Hvepse - Sæson for hvepsestik

Kategori: Sommer

Hvis du skulle komme i nærkontakt med en pågående hveps, er det bedst at forholde sig i ro, lukke munden og lade være med at vifte med armene.

Hvepse - Sæson for hvepsestik 

Sidste års varme, tørre sommer kan betyde en sensommer med langt flere hvepse end normalt. Derfor er der god grund til at være opmærksom her i august og september, hvor gedehamsen kan være en pestilens – ikke mindst hvis man har hvepseallergi.

Sådan mindsker du risikoen for hvepsestik

Hvepse er nyttige insekter, der blandt andet sørger for at mindske antallet af skadedyr som bladlus og larver. De fleste danske hvepsearter er fredsommelige, men i sensommeren kan gedehamsen være en pestilens, der kan finde på at stikke umotiveret og uden varsel. Derfor bør man være særlig opmærksom, når man opholder sig ude i naturen - ikke mindst hvis man har hvepseallergi, advarer Astma-Allergi Danmark, der har udgivet følgende gode råd, som kan være med til at mindske risikoen for hvepsestik:

  • Undlad at bruge parfume
  • Hav ikke stearinlys ved bordet udendørs. De udleder kulilte, hvilket gør hvepsene mere aggressive
  • Anbring gerne en skål med sukker eller andet sødt langt væk fra, hvor du sidder som afledning
  • Brug en hvepsefælde
  • Lad være med at spise dessert og andre søde sager udendørs i hvepsenes aggressive periode, som er slutningen af august og begyndelsen af september

50.000 har bi- eller hvepseallergi 

Er man blevet stukket af en hveps eller en bi, vil det gøre ondt, og huden hæver og klør. I de fleste tilfælde går det over i løbet af nogle timer, men omkring 50.000 danskere har allergi over for gift fra bier eller hvepse. Så kræver det behandling, hvis man bliver stukket – i nogle tilfælde akut. Giften kan nemlig give en livstruende allergisk reaktion, også kaldet anafylaktisk shock.

Reaktionen hos allergikere kan variere mellem mild og svær, men den kommer ofte hurtigt efter et stik. Det vil sige inden for få minutter og op til fire timer, efter man er stukket. Der kan være tilfælde af senere reaktioner.

Milde reaktioner på hvepsestik giver symptomer som hævelser, mild feber, kvalme, rødme, nældefeber, kløe, træthed og/eller smerte. Her kan symptomerne lindres med antihistaminer og smertestillende. Ved mistanke om anafylaktisk shock skal der gives adrenalin og ringes 112.

Uanset om man oplever milde eller svære reaktioner, er det vigtigt at holde sig i ro et stykke tid efter stikket. Hvis man er aktiv, vil giften komme hurtigere rundt i kroppen, og det kan give en hurtigere og/eller kraftigere reaktion.

Allergi over for hvepse og bier giver typisk reaktioner flere steder på kroppen og ikke kun lokalt. Selvom en lokal reaktion kan være meget ubehagelig, er det sjældent allergi. Men ved mistanke om allergi bør man blive undersøgt hos sin læge fire uger efter stikket.

Søg omgående lægehjælp i disse situationer:

  • Du bliver stukket i mund, svælg, luftrør eller uden på halsen
  • Du får pludselige eller kraftige reaktioner
  • Du bliver utilpas, svimmel, besvimer eller bevidstløs
  • Du får opkastningsfornemmelser
  • Du får svært ved at trække vejret
  • Du reagerer på et insektstik, og du før har haft en svær allergisk reaktion, men ikke har adrenalinpen på dig

Symptomer på anafylaktisk shock

  • Åndedrætsbesvær
  • Svimmelhed, besvimelse eller bevidstløshed
  • Opkastningsfornemmelser, mavekrampe og kvalme
  • Rødmende hud og kløe
  • Led og læber svulmer op
  • Tilstopning af næsen
  • Meget høj puls
Sommer
10 kølige tips i varmen 

Trænger du til at blive kølet ned i varmen? Her får du vores bedste tips til, hvordan du effektivt får sænket kropstemperaturen og kommer godt igennem hedebølgen.

Læs mere
Sommer
Bakterierne blomstrer i soppebassiner og badebassiner 

Badebassiner kan hurtigt udvikle sig til bakteriebomber i sommervarmen og i værste fald resultere i roskildesyge, diarré og udslet. Derfor gælder det om at være opmærksom på vandskvaliteten i børnenes soppebassin såvel som i store bassiner, der rummer flere tusind liter vand.

Læs mere
Sommer
Tips til de varmeforskrækkede 

Med hedebølgen er al snak om det ustadige danske vejr forsvundet som dug for solen. Nu glæder det om at finde badetøjet og madkurven frem, hoppe i klipklappere og korkbælte og komme afsted til stranden.

Læs mere
Sommer
Undgå drukneulykker: 10 vigtige råd til badeturen 

Under hedebølgen vælger mange at nyde dagen på stranden, og i den forbindelse, er det vigtigt at huske badesikkerheden.

Læs mere
Sommer
Generer varmen din søvn? 

Sommeren er dejlig, men for nogle mennesker kan varmen føles så generende, at det går ud over deres velbefindende, og ødelægger nattesøvnen. Her får du en stribe tips til, hvordan du nemt afkøler kroppen, og får en rar og rolig nattesøvn.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sæson: Det skønne syrlige - og lidt oversete - stikkelsbær 

Blandt sommerbær er stikkelsbær lidt overset. Og det er ærgerligt, for stikkelsbær fungerer, med sin fine syrlige smag, i rigtig mange dejlige sammenhænge.

Læs mere
Sommer
Sodavandsis af frugtmos 

Det er så nemt og dejligt, at have læskende sodavandsis i fryseren, og du kan hurtigt have de skønneste, søde og læskende sodavandsis klar til de varme dage.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Stikkelsbærsyltetøj 

Stikkelsbærsyltetøj er en sommerdelikatesse, der, udover at være herlig på brød, tilføjer et skønt syrligt tvist til jordbærlagkager og tærter, og er aldeles vanedannende i morgenyoghurten.

Læs mere
Sommer
Sådan undgår du dehydrering 

Mennesket består af mellem 50 og 75% vand. Uden en jævn tilførsel af vand, fungerer krop og hjerne ikke optimalt. Dehydrering kan medføre hovedpine og utilpashed, og i alvorlige tilfælde være livstruende.

Læs mere
Sommer
Varme dage forude! Tjek uv-indekset på gratis app 

Med den ekstreme hedebølge, der lige nu bevæger sig hen over Europa, så er det en god idé at holde godt øje med UV-indekset, ligesom det er klogt, at være opmærksom på risikoen for hedeslag.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^