Det er super ærgerligt, at gå glip af sjov og festligheder, bare fordi man ikke kan holde varmen ud. Det kan også være svært, gang på gang, at skulle melde afbud til arrangementer, fordi man ikke vil sidde i en situation, hvor det vækker opsigt og er til bekymring for andre, hvis man pludselig får nok af varmen, og må rejse sig og gå.
Tips til de varmeforskrækkede
For de fleste stiger humøret i takt med sommertemperaturen, og inden man får set sig om, har ens sommerglade venner inviteret til daglange sammenkomster i det fri. Men mens mange trives i sol og varme, så er der andre, der af bitter erfaring ved, at de ikke fungerer i varmen. For dem kan selv et kort ophold i solen, resultere i overophedet krop og ildebefindende.
Utilpas i sol og varme
Hvorfor nogle mennesker klarer varmen bedre end andre, findes der ikke nogen entydig forklaring på.
- Det kan dreje sig om, at nogle mennesker, generelt har sværere ved at regulere kropstemperaturen. Det gælder i sommervarmen, men jo også i vinterens kulde, hvor kuldskære har tendens til iskolde fingre og tæer.
- En lavere tolerancegrænse overfor høj varme kan også skyldes, at nogle mennesker sveder mindre end andre. Det er et problem i varmen, fordi kroppen, ved at svede, hjælper til at køle og regulere kropstemperaturen.
- Dårlige erfaringer fra andre gange, hvor man har opholdt sig i solen, og fx har oplevet smertefulde solskoldninger eller alvorligt solstik, kan sætte gang i en ubevidst ængstelighed for gentagelser. Ængsteligheden kan kickstarte et fysisk ubehag, når man næste gang ligger og steger i solen.
Nyd sol, strand og vand i små mængder
Det er super ærgerligt, at gå glip af sjov og festligheder, bare fordi man ikke kan holde varmen ud. Det kan også være svært, gang på gang, at skulle melde afbud til arrangementer, fordi man ikke vil sidde i en situation, hvor det vækker opsigt og er til bekymring for andre, hvis man pludselig får nok af varmen, og må rejse sig og gå.
Er sommervarmen en udfordring for dig, men er du trist over at gå glip af de fælles sommerudflugter, så kan du fx, forud for et fællesarrangement, give besked om, at du kun kan deltage ganske kort. Så er andre orienteret og indforstået med, at du forlader selskabet tidligt, og det kan dermed gøre det mere overskueligt og trygt for dig at deltage.
Har du mod på det, så kan du også, i små skridt, forsøge at udfordre din solforskrækkelse lidt. Tag en lille tur alene på stranden, så er du fri til selv at bestemme, hvor længe du bliver. Skal eksperimentet have gode chancer for at lykkes, så er det om at have udstyret i orden: Solcreme og -briller, stor solhat, let beklædning, frisk frugt i madkassen og masser af koldt vand, skal med i strandtasken. Et par håndklæder skal der også med, så du har ét at sidde på og ét til at dyppe i vandet, hvis du får brug for at få kølet huden af.
Husk også at vælge det tidspunkt på dagen, hvor uv-indekset er lavest, og sæt dig et sted, hvor der er skygge.
Drop strandturen
Hvis du imidlertid, alt for mange gange, har fundet det absolut ulideligt og pinefuldt at sidde under den bagende sol, så beslut dig for at du fremover konsekvent dropper strandturen, når temperaturen bevæger sig over de 20 grader.
Glæd dig i stedet over, at du har fået sagt fra og ikke er gået på kompromis med din tryghed og dit velvære. Måske kan du også trøste dig lidt med, at du med færre ture til stranden får færre solskader og -rynker, slipper for lugten af tang i næsen og sand i sengen.
Føler du dig vinterbleg blandt soldyrkerne, så snup en omgang selvbruner. Den er nem at smøre på, og giver et flot og jævnt resultat.