men ellers er der kun frøstande tilbage på de tynde, halvvisne stængler. Nu gælder det om at få samlet og tørret frøene inden efterårets regn og blæst…

Læs mere
Sommer
Guide: Hvilke blomster i haven er spiselige og hvordan smager de? 

Lige nu bugner haven og naturen af smukke sommerblomster, som kan tilføje både smag og kulør til salaten. Tagetes, katost og storkenæb er blot nogle af de mange spiselige haveblomster, men hvad med forglemmigej, klokkeblomst og stokrose?

Her er et udvalg af de mest populære spiselige blomster og…

Læs mere
Sommer
Undgå legionella-smitte: Forholdsregler for rejsende til Sydeuropa 

Udlandsrejser til destinationer med ekstrem varme, kan betyde, at flere danskere er udsættes for legionella-bakterier, skriver Statens Serum Institut. Bakterien er svær at få bugt med, men nogle få enkle råd kan mindske risikoen for at blive ramt af den potentielt livstruende sygdom.

Læs mere
Sommer
Mangler feriehumøret? 

Du har med længsel set frem til sommerferien, til at slippe hverdagen og bare slappe af og nyde. Men nu hvor du har taget hul på ferien, så kører hverdagen videre i baghovedet, tingene foregår mere eller mindre som derhjemme, og den ene dag tager den anden, uden du rigtigt finder ro og får slappet…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Hjemmelavet flødeis med kaffe-, mojito- eller jordbærsmag? 

Med vanligt ustadigt vejr har sommeren ramt Danmark, og det vækker for alvor lysten til en god gammeldags isvaffel. Men har du nogensinde overvejet at lave din egen is? Det er meget nemmere, end man skulle tro.

Tove Færch fra Karolines Køkken giver her opskriften på, hvordan du hurtigt kan lave…

Læs mere
Sommer
Sommer Bazar: Afsted til stranden 

Findes der noget så befriende skønt som en dag på stranden? Bare ligge i solen, lytte til havet og nyde sommerstemningen. På sådan en dejlig dag skal der pakkes i en fart, for det gælder jo om at komme i god tid, hvis man vil sikre sig en af de gode pladser.

Så det er om at fiske den store…

Læs mere
Sommer
Agurken som lindring og pleje af irriteret hud 

Agurken smager godt, men er faktisk også ganske velegnet som skønhedspleje. Måske bruger du allerede skiver af agurk mod hævede øjenlåg, men den har også en særlig lindrende effekt på irriteret, kløende, solskoldet hud og varmeknopper, og er samtidig mild og skånsom.

Som hudplejeingrediens opfylder…

Læs mere
Sommer
Tips: Undgå indbrud mens du holder ferie 

Sommerferien er desværre ikke kun lig med lange, lyse nætter og store is, det er også højsæson for indbrud. Politiet har udarbejdet en stribe gode råd, der forebygger indbrud. Her fremhæves nabohjælp, som et af de bedste værn mod indbrud.

Læs mere
Sommer
Mindsk risikoen for salmonella og campylobacter infektioner 

I sommervarmen er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på, hvordan man håndterer og opbevarer sine madvarer. De sygdomsfremkaldende bakterier; salmonella og campylobacter, florerer i varmen, men følger man Sundhedsstyrelsens enkle anbefalinger, så mindskes risikoen for bakterieinfektioner…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
De usynlige, af Lone Theils

Pigerne fra Englandsbåden, Den blå digters kone, Heksedrengen og Stilleleg. Lone Theils Nora Sand-serie har solgt over 100.000 eksemplarer og udkommt i 16 lande. Krimiserien tager afsæt i virkelige begivenheder, hvilket også gælder for Lone Theils anmelderroste krimi, De usynlige.

Læs mere
Oprindelse, Dan Brown

Den nye Dan Brown thriller ligger stadig i toppen af bestsellerlisten. Med 'Oprindelse' har han skrevet endnu en intens historie fyldt med skjulte koder, religion, symboler og kunst - og med den populære professor Robert Langdon i hovedrollen.

Læs mere
Kvinden Mellem Os, Sarah Pekkanen & Greer Hendricks

En psykologisk thriller med et mesterligt plot, der udforsker ægteskabets skjulte kompleksitet og alle de farlige sandheder, som vi ignorerer i kærlighedens navn. Man kunne tro, at det er historien om en jaloux ekskone, som er besat af sin afløser - en smuk, yngre kvinde, som snart skal giftes med…

Læs mere
Eksodus, Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm

En spændingsroman af ægteparret Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm, forfatterne bag 'Bundfald' og 'Arkimedes'.

Læs mere
^