Lavendel
Sød, blomsteragtig smag med noter af citron og lime. Blomsterne ser smukke ud, og smager fantastisk i et glas champagne - måske endda med et stykke chokoladekage til - eller som pynt på sorbet eller isdessert.
Kategorier: Sommer - Haven & altanen
Spiselige haveblomster - rose, lavendel & pelargonier
Rosenblade
Alle rosenblade er spiselige, - jo mørkere de er, jo mere udtalt er smagen. De er oplagte som smuk og farvestrålende pynt på kager og is, men især også i salater. Du kan naturligvis også kandisere rosenblade. Her får du opskriften:
Det skal du bruge:
- Rosenhoveder
- 2 spsk flormelis
- 1 pasteuriseret æggehvide
- Eventuelt frugtfarve
Sådan gør du
- Hiv hovederne af roserne i ét tag helt inde ved stilken, så bladene falder fra hinanden.
- Pisk flormelis og æggehvide sammen. Kom rosenbladene forsigtigt ned i sukkemassen og vend nænsomt rundt.
- Tag dem op og læg dem til tørre på et stykke bagepapir.
- Lad dem tørre et par dage i et tørt rum.
Duftpelargonier
Det er vigtigt at kontrollere hvilke sorter som er spiselige inden du begynder med madlavningen. Det er også vigtigt at bruge rene blade som ikke indeholder rester af sprøjtegifte.
Duftpelargonier kan eksempelvis bruges i salater, supper, grønsagsretter, til fisk, fjerkræ eller kødretter samt i desserter.