Har du lidt ferie til gode? Så tag ud og oplev Danmark, for rundt omkring i landet venter der masser af stemningsfulde og dejlige sommeroplevelser. Her på nettet kan du nemt danne dig et overblik over mulighederne og skrædersy en ferie, som passer dig.
NORDJYLLAND
Vi kan begynde med toppen - Nordjylland. Her er højt til himlen og alt, hvad hjertet kan begære af barsk og smuk natur, lange strande og brusende havvand at boltre sig i. Her er Aalborg med det stemningsfulde latinerkvarter, den smukke havnefront, Aalborg slot og masser af gode shoppingmuligheder og restauranter. Og længst mod nord, ligger Skagen med Grenen, hvor de to "verdenshave" mødes ...
Se også: …
• <link https: www.barneguiden.dk _self>Familieferie i Nordjylland
• <link https: www.visitnordjylland.dk _blank>Visit Nordjylland
MIDTJYLLAND
Vil man opleve Midtjyllands natur, er området omkring Silkeborg og søerne en fantastisk oplevelse, og en tur med damperen/færgen på Silkeborgsøerne vækker altid jubel.
Kolding kan fremvise hele to meget spændende museer: Koldinghus og Trapholt, begge er absolut værd at stifte bekendtskab med.
Rejser du med børn, så er Legoland et absolut must!
Se også: …
• <link https: www.visitdjursland.com danmark da-dk menu turist turist-maalgruppe-forside.htm _blank>Djursland
• <link https: www.djurssommerland.dk _blank>Djurs Sommerland
• <link https: www.silkeborg.com danmark da-dk menu turist aktiv-ferie lystfiskeri produktside gdk013801 _blank> Silkeborgsøerne og Gudenåen
• <link https: www.visitherning.com danmark da-dk menu turist herning.htm _blank>Herning
• <link https: www.legoland.dk _blank>Legoland
• <link https: www.visitkolding.dk _blank>Kolding
SØNDERJYLLAND
Sønderjylland er fuld af historie, for få områder i Danmark har haft så omtumlet en tilværelse. Der er malet og skrevet meget om disse begivenheder, men det er nu noget helt særligt selv at opleve stederne, hvor det hele er foregået.
I marsken er en tur til Vadehavet ikke til at komme uden om - det er et område med naturoplevelser i verdensklasse.
Lige i nærheden kan man aflægge besøg på Rømøs dejlige strande. Og når man nu er kommet så langt sydpå er der jo ikke så meget til hinder for et smut over grænsen og hjemførsel af billige øl/sodavandsdåser. Prøv også nogle af de gode sønderjyske pølser, der kan holde sig, så man kan tage dem med hjem.
Har man en sød tand, kan man flere steder på hoteller og kroer i området invitere familien på et vaskeægte sønderjysk kaffebord. Glem endelig ikke et besøg i Christiansfeld, hvor man får de ægte honningkager!
Se også: …
• <link https: www.aabenraa.dk turist _blank>Grænselandet
FYN
Fyn er den runde, grønne, bløde ø. Odense er en dejlig by, og et besøg på H. C. Andersen Museum er et must. Hver dag kan man se de smukke eventyr opført på scenen og få mange flere oplevelser i Kulturhuset Fyrtøjet. Her kan børnene blandt andet klæde sig ud og lege eventyrerne.
I det hele taget har Fyn mange spændende tilbud til børnefamilier: Vissenbjerg Terrariet, Odense Zoo, Løvens Hule (stor indendørs legeplads i Odense) og frilandsmuseet Den Fynske Landsby. Slottet Egeskov har også indrettet mange ting, der tiltrækker ungerne. Her kan man spadsere oppe i trætoppene, lege på den kæmpestore legeplads, kigge på Veteran- og Falck museet. De voksne vil gerne bese selve slottet - men det får børnene vist slet ikke tid til!
Se også: …
• <link https: www.visitfyn.com _blank>Fyn
Sjælland, Møn og Lolland-Falster
På top 10´en over attraktioner finder vi bla. Rundetaarn, Kronborg Slot, Tivoli, Kanalrundfarten, Louisiana, Nationalmuseet og Amalienborg, men Sjælland, Møn og Lolland-Falster byder også på lange strande, mangfoldige aktiviteter, herlige attraktioner og hyggelige byer.
Se også: …
• <link https: www.visiteastdenmark.com danmark da-dk menu turist ferie-sjaelland-mon-lolland-falster.htm _blank>Sjælland, Møn og Lolland-Falster
Foto: Visit Denmark