Udvalget af solprodukter er så stort, at det nærmest er uoverskueligt. Samtidig kan man fra tid til anden læse, at der er fundet hormonforstyrrende stoffer solprodukter. Så hvad skal man kigge efter, når man ønsker et produkt, som både er fri for sundhedsskadelige og miljøbelastende stoffer, men som stadig yder effektiv solbeskyttelse?
Her får du Forbrugerrådets råd til hvad, du skal være opmærksom på, når du køber solbeskyttelse.
- Solprodukter med/uden parfume.
Vælg en solcreme uden parfume. Duftstoffer kan nemlig være årsag til allergi. - Vælg produkt med min. faktor 15.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler at man vælger produkt med spf faktor (solbeskyttelsesfaktor) på mindst 15. Tallet angiver, hvor meget solcremen beskytter mod solens UVB-stråler, der er hovedårsagen til solskoldninger og kan forårsage hudkræft. - Vælg produkt med UVA.
Logoet viser, at producenten garanterer, at solcremen også beskytter mod solens UVA-stråler med minimum en tredjedel af den angivne SPF. Næsten alle solcremer giver i dag beskyttelse mod UVA-stråler. UVA-stråler er med til at ælde huden, men de kan ligesom UVB-strålerne også forårsage hudkræft. - 'Vandfast' er ikke nødvendigvis vandfast.
Vandfast anprises en del solcremer som. Men kravet til solcremer, der skriver, at de er vandfaste, er ikke særlig højt. Kun halvdelen af den oprindelige beskyttelse skal være tilbage efter en tur i vandet. Du skal altså huske at smøre dig ind igen, når du har været en tur i vandet eller har tørret dig med håndklædet. - Til sensitiv hud/hypoallergen.
Selvom en solcreme giver indtryk af, at produkter er bedre end andre solcremer i forhold til allergi og hudreaktioner. Men der er ingen klare krav til produkter, som anvender disse betegnelser, så du er ikke garanteret en sikrere creme. Den kan godt indeholde både allergifremkaldende parfume og mistænkt hormonforstyrende stoffer.